Skolegade 2, Ribe ligger på Skolegade 2 i Esbjerg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Huset er opført omkring 1600 efter den store bybrand i 1580. Huset var fra opførelsen 12 fag langt, et bindingsværkshus i to etager, men i 1815 blev de to sydligste fag lagt ind under nuværende matr.nr. 306. Disse to fag blev senere totalt ombygget. Den herefter 10 fag lange underetage blev formentlig omsat i grundmur i sidste halvdel af forrige århundrede med murhuller ind til en butik, som ikke forholder sig til fagdelingen i overetagens bindingsværk.

I overetagen blev der indsat større vinduer, hvilket medførte udtagning af alle løsholter. For at give facaden den grundmurede bygnings karakter blev gadesidens knægte fjernet og der blev opsat en gennemgående bræddegesims.

Nordgavlens udkragede gavltrekant er en af Ribes bedst bevarede af sin art og den blev istandsat i 1977. Inden da havde facadens langside fået fjernet den gennemgående bræddegesims og der blev udført nye mønstermurede tavl, der hvor skråstiverne manglede. Endelig blev der med skruer opsat kopier af knægte på facaden. Alle vinduer blev udskiftet i 1989, ifølge ejerens oplysninger.

Beskrivelse

Skolegade 2 indgår i husrækken langs Skolegade og ligger med langsiden ud til Torvet, hvor Ribe Domkirke dominerer med sin store bygningsvolumen.

Den fredede bygning er i to etager og ti fag bindingsværk og et teglhængt heltag uden skorsten, men med en storkerede-ring i rygningen. Der er to tagvinduer mod Torvet og to store tagvinduer samt en taskekvist på fem fag rammer mod gården. I facadens midterste fag er indmuret en kapitæl med et mandshoved. Kapitælen må stamme fra en spinkel søjle fra renæssancen eller barokken. Over dekorationen står med bronzebogstaver årstallet 1634. Ejendommen er indrettet til erhverv (blomsterbinderi) i stueetagen og til enfamiliebolig på etagerne, hvorfor der er to større udbygninger samt et trappetårn på bagsiden af huset, som ikke er omfattet af fredningen. Den søndre udbygning har en altan med udgang på førstesalen. Den nordre er af form som et grundmuret og pudset sidehus med heltag og to franske altaner i gavlen. Over en sokkel af små granitsten med cementfuger, står underetagen grundmuret, pudset og rødmalet. Overetagen har bevaret kraftigt, sorttjæret bindingsværk med stolper, skråstivere samt toprem. Nogle af skråstiverne mangler, det samme gør løsholtene i alle fag, på nær ét. Over topremmen er en kraftigt udkragende trægesims; herunder er påskruede knægtattrapper. Nordgavlen har to fremspringende stokværk med indtappede knægte og krydsende ranker i gavltrekanten. Alle tavlene står med mønstermurede, røde tegl; for gavlens vedkommende dog med smalle, gule flensborgtegl. Bygningen er egentlig opbygget med højstolper på bagsiden, men de er for en stor del bortskåret i underetagen eller dækket af senere påbygninger. Mod syd ligger således en ældre, etages teglhængt sidebygning og mod nord en nyere grundmuret udbygning med en træaltan ud for salsetagen. Mellem disse en ligeledes nyere to etages udbygning med ret fladt tagpaptag. Udbygningerne er ikke fredede.

Vinduerne er nyere, hvidmalede, torammede med tre ruder i rammerne, mens vinduerne i den grundmurede stueetage er store butiksruder i grønmalede rammer. Der er tre, grønmalede døre i facaden; de to er enkle butiksdøre med ruder; men hoveddøren er dog tofløjet med dobbelte slaglister, fyldinger og overvindue. Der er råglasruder i øverste fyldingsfelter og i overvinduet.

I underetagen er der fra butiksdøren adgang til ét stort lokale med en langsgående drager, understøttet af en stolpe, som bærer konsolbårne, indklædte bjælker med perlestavsbrædder imellem. Der er en enkelt, kraftig egestolpe med et naglehul, samt en udskæring efter et hageblad og med romertalstømmernummeret XVI (16). En datering af indretningen i butikslokalet kunne være fra de første tiår af 1900-tallet. Bagest i dette store rum, er der en muråbning med en foldedør og adgang til den søndre tilbygning og til en traditionel helsvingstrappe til overetagen. Trappen kan være fra perioden mellem 1920-1950. Fra den tofløjede hoveddør er der adgang til en forstue, hvori der bagest er en nyere smedejernsspindeltrappe med åbne trin op til overetagen. På den øvre etage er der mod gården et stort køkken- og stuerum, som fylder fire-fem fag og hvor stuen åbner op ud i den nordre udbygning. Både i køkkenet og i en smal gang mod gården er der i alt seks hjørneaffasede kopbånd og på bagsiden af forhuset er både indvendigt og udvendigt bevaret dele af kraftigt bindingsværk. Hele tagetagen er indrettet til kip med gipsplader og der er synlige, nyere hanebånd. De indvendige døre, bortset fra enkelte med tre fyldinger, der kan være fra perioden omkring 1850, og vinduerne med koblede rammer, er alle af nyere dato. Bjælkerne er overalt inddækkede med gipsplader imellem og gulvene er nyere. I den øvre etage er dog et enkelt fag med et særligt bjælkeloft med loftbrædder med perlestav, lagt i mønster. Stilistisk vurderet kan dette være fra perioden omkring de første tiår af 1900.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Skolegade 2 knytter sig til bygningens beliggenhed på vestsiden af domkirkepladsen, hvor den sammen med den øvrige, varierende randbebyggelse er med til at sætte rammen om den storslåede domkirke, der står som et markant vartegn for Ribes historiske centrum.Bygningens bindingsværksfacade og proportioner er et vidnesbyrd om Ribes ældst bevarede bygningers højde og drøjde nær kirken. Dermed har bygningen stor betydning for Ribe bys historiske miljø.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi ligger i dens gamle, kraftige bindingsværk, hvor særligt nordgavlen udmærker sig ved sine to knægtbårne fremspring. Hermed illustreres den gamle konstruktionsmetode på fornem vis. I det indre ligger den kulturhistoriske værdi atter i konstruktionen, hvor der på øvre etage er bevaret seks kopbånd, der sidder på de højstolper, som er bevaret bag senere tilbygninger på bagsiden. Kopbåndene er let buede og har yderligere affasede kanter. Kopbånd fungerer som afstivning mellem højstolper og toprem.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til husets samlede form, det stejle tag, det rige bindingsværk og den udkragede spidse nordgavl med de dekorative krydsende ranker i gavltrekanten. De skrå knægtes profildekoration er sammensat på rigtig renæssancemanér af skiftevis konvekse og konkave profiler, således at virkningen bliver meget livlig.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links