Skovbøllingvej 35 ligger på Skovbøllingvej 35 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Husmandsstedet er sammen med to andre steder udstykket fra en nærliggende gård. De to andre husmandssteder er ændret omfattende siden opførelsen. Skovbøllingvej 35 har altid været ejet af den nuværende ejer, og der er kun foretaget meget få ændringer siden opførelsen

Beskrivelse

Husmandsstedet fra 1934 består af et stuehus, en mellembygning og en vinkelret herpå liggende avlslænge. Senere er der opført en udhuslænge (1951) med hønsehus og vognport.

Stuehus, mellembygning og avlslænge er opført i cementsten og står hvidkalkede. Stuehuset har et halvvalmet tag med en skorstenspibe. Taget er beklædt med cementtegl. Mellembygning har et sadeltag med meget lav hældning, beklædt med pandeplader og med en skorstenspibe i siden mod haven. Stuehuset har en midtstillet hoveddør med 12 ruder i den øverste del. Over døren er et tredelt smalt vinduesbånd. På hver side af hoveddøren sidder et trefagsvindue til henholdsvis køkken og soveværelse. Mod haven sidder fire tofagsvinduer. I den østvendte gavl sidder to tofagsvinduer forneden og to mindre tofagsvinduer foroven. I vestgavlen (over mellembygningen) sidder ligeledes to mindre tofagsvinduer. De fleste af stuehusets vinduer og mellembygningens to vinduer mod gårdspladsen er cremefarvede, dog er vinduerne i den vestlige gavl grå.

Mellembygningens vinduer mod haven har brun karm og hvide rammer. Hoveddør og mellembygningens dør har brune karme og hvide fyldinger. Avlslængen har et halvvalmet tag over en trempel. Både trempel og tag er beklædt med pandepladetag. Mod gårdspladsen er en tofløjet dør til stalden, en høj tofløjet port med en oplukkelig dør mod laden, samt fire spredt placerede 12-rudede støbejernsvinduer. På modsatte side er en høj tofløjet port, en dør og seks 12-rudede støbejernsvinduer. I nordgavlen sidder en mindre lem til indlæsning af roer. I sydgavlen er fire 12- rudede støbejernsvinduer, en højtsiddende tofløjet lem ind til halmloftet over stalden og to små halvrunde støbejernsvinduer øverst. Porte og døre er malet grå, støbejernsvinduerne røde.

Udhuset er en muret, lav hvidkalket bygning, med et lavt ensidigt tag beklædt med pandeplader. Bygningen sydside indeholder nævnt fra øst – en dobbelt skydeport, et støbejernvindue, to revledøre, et trævindue, endnu en revledør og sidst to store vinduer ind til det tidligere hønsehus. Bygningen har været anvendt til vognport, hønsehus m.m. Porte, døre og vinduer er alle malet røde. Stuehusets plan indeholder køkken og soveværelse mod nord på hver side af entreen. Mod syd, mod haven ligger to stuer. Mellembygningen indeholder den daglige indgang til bryggerset med videre forbindelse til køkkenet. På hver side af døre er et etfagsvindue og mod haven to tofagsvinduer. Fra bryggerset har der tidligere været direkte forbindelse til stalden. Denne forbindelse er nu blændet og gangen er optages af et gammelt fryseskab. Fra køkkenet er der adgang til et fadebur i mellembygningen. I en del af bryggerset er på et tidspunkt blevet indrettet et badeværelse. I stueetagen står døre og vinduer med gamle evt. originale farver og bemalinger. Fra entreen fører en trappe op til tagetagen, hvor der på et tidspunkt er indrettet to værelser. Det store værelse mod øst har listeloft. Det lille værelse mod vest var der ikke adgang til. I avlslængen er der stald i den sydlige del tættest på stuehuset og lade i den nordlige del. Baggrund Efter 1919 var det ikke bare husmændene, men også deres bygningsprojekter der skulle godkendes af Statens Jordlovsudvalg. Dette udvalg var organiseret med amtslige husmandsbrugskommissioner, og fra 1922 var der i hvert amt ansat en arkitekt til at godkende byggeprojekterne. I det daværende Haderslev Amt var det arkitekt Peter Gram der havde opgaven. (I Aabenraa-Sønderborg Amter var det arkitekt Jep Fink.) Disse arkitekter kom i vidt omfang til at præge husmandsbrugenes byggeskik, da det alt andet lige var nemmest at få godkendt et projekt som Landbrugskommissionens arkitekt havde tegnet, frem for et andet.

Selvom periodens ideal var den rene Bedre Byggeskik-stil, som bestemt ikke rummede trempel og pandeplader, er det i dette tilfælde alligevel lykkedes at få tilladelse til en avlslænge med begge dele.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links