Louisianas café med udsigten over Øresund og to skulpturer af Alexander Calder: Almost Snow Plow (1964‑76) tættest på og Slender Ribs (1963). »De gode skulpturer klarer altid styrkeprøven«, sagde Knud W. Jensen, Louisianas grundlægger, om mødet mellem natur og kunst. At integrere kunst- og naturoplevelse var en nyskabelse, da Louisiana åbnede i 1958.

.
Udsigt over Øresund fra Louisiana ved Henry Moores skulptur Two Piece Reclining Figure No. 5, 1963‑64. Bronze.
.

Parken ved Louisiana er udviklet over mange år. Fra 1958 og indtil i dag har skiftende landskabsarkitekter sat deres præg på haven. I de første år var det Agnete Petersen samt ægteparret Edith og Ole Nørgaard, senere deres datter Lea Nørgaard og Vibeke Holscher. Udgangspunktet var den romantiske have med udsigt til sø, skov og Øresund samt fuldkronede, enkeltstående træer.

De første af Louisianas nyere bygninger blev følsomt placeret i forhold til de store træer. Denne del åbner sig mod særlige haverum: bordursten som trædesten gennem et spejlbassin, en bregnekløft, cafeteriahaven med tremmetag og Henry Heerups granitskulpturer. Herfra ses Alexander Calders Almost Snow Plow (1964‑76) og Henry Moores Two Piece Reclining Figure no. 5 (1963‑64) med Øresund i baggrunden.

Omkring grafikfløjen, under jorden, er terrænet modelleret som en skrænt, der ved stranden afgrænses af en bølgende mur.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur

Eksterne links