Schwennesens Stiftelse, Aabenraa

Sønderport blev indlemmet i Aabenraa by i 1560 og fik i 1769 sit nuværende navn. Ved anlæggelse af chausseen, mellem Flensborg og Aabenraa i 1847, blev Sønderport byens hovedudfartsvej mod syd. Bygningen blev opført i 1722 for købmand og skipper Jacob Schwennesen. Schwennesens Stiftelse blev oprettet ved en fundats i 1779, hvorefter bygningen efter Schwennesens død skulle være bolig for seks fattige. Jacob Schwennesen døde i 1783 og bygningen blev i 1792 taget i brug som fattigstiftelse.

Bygningen stod tidligere hvidkalket med hvidkalkede skorstenspiber og brunmalede karme om hvidmalede vinduesrammer. Bindingsværket på havesiden stod rødmalet med hvidkalkede tavl, mens nordgavlen var hvidkalket over stok og sten med rødmalet bræddebeklædning. Udskæringen i havedørenes overliggere var ligeledes hvidmalede, så disse trådte tydeligt frem. Hertil kommer, at hustavlernes skrift tidligere har været forsølvet.

Schwennesens Stiftelse ligger i den sydlige del af Aabenraa på et hjørne mellem Sønderport og Nyvej. Bag huset findes en have med ældre træer og et udhus.

Bygningen er opført i én etage og er grundmuret mod gaden mens havesiden og den nederste del af nordgavlen er opført i bindingsværk, og gavltrekanten er beklædt med brunmalede, lodrette brædder. Alt murværk og bindingsværk er rødkalket over en sorttjæret sokkel. Taget er et heltag af røde vingetegl med fire murede skorstenspiber med krave i rygningen og enkelte ældre støbejernsvinduer i tagfladen mod haven. Facaden rejser sig i to gavlkviste, der begge har udsmykkede murankre og en hustavle. I facaden ses tre dybe, rundbuede nicher, hvori der sidder todelte revledøre med ældre, smedede beslag og klinkefald. Mod haven findes ligeledes tre todelte revledøre med et lille vindue i den øverste del. Alle døre er brunmalede. Bygningens vinduer er udført med nyere koblede rammer og varierer mellem et- og torammede vinduer, der alle er hvidmalede og småt opsprossede. Mod gaden er enkelte vinduer sat under fremhævede murede bryn. Indvendigt er en ældre grundplan bevaret med tre gennemgående dieler. Der er indrettet tre lejligheder, hver med en diele og herfra er der adgang til mindre rum på begge sider. De fleste overflader er nyere, herunder gulve og døre, og alle tre boliger har nye køkkener og badeværelser. Af bevarede bygningselementer findes ældre bræddelofter med synligt bjælkelag, der bæres af udskårne knægte samt flere ældre fyldingsdøre med beslag og greb.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens markante og synlige placering på et hjørne, hvor det karakterfulde langhus fremtræder som det ældste og mest detaljerede hus i gaden, samtidig med at Sønderport er med til at opretholde et historisk kulturmiljø. Hertil kommer havens delviste pigstensbelægning langs bygningen, der sikrer et historisk og idyllisk miljø sammen med de mange blomsterbede og det lille udhus af bindingsværk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til det traditionelle tolvfags langhus med karakteristiske murdetaljer fra 1700-tallet, herunder vinduesbryn, runde blændinger i gavlkvistene samt rundbuede stik over dørnicherne. Hertil kommer de for Aabenraa typiske gavlkviste, men det er dog særligt for denne bygning, at der er hele to kviste. Endvidere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de egnskarakteristiske hustavler, der ses i mange facader i Aabenraa. Hustavlerne på denne facade har inskriptionen: "Soli Deo Gloria / Wie Gott es fygt / Bin Ich vergnygt / Jacob Schwenesen / Catharina Schwenesen / 1772". Tavlerne vidner dermed både om den gængse skik med at pryde facaderne med latinske og tyske inskriptioner, med en religiøs betydning, samt at stadfæste bygherren og hans kone samt bygningens opførelsesår.

Tillige vidner havesidens og gavlens opførelse i bindingsværk om, at man førhen prioriterede grundmuring af facaden, da det var denne, der skulle tage sig fornemt ud i gadebilledet. At bygningen siden 1792 har fungeret som stiftelse med bolig for fattige ses tydeligt ved de mange skorstenspiber i tagryggen samt ved indgangsdørene og den bevarede grundplan, hvor de gennemgående dieler optegner de tidligere seks boliger. I det indre afspejler de ældre bygningsdetaljer, herunder dørene med bukkehornsbeslag og klinkefald samt de synlige knægtbårne loftbjælker, bygningens alder.

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den velproportionerede bygning med den markante og fremtræden form med facadens dominerende gavlkviste. Bygningskroppen udviser et afbalanceret forhold mellem de horisontale linjer i soklen, vinduessætningen og hovedgesimsen og de vertikale linjer i gavlkvistene og det stejle, høje tag. På en og samme tid fremstår facaden symmetrisk ved de to gavlkviste og asymmetrisk ved de tre nicher. De tre nicher med vinduer i siderne og gavlkvistene med vinduer i flunkerne skaber dynamik og dybde i facaden. Den arkitektoniske værdi højnes endvidere ved de liljeformede murankre og de enkle murdetaljer af formsten, herunder de fladbuede vinduesbryn i og under gavlkvistene, rammerne omkring de to hustavler samt hovedgesimsen. Hustavlerne er tillige udført som stenhuggerarbejde med et yderst gennemført, grafisk udtryk af både bogstaver og snoede mønstre. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den traditionelle planløsning samt til anvendelsen af traditionelle materialer i form af fyldingsdøre og udskårne knægte.

Læs videre om

• Nygade 70, Padborg
• Postholdergården, Bolderslev
• Skibbrogade 14, Aabenraa

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen