Skindergade 32 og Fiolstræde 2 ligger på Skindergade 32 og Fiolstræde 2 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Skindergade ligger i Klædebo Kvarter. Gadens vestligste strækning, fra Fiolstræde til Gammeltorv, blev indtil 1879 kaldt Klædeboderne, hvorefter gadens nuværende navn kom til at gælde for hele strækningen. Navnet Skindergade opstod efter reformationen og henviser til de mange skindere (garvere og buntmagere), som havde værksteder og boder i gaden. To store begivenheder har ændret gadens udseende markant ved at udslette fortidens spor: den store ildebrand i 1728 og englændernes bombardement i 1807. Ejendommen på Skindergade 32 og Fiolstræde 2 blev opført 1837-1838 af murermester Thomas Andreas Blom (1777-1841) som blev udlært hos Harsdorff-eleven J. M. Quist. Thomas A. Blom opkøbte grunden i 1837, som lå ubebygget hen efter bombardementet i 1807. Tidligere havde der ligget tre ejendomme på grunden.De elleve kviste i tagetagen blev tilføjet ved en ombygning i 1960'erne.

Beskrivelse

Skindergade 32 og Fiolstræde 2 er et hjørnehus med elleve fag mod Skindergade, et skråt hjørnefag og seks fag mod Fiolstræde. Ejendommen er en grundmuret bygning på fire etager over en høj kælder. Heltaget er behængt røde teglsten med syv kviste mod Skindergade og fire kviste mod Fiolstræde. Mod gården er der mansardtag. I tagfladen mod gården ses tre nyere kviste og to nyere tagvinduer. En lille del af taget mod gården er beklædt med skifer. I rygningen ses tre skorstenspiber. Den nederste del af facaden, kælder og stueetage, er refendfuget og pudset. Den resterende del af facaden er glatpudset. Kælderetagen er gråmalet, mens resten af facaden er malet i en lys grå. Mellem kælder og stueetage ses et gråmalet bånd og mellem stue- og første sal ses en gråmalet gesims. Facaden afsluttes af en hovedgesims med sparrehoveder. Under vinduerne på første etage ses en gennemgående sålbænk, mens de resterende vinduer har sålbænke som bæres af konsoller. Omkring facadens alle fire hjørner er der kvaderlisener. I smigfaget er vinduet på første etage indrammet af en fordakning i sandsten og antydet balkonbalusterværk under vinduet. I smigfaget ses ligeledes en fordakning over en kældernedgang. I det yderste fag mod Skindergade sidder en traditionelt udført kælderdør, hvor den nederste fylding er fjernet. Hoveddøren vender mod Skindergade og sidder i midterfaget. Den er indrammet af to pilastre som bærer en fordakning, begge dele gråmalet i samme nuance som kælderetagen. Den ældre hoveddør er en tofløjet fyldingsdør med fem fyldinger i hver fløj. Foran døren ses tre trin af natursten og et gelænder af støbejern. Over døren ses et ældre etrammet overvindue med tre ruder. Dør og vindue er brunmalede. I facadens yderste fag mod Fiolstræde sidder en nyere glasdør med lister, der fører ind til restauranten som ligger i både kælder- og stueetage. Vinduerne er ældre firerammede vinduer med underdelte rammer. Kældervinduerne er nyere, torammede vinduer med en tværsprosse. Alle vinduer er brunmalede. Gårdsiden er pudset og kalket med jernvitriol. Facaden afsluttes af en flerledet hovedgesims. På gårdssiden ses flere døre: En ældre fyldingsdør som leder ind til bitrappen i fløjen mod Skindergade; en nyere glasdør med en foranstående nyere trappe i metal som fører ind i stueetagen; en nyere, glat dør som fører ned i kælderen i fløjen mod Skindergade; en traditionelt udført fyldingsdør med glas i den øverste fylding som fører ind til den gennemgående forstuegang, en traditionelt udført dør som leder ned i kælderen mod Fiolstræde og en nyere, glat dør med en foranstående trappe i træ som fører ind i køkkenet i restauranten i stueetagen, herover en traditionelt udført fyldingsdør med en foranstående nyere trappe i metal som leder ind til bitrappen i fløjen mod Fiolstræde. Alle døre er brunmalede med undtagelse af døren til restaurantkøkkenet som er hvid- og gråmalet. Vinduerne er en blanding af ældre og traditionelt udførte to-, tre-, fire- og seksrammede vinduer, hvoraf nogle er småtopsprossede. Alle vinduer, med undtagelse af et, er brunmalede. Ejendommen anvendes til en blanding af erhverv og bolig. Kælder og stueetage anvendes til restaurant, hvor der via en nyere trappe er intern forbindelse. Herover er der både kontorlokaler og boliger. Tagetagen er indrettet til etværelses boliger og herover er der spidsloft med opbevaringsrum og understrøget tag. I overvejende grad er både ældre etage- og grundplaner i lejlighederne bevaret. Hovedindgangen fører over en trappe til en gennemgående forstue, hvori hovedtrappen er placeret mod gårdsiden. Bagest i forstuegangen er der udgang til gården. Trappen er en ældre svungen hovedtrappe med drejede balustre og lakeret håndliste samt en mindre repos i stueetagen. Repos og trappetrin er beklædt med linoleum. Under trappeløbet er der pudset og malet. Trappen forbinder alle hovedetager, der er indrettet med to eller lejligheder på hver etage som enten har en eller to indgange. Indgangsdørene er ældre en- eller tofløjede fyldingsdøre med gerichter og nyere greb. I de yderste fag mod henholdsvis Skindergade og Fiolstræde ligger to ældre bitrapper som vender mod gården. Begge trapper er udført i træ. I lejlighederne som vender mod både Skindergade og Fiolstræde træder man ind i en forstuegang, hvorfra der er adgang til resten af lejligheden. Mod gaden ligger en række stuer en suite. Enkelte nye, lette vægge er opsat som rumdelere. I en enkelt lejlighed (2. sal) ligger køkkenet mod gaden i fagene mod Fiolstræde, hvor det i lejligheden på første sal ligger mod gården i smigfaget. Her ses ligeledes et ildsted med ildstedskappe. Den besigtigede lejlighed som kun vender mod Skindergade anvendes til erhverv og her ses et mindre køkken mod gården. Mod gaden ligger en række rum en suite. I alle lejligheder er der bevaret en del ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fuldpanelerede vægge mod gaden, lysnings- og brystpaneler, stukkatur, kakkelovnspilastre, kakkelovn, skorstenskerner, en- og tofløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler, greb og gerichter, vægge af bindingsværk, vinduesdetaljer, herunder håndsmede anverfere og stormkroge. Nogle af vinduerne har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre og nyere materialer, herunder plankegulve, pudsede vægge og lofter, nyere tapeter, parketgulve, gulvtæpper, linoleum, fliser og klinker. Boligerne i tagetagen er indrettet med nyere overflader, herunder linoleum og parketgulve og nyere bygningsdele, herunder glatte døre. I kælder og stueetage som anvendes til restaurant er der flere forskellige køkkener og opbevaring i både kælderen og stueetagen. I stueetagen er bevaret ældre væg- og lysningspaneler samt loftsbjælker. Overfladerne er overvejende nyere, herunder fliser, klinker, støbte gulve, mursten, terrazzo og linoleum.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til den prominente beliggenhed på hjørnet af Skindergade og Fiolstræde, hvor ejendommen både indgår som en del af to husrækker og med sin hjørnevendte placering, er med til at definere den middelalderlige gadestruktur og skabe en lille pladsdannelse. Tillige indgår hjørnebygningen som en integreret del af det historisk dominerede bybillede i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning, hvor den visuelt er sammenhængende med nabobygningerne og disses facadedisponering.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Skindergade 32 og Fiolstræde 2 knytter sig til ejendommen som et eksempel på senklassicismen, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Skindergade 32 og Fiolstræde 2 er fra 1837-38, hvor senklassicismen var toneangivende. Senklassicismens facader var enkle i deres formsprog og havde ligesom i den tidlige klassicisme en sikker proportionering, som i hjørnebygningen kommer til udtryk i de harmoniske og enkle facader med samme vinduesstørrelse i alle etager fra stueetagen og op, vinduernes regelmæssige takt og gesimsbåndene mellem kælder og stueetage samt mellem stueetage og første sal som deler murplanet. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer og refendfugning i kælder- og stueetage kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og kalket og med en hovedgesims som eneste dekoration. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I ejendommen ses det i de bevarede etage- og planløsninger med to eller tre lejligheder pr. etage med hver en eller to adgangsdøre. Ejendommen har en gennemgående forstue som giver adgang til både hovedtrapperummet og via en dør til gården. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer mod gaden, mens de funktionelle rum overvejende er placeret mod gården. I en af lejlighederne med smigfag er spisestuen på traditionel vis placeret her. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige ældre detaljer samt de oprindelige planke- og bræddegulve, fyldingsdøre med indstukne hængsler og gerichter, brystnings- og lysningspaneler, fuldt panelerede ydervægge, kakkelovnspilastre og loftstukkaturen samt vinduesrammernes håndsmedede anverfere og stormkroge samt ildsted med ildstedskappe.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Skindergade 32 og Fiolstræde 2 knytter sig i det ydre til de symmetriske, velafbalancerede og harmoniske facadekompositioner mod begge gader, hvor hoved- og kordongesimser sammen med refendpudsningen giver bygningen en udpræget horisontal orientering, der både får den til at passe ind i husrækken og understreger dens funktion som hjørnehus, som binder gaderne sammen. Hertil kommer den taktfaste vinduessætning, der i høj grad bidrager til bygningens meget velafbalancerede, værdige og underspillede fremtræden. Endelig er der arkitektonisk værdi relateret til karakteristiske afskårne smigfag, der har sin baggrund i en brandforordning og en praktisk nødvendighed fra slutningen af 1700-tallet, og som sammen med kvaderlisenerne på hjørnerne af smigfaget tilfører bygningen en elegant overgang mellem Skindergade og Fiolstræde samt understreger bygningens prominente placering tæt på Domkirken. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets hovedtrappe, hvis brede løb og durchsicht mellem drejede balustre skaber et elegant og fornemt trapperum.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links