helleristning
Definition fra Guder & Graves ordbog
Helleristninger, dvs. billeder indhugget i sten, forekommer over store dele af Europa og Asien i forskellige perioder af oldtiden. De danske helleristninger, der stammer fra bronzealderen, er hugget ind på større eller mindre stenblokke, bl.a. på dysser og jættestuer, samt på de faste klippeflader på Bornholm. Ud over skåltegnene, som er langt de mest almindelige, omfatter motiverne skibe, mennesker, dyr, hånd- og fodtegn, hjulkors (et kors omgivet af en cirkel), cirkler og spiraler. Billederne, som findes både enkeltvis og i forskellige kombinationer, indgik givetvis i bronzealderens religion, hvor dyrkelsen af solen spillede en vigtig rolle. I Sverige findes der langt flere helleristninger end herhjemme, og nogle af disse forestiller tydeligvis religiøse ceremonier. Skibsfigurer svarende til dem, der kendes fra helleristninger, forekommer også på bronzegenstande, bl.a. på det ene af to krumsværd fra bronzealderens begyndelse (Rørby) og ikke mindst på rageknive og halsringe fra den yngre bronzealder.
Definition fra Trap Danmark
Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.Kr.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle.
