skåltegn

Artikelstart

Definition fra Guder & Grave

Skåltegnene er de ældste og mest udbredte helleristninger i Danmark. De små runde fordybninger er som regel indhugget i større stenblokke, bl.a. på dysser og jættestuer. På Bornholm forekommer skåltegnene tillige på fast klippe. Antallet af skåltegn på den enkelte sten varierer fra nogle få stykker til omkring et par hundrede. Skikken går tilbage til bondestenalderen, men de fleste af skåltegnene stammer uden tvivl fra bronzealderen ligesom de egentlige helleristninger. Skåltegnene, der også kendes fra andre dele af Europa samt fra Asien, må have haft rituel betydning, formentlig som frugtbarhedssymboler.

Definition fra Trap Danmark

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.Kr.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.Kr.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Der er ikke nogen entydig tolkning af skåltegnenes funktion, men ofte fremhæves det, at de har relation til den kultiske og rituelle verden. Muligvis er de et solsymbol.

Se også

Videre læsning

Læs mere om Bronzealderen

Læs også om

Se alle ord om bronzealderen

Se alle artikler om

Eksterne links