Sentvedvej 1, Ørbæk

Ørbæk er en vejforteby med en koblet placering over åen. I 1200-tallet var Ørbæk en fjerdingsby i ledingsinddelingen. Omkring år 1500 samlede rigshofmester Poul Laxmand gods i byen, der kom til at danne grundstammen i hovedgården Ørbæklunde, som blev oprettet i 1500-tallet. Fra begyndelsen af 1600-tallet og helt frem til 1800-tallet var næsten hele byen samlet under Ørbæklunde.

Sentvedvej 1 menes at være opført omkring år 1800, men er formentlig ældre, da den tidligere smedje på matriklen nedbrændte i 1716 sammen med smedens bolig. Grunden var dog bebygget længe før dette tidspunkt formentlig siden 1600-tallet. Fra omkring 1725-30 var der kro på stedet, denne blev nedlagt før 1750.

Den trelængede bygning ligger på en hjørnegrund i den sydlige del af Ørbæk. Hovedlængen er tilbagetrukket fra Sentvedvej, mens den vestre sidefløj ligger med vestre langside ud til Svendborgvej. Nord og øst for bygningen er en stor have, der gennemskæres af Ørbæk Å. Gårdrummet mellem længerne er belagt med pigsten.

Sentvedvej 1 er opført i sorttjæret bindingsværk med fodtømmer og gulkalkede, pudsede, murede tavl i et stokværk med ubrudte stråtækte tage med mønning og kragtræer og trekvartvalm over sidefløjenes gavle. Der er gennemstukne bjælkehoveder i østfløjen og på hovedfløjens haveside. I hovedfløjens rygning er to gulkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Dog er østfløjens østside kalket over stok og sten, og overgavlen er dækket af lodretstillede, sorttjærede brædder, hvori der er en ældre revleluge. Midt i hovedfløjens haveside sidder en traditionel revlehalvdør, og mod gårdspladsen er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med dobbelt slagliste og pyramidebosser. Over hoveddøren er en tagskægskvist inddækket med sorte, lodretstillede brædder og et ældre torammet, seksrudet vindue. De øvrige vinduer er overvejende ældre en- og torammede vinduer med tre eller seks ruder i hver ramme. I østfløjen er der mod gårdspladsen en revledør samt en traditionelt udført, tofløjet revleport, hvis ene fløj er en halvdør. I havesiden er også en revledør samt to ældre revleluger ved terræn. Samtlige vinduer og døre er malet grønne.

Vest- og hovedfløjen er indrettet til bolig med vaskerum mod øst og en intern forbindelse til østfløjen, hvor der er hønsehus, kostald, grisesti og vognport samt et lokum. I boligdelen er en ældre planløsning delvist bevaret med en gennemgående forstue, et køkken med fadebur mod nord og stuer mod syd ud til gårdspladsen. I vestfløjen er indrettet værelser. Der er lavet enkelte væggennembrydninger, men hovedskillerummet i hovedfløjen er mestendels bevaret. Tagetagerne er uudnyttede og har synlige konstruktioner. I boligdelen er brædde- og klinkegulve, vægge af overmalet eller overpudset bindingsværk, synlige bjælkelag og listebeslåede bræddelofter. Der er både ældre og nyere fyldingsdøre. I forrammekøkkenet er et ældre støbejernskomfur og i køkken og stue er brystningspaneler. I vaskerummet er bevaret en gruekedel. I østfløjen er der brolægning mod syd, støbte gulve og grebning i kostalden, synlige bjælkelag og loftsbrædder. Der er bevaret ældre bræddevægge med lemme, revledøre, båse og trug.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed med have ned mod åen samt den umiddelbare nærhed til kirken. Bygningen træder frem i gadebilledet ved dens lave placering i forhold til Faaborgvej samt ved den traditionelle bindingsværkskonstruktion, stråtagene og den pigstensbelagte gårdsplads, hvormed den udgør en væsentlig del af Ørbæks ældre bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi ved Sentvedvej 1 knytter sig overordnet til bygningen som en velbaret repræsentant for et fynsk boelssted eller et mindre husmandssted karakteriseret ved en tilbagetrukket fløj med to små sidefløje omkring en lille gårdsplads. Den oprindelige funktionsdeling med bolig i hovedfløjen og avlsfunktioner i østfløjen er stadig tydelig aflæselig. Boligdelen er tydelig i skorstenspiberne, de torammede vinduer og den tofløjede fyldingsdør, mens østfløjens sekundære funktion ses i revleporte, revledøre og -luger samt i de enrammede vinduer og overvejende lukkede sider. De lavtsiddende luger har været anvendt som ind- og udgang for dyrene.

Også vestfløjens lukkede gavl og østside kunne tyde på en oprindelse som sekundær funktionsfløj. Brugen af tagetagerne til opbevaring kan ses i de ubrudte tagflader og i gavlenes læsseluger.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til det egnskarakteristiske bindingsværk med fodrem, gennemstukne bjælkehoveder, halvranker og rig brug af fyldtømmer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den ældre grundplan, der understøtter fortællingen om bygningen som et traditionelt boelssted. I nordfløjen kan dette aflæses i den gennemgående forstue, hovedskillerummet, det nordvendte køkken med fadebur, den sydvendte stue og vaskerummet med gruekedel. I østfløjen er den oprindelige brug tydelig i hønsehuset, kostalden, svinestien, vognporten og lokummet. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der ligeledes vidner om bygningens alder og brug.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det symmetriske, trefløjede bygningsanlæg, der med sin klejne størrelse udgør en velproportioneret, sluttet helhed.

De ubrudte, stråtækte tagflader fremtræder markante, da fraværet af en sokkel og vinduernes placering lige under tagskægget tydeliggør murenes lave højde, mens skorstenspiberne og kragtræerne afslutter anlægget på karakteristisk vis. Der er også arkitektonisk værdi ved den ærlige konstruktion i bindingsværk, hvis taktfaste inddeling sammenbinder fløjene til et hele trods den varierende vinduessætning.

Læs videre om

• Nyborg Bibliotek
• Sentvedvej 1, Ørbæk
• Skippergade 26, Nyborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen