Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.
Slotsgade 15
.

Slotsgade 15 ligger på Slotsgade 15 i Aabenraa Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Grunden blev først udskilt i 1709. Årstallet 1713 i gavlen må formodes at angive husets opførelsesår. I 1748-49 nævnes gavlhuset, men først i 1770 bliver det beskrevet og betegnes fra da af som et otte fag langt bindingsværkshus med grundmurede gavle. At det hus, der opførtes i 1713 er identisk med det i 1770 beskrevne, er der næppe tvivl om, blot må baggavlen (mod syd) fra først af have været af bindingsværk ligesom langsiderne. Karnappen i dens nuværende form er vel fra omkring 1820-1840, men syldstenene og den nederste del af murværket tyder på, at der har været karnap på huset langt tilbage i tiden, måske lige fra opførelsen i 1713.

Grundmuringen af den østre langside og de to nordre fag af vestsiden er formentlig foretaget i sidste del af 1800-tallet. Den spinkle bindingsværksgavlkvist mod øst er nok kommet til ved samme lejlighed.

Beskrivelse

Gavlhuset ligger på en lille grund på sydsiden af Slotsgade, der er en af de sydligste gader i det gamle Aabenraa. Gavlhuset er et otte fag dybt, grundmuret hus med teglhængt heltag, som er kvartafvalmet mod syd. Der er en bred gavlkvist af bindingsværk i østre langside, en lille pultkvist mod vest og en skorstenspibe i rygningen. Gavlen mod gaden er muret med strømskifter langs tagfladerne, der øverst prydes af et liljemuranker samt årstallet 1713 i smedejern. Karnappen, ligeledes mod gaden, er muret med en lav trekantgavl i træ, kantet med profilerede gesimslister og har et zinkklædt tag. Baggavlen er beklædt med lodretstillede brædder med vindbrædder og vandret vandbræt. Soklen med kampesten er sorttjæret, murfladerne er gulkalkede, bindingsværket er sort, ligesom baggavlens træbeklædning. Vinduerne er enten dannebrogsvinduer eller torammede vinduer med forskellig opsprosning og står hvide med grønne karme, undtagen mod syd, hvor karmene også er hvide. Revledøren mod gaden har buet overkarm og er malet grøn, mens den tofløjede fyldingsdør med overvindue på østre langside står grøn med grå og røde bemalinger. Indvendigt er den ældre planløsning, i store træk, bevaret med en dyb diele og en gennemlyst pisel (sal) bagest i det dybe gavlhus. Modsat dielen er ét stort rum med ildstedsskorsten og en karnap mod gaden. I dielen fører en nyere ligeløbstrappe op til førstesalen, der er indrettet med værelser og badeværelse. Overfladerne er overvejende traditionelle, herunder klinkegulve, bræddegulve, filtsede murstensvægge, synligt bjælkelag og loftsbrædder. Der er endvidere bevaret ældre fyldingsdøre.

Miljømæssig værdi

Bygningen ligger i den middelalderlige Slotsgade, hvor det med sin markante fremtræden som gavlhus med karnap er med til at opretholde det historisk dominerede, svungne gadeforløb. Hertil kommer den traditionelle placering af gavlhuset på den smalle grund, som foran den østre langside giver plads til en smal, knoldebrolagt indkørsel og ved vestre langside, der er placeret næsten i skel, giver en, for Aabenraa, så karakteristisk, snæver tagdrypsslippe. Den lange, krumme og smalle grund strækker sig helt ned til Mølleåen, hvilket er et markant træk ved bebyggelsen på den sydlige side af Slotsgade.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens placering i Slotsgade, der historisk set var domineret af mindre bygninger, hvor forskellige håndværkere holdt til. Gavlhuset er karakteristisk for Aabenraa, og bygningen er i det ydre et særdeles velbevaret eksempel på denne bygningstype. Hertil kommer karnappen, der er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen, og således blev en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, som blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske karnapper, der var symbol på ejerens velstand, og hvis bevarede antal er helt enestående i Danmark. De bevarede stabler i karnappen vidner om, at vinduerne heri tidligere har kunnet lukkes af med skodder. Murankrene, der er udformet som årstallet 1713, har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de indikerer, hvornår bygningen er opført.

I det indre er der kulturhistorisk værdi i, at den ældre planløsning, i store træk, er bevaret med en dyb diele og en gennemlyst pisel bagest i det dybe gavlhus. Endvidere er der bevaret træk fra den oprindelige karnapstue med den karakteristiske karnap, hvorfra man havde et godt overblik over gadens liv, samt træk fra det gamle køkken med den oprindeligt placerede ildstedsskorsten, og rummenes originale funktion og placering fornemmes stadig. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder det ældre ølandsflisegulv, det synlige bjælkelag med loftsbrædder og taphuller efter knægte samt fyldingsdøre.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Slotsgade 15 knytter sig i det ydre til gavlhusets enkle, relativt brede bygningskrop med et stejlt heltag og en bred gavlkvist af bindingsværk. Hertil kommer den brede karnap med en lav frontispice og klassicistiske vinduer. Gavlen ud mod Slotsgade er meget levende og elegant, grundet dens mange forskellige elementer, herunder samhørigheden mellem hoveddøren og sidevinduet, som danner par på grund af deres svagt krumme overligger, karnappen med alle detaljer, de forskellige typer murankre samt den fine farveholdning i gul, hvid og grøn. De tofarvede vinduer med hvide rammer og grønne karme bibringer gavlen et elegant og spinkelt udtryk, hvilket videreføres i murværkets mønstermuring, der ud over den smukke reliefagtige virkning i den kalkede overflade, står knaldskarpt op til den næsten ubrudte, røde tagflade. Endelig er der værdi i kontrasten mellem den grundmurede, gulkalkede del og den bræddebeklædte, sorte baggavl med lodrette lister og vandnæse.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links