Faktaboks
- Kommune
- Silkeborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 251128
- Sted- og lokalitetsnummer
- 160105-178
- Anlæg
- Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)
Skåltegn, Mollerup
Foto, oversigt
Original fredningstekst
En jordfast sten ca. 0,75 x 1 m stor. På sydsiden 5 skålformede fordybninger, den største 0,07 m bred og 0,01 m dyb. Stenen har tresidet tværsnit og ca. 0,40 m af den rager op over jordoverfladen.
Undersøgelseshistorie
- 1974
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn jordfast sten ca. 0,75 x 1 m stor. På sydsiden 5 skålformede fordybninger, den største 0,07 m bred og 0,01 m dyb. Stenen har tresidet tværsnit og ca. 0,40 m af den rager op over jordoverfladen.Mollerup matr.nr. 11a - En jordfast sten, ca. 0,75 x 1 m stor. På sydsiden 5 skålformede fordybninger, den største 0,07 m bred og 0,01 m dyb. Stenen har tresidet tværsnit og ca 0,40 m af den rager op over jordoverfladen. Fredet j.nr. F. 3571/72 Bevoksning: 1988: Mos
- 1974
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1974
- Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
- 1988
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSkålsten som beskrevet. Beliggend med billedfladen mod syd, højt over sammenløb af to vandløb. Bevoksning: 1988: Mos
- 2009
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
- 2013
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Skåltegn
Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.
Bronzealder
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
