Oversigt set fra nordvest med landmålerstok ved den østligste sten
.
Den sydvestligste sten set fra vest
.
Den sydvestligste sten set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Thisted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
110792
Sted- og lokalitetsnummer
110708-42
Anlæg
Skibssætning, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1066 e.Kr.)

Gravpladsen ved Højstrup rummer et ukendt antal grave fra vikingetiden. Det er en periode, hvor der var flere forskellige begravelsesskikke, hvilket man også kan se på pladsen. Her er både små, runde gravhøje, enkeltstående sten og store skibssætninger. Sidstnævnte et vidnesbyrd om, hvor vigtig skibsfart var for vikingerne – både som handelsfolk og som erobrer. I vikingetiden stod vandstanden i Limfjorden højere end i dag, og gravpladsen har oprindelig ligget tæt ved vandet.

Original fredningstekst

Ikke tinglyst: 3 sten i buet række kan være rester af en skibssætning med en for gravpladsen usædvanlig orientering, VNV-ØSØ, ca. 12 x 3,5 m. Ny tekst fra tilsynet 2016

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1881
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Museal besigtigelse - Det Kulturhistoriske Centralregister3 sten i buet række kan være rester af en skibssætning med en for gravpladsen usædvanlig orientering, VNV-ØSØ, ca. 12 x 3,5 m.
2013
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2016
Museal besigtigelse - Museum ThyAnlæg beliggende på Højstrupgravpladsen ved Tømmerby. Rest af formodet skibssætning med tre sten. Formodet omfang: 11,5 x 3 – 4 m. Orienteret sydøst – nordvest. Én sten i hver ende samt én sten på sydsiden i vest. Bevokset med græsser, lyng og revling. Beliggende nordvestligt i det fredede areal øst for gangsti og vest for det nord – sydgående vejspor 110797.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Thy

Skibssætning

Skibssætning, gravform fra forhistorisk tid i Norden bestående af oprejste sten i en spidsoval figur, der danner ramme om graven; andre har formentlig været mindesmærker og måske kultpladser. De kan optræde enkeltvis eller som hele flåder. Fra bronzealderen kendes de navnlig på Bornholm og Gotland. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links