Klinkbjerg 1, Aabenraa

Det 11 fag lange gavlhus blev opført i 1752 eller i 1767. Kælderen stammer fra et gavlhus, der brændte i 1740erne. Den forhøjede, søndre langside med gavlkvist fik sin nuværende udformning omkring 1875, samtidig med flytningen af hovedindgangen fra den østvendte gavl til den nordre langside. Den ikke fredede sidebygning mod vest blev opført i 1884.

Klinkbjerg 1 ligger i den vestlige del af Aabenraas middelalderlige bykerne, med gavlen vendt mod Wollesgyde og Nørretorv. Bygningen er et grundmuret, énetages gavlhus med teglhængt heltag. Bygningen er mod vest bygget sammen med et lavere og smallere sidehus. Vinduerne er i gavlens stueplan er med traditionelle, sønderjyske buede glas. Bygningen er pudset og hvidmalet, på nær den søndre langside, der står i gråt puds. Den østvendte gavl er kendetegnet ved pilasterportal, karnap, liljeformede murankre, fladbuede vinduesbryn og en gesims af profilerede formsten langs tagfladerne. I pilasterportalen sidder en rokokoindrammet hustavle med indskrift og spejlmonogrammer. Pilasterportalens dør er udskiftet med et vindue. Karnappen har en lav trekantgavl, profilerede trægesimser og vinduesskodder. Hertil kommer en lille bænk med sæde af ølandssten.

Den nordre langside har en tilbageliggende, tofløjet hoveddør med granittrappe og smedejernsgelænder, enkle murankre samt i tagfladen en mindre, nyere kvist foruden to mindre ovenlysvinduer. Den søndre langside er forhøjet og har en gavlkvist over de to midterste to fag, en mindre, nyere kvist samt vinduesindfatninger og gesims trukket i puds. I det indre er stueplanet kendetegnet ved en entré med vindfang og en ældre trappe fra midten af 1800-tallet, der fører til førstesalen. Bygningen har kælder under den vestligste del, og har i stueplan bevaret sit oprindelige hovedskillerum. Langs den nordvendte langside findes et større rum domineret af nyere overflader med systemplader i loftet. Mod haven ligger flere stuer med nyere parketgulve samt hvidmalede bjælkelofter og en kraftig stukkatur. Hertil kommer et rum i gavlen mod øst med kassetteloft. Vinduerne har forsatsrammer og der er bevaret ældre fyldingsdøre med dørgreb og gerichter, hvoraf flere er kanellerede. På førstesalen er bevaret en ældre planløsning, og der ses flere 1700-talts døre med udskårne fyldinger samt ældre plankegulve og bræddeskillevægge. Øverst findes en uudnyttet loftsetage. I kælderplanet er bevaret en ældre planløsning med flere ældre døre og et ældre forrammekøkken placeret centralt mod haven.

Bygningens miljømæssige værdi relaterer sig til den markante placering og fremtræden i gadebilledet, hvor især gavlen og den nordre langside dominerer. Set fra Nørretorv og Wollesgyde står gavlen som et imponerende point de vue, mens bygningens fritliggende placering og enkle form understreges af den store, sydvendte have.

Bygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til de bevarede dele af det oprindelige gavlhus fra midten af 1700-tallet, samt til de opbygninger der blev foretaget i 1870'erne, og som tilførte bygningen en karakter af langhus. I det ydre ses det traditionelle gavlhus i bygningens fritliggende placering og grundform, samt i den dekorerede gavl med gesims af formsten, pilasterportal, hustavle, vinduesbryn, murankre og senere tilbygget karnap med bevarede vinduesskodder. Gavlen fremstår som en af Aabenraas mest repræsentative og bedst bevarede, med flere egnskarakteristiske træk, herunder pilasterportalen med hustavle, de liljeformede murankre og karnappen. Karnappen er et vidnesbyrd om Aabenraas opblomstringsperiode i 1700-tallet, hvor skibsfart, handel og fiskeri bragte velstand til byen, og således blev en katalysator til udviklingen af en detaljerig arkitektur, som blandt andet manifesterede sig i byens karakteristiske karnapper, der var symbol på ejerens velstand, og hvis antal er helt enestående i Danmark.

Ombygningerne foretaget i 1870'erne ses primært i hovedindgangens flytning fra gavlen til den nordlige langside, samt i den forhøjede søndre langside med gesims trukket i puds og den for langhuset særdeles typiske, centralt placerede gavlkvist. Hertil kommer hoveddøren med granittrappe og smedet gelænder. I bygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig derfor til disse to traditionelle, og for Aabenraa typiske hustypers udtryk og orienteringer, der her er samlet i den samme bygning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre planløsning med bevaret hovedskillerum, samt til de bevarede ældre bygningsdele og detaljer, herunder døre, dørgreb, gerichter og kassetteinspirerede lofter. Hertil kommer trappen til første sal, den bevarede bræddeskillevæg samt kælderens oprindelige planløsning med det ældre forrammekøkken.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til gavlhusets solide og markante form med den næsten ubrudte tagflade, den høje gavlkvist og den monumentale, rigt udsmykkede gavl. Udtrykket varierer fra langsidernes enkle, fladeorienterede udtryk uden nævneværdig udsmykning, til den dekorerede gavl med den høje pilasterportal, den rokokoindrammede hustavle og den taktfaste placering af vinduesbryn og murankre.

Læs videre om

• Marcussens Gård, Aabenraa
• Skibbrogade 3, Aabenraa
• Åbenrå Banegård, Rødekro

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen