Slotsgade 29, Haderslev

Forhuset blev opført i slutningen af 1570'erne af Didrich Trompeter, der i 1565 var blevet ansat som trompeter ved hertug Hans den Ældres hof, og som den 23. maj 1577 fik grunden overdraget af hertugen. Grunden havde tidligere udgjort en del af det middelalderlige Haderslevhus' område. Forhuset blev i 1816 udvidet mod gården, hvor den grundmurede udbygning erstattede en enetages bygning i bindingsværk. Forhusets overpudsning mod gaden er samtidig hermed, og empireinteriøret stammer sandsynligvis også fra denne ombygning. Ejendommen blev da ejet af købmand Anton Wassner. Hans søn, købmand Heinrich Eduard Wassner, fik i 1852 tilføjet en toetages sidebygning på otte fag mod gården, der delvist var indrettet til lager for den købmandsbutik, som lå i forhusets vestlige ende. Købmands-forretningen forsvandt formentlig i 1906, hvor facaden fik sin nuværende udformning. I 1970'erne blev sidehusets gavltrekant omsat. I 2011 blev der udskiftet tre vinduer i udbygningens nordgavl. De nye vinduer blev udført som en kopi af de eksisterende, men med koblede rammer. Baghuset med bulhuskonstruktion fandtes allerede i 1708, hvor ejendommen blev ejet af organist Hans Greve, men er sandsynligvis fra 1700. I 1771 beskrives baghuset som en staldbygning. Omkring år 2010 fik baghuset nyt tegltag.

Slotsgade 27 består af et forhus med en udbygning på gårdsiden. Mod vest er forhuset sammenbygget med et sidehus, og mod nord ligger et baghus. Gårdrummet er pigstensbelagt, og bag baghuset er en lille have. Det fritliggende forhus indgår i husrækken i Slotsgade, som er en af Haderslevs ældste gader. Forhuset er et otte fag langt, toetages længehus af bindingsværk med højstolper i bagsiden og teglhængt, rødt heltag med et ældre tagvindue mod gaden. Soklen er pudset og gråmalet. Facaden fremtræder overpudset med refendfuger, og er malet i en lysegrå farve, ligesom den profilerede hovedgesims. Mod øst er en ældre, flammeret port med en revledør i midten og granitafvisere i siden. Tre granittrin fører op til hoveddøren, der er en ældre, tofløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger. Vinduerne er ældre, torammede og tredelte. Vinduerne er malet hvide, mens døre og portfløje fremtræder grønne. Bagsiden fremstår i sortopstolpet bindingsværk med hvide tavl, ligesom portrummet, og på bagsiden er et ældre, brunt, etrammet, opsprosset vindue. I portrummet er der pigstensbelægning, og det synlige bjælkelag bæres af kraftige, svungne knægte. Udbygningen er to etager høj, grundmuret og med teglhængt heltag, som er halvvalmet mod nord. Udbygningen er opført i gule flensborgsten med muret gesims over en sokkel af granitkvadre. Mod nord, lige over soklen, er et stort muret stik med en markeret slutsten. Vinduerne er ældre, et- og torammede, opsprossede vinduer, dog er tre vinduer udskiftet med nyere, men traditionelt udførte vinduer. I gavltrekanten sidder et ældre støbejernsvindue inddelt i ni felter. Sidehuset er en toetages, grundmuret bygning med teglhængt, rødt heltag og en skorsten i nordgavlen samt en skorstenspibe i rygningen. Sidehuset er opført i gule flensborgsten med muret gesims over en muret sokkel. Størstedelen af vinduerne er ældre korspostvinduer med tredelt nedre ramme, men der er også ældre et- og torammede vinduer. De to ældre døre er tofløjede revledøre med ældre beslag, det ene har et overvindue. I nordgavlen ses murankre udformet som årstallet 1852. I en tilmuret vinduesåbning i kælderniveau ses et pudset felt, hvori der står "C. & J.H." samt "20.6.27". og der er tillige en indmuret jernkugle samt en lille terracottaplade. Der er i alt fem lejligheder, tre fordelt i forhus og udbygning samt to i sidehuset. I forhusets smalle diele står en ældre ligeløbstrappe, og for enden af dielen er der via sidehuset adgang til gården. Indvendigt fremtræder forhus, udbygning og sidehus med en blanding af traditionelle og nyere materialer, herunder brædde-, parket- og vinylgulve, pudsede vægge, blotlagte bindingsværksvægge, synligt bjælkelag, der flere steder er pakket ind, pudsede lofter, bræddebeklædte lofter og gipspladelofter. Der er ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter, enkelte plane finérdøre samt synlige knægte og bemalede bjælker i forhuset. Tagetagen i forhuset og udbygningen er indrettet med værelser, mens tagrummet over sidehuset ikke udnyttet, og her er taget understrøget. Der er en kælder under forhuset og en under sidehuset. Der er indvendig adgang til kælderen under forhuset og udbygningen. Gulvet består af tegl- og pigstensbelægning og støbte gulve, ydervæggene er af kampesten, og væggene er kalkede, ligesom den synlige søjle- dragerkonstruktion i svært tømmer fremtræder delvist overkalket. Der er synligt bjælkelag, ældre loftplanker og ældre revledøre. Endvidere er der bevaret et ældre ildsted, opmuret i munkesten. Adgangen til sidehusets kælder sker derimod fra gården. Gulvet består af teglstensklinker, væggene er pudsede og kalkede, og der er synligt bjælkelag samt synligt isoleringsmateriale opsat på loftfladerne. Der er ældre fyldingsdøre. Baghuset er en otte fag lang, énetages bindingsværksbygning med østgavl og haveside delvist med bulhusvægge. Taget er et teglhængt, rødt heltag. Soklen er dels grundmuret, dels af marksten. Sokkel, bulhusvægge og tømmer er sort, mens tavlene og den murede gesims er hvide. De ældre torammede og opsprossede vinduer er røde, ligesom de ældre, tofløjede revledøre med ældre beslag. Døren mod gården har et rhombeformet glughul, og døren mod haven har et femdelt overvindue. Indvendigt udgøres baghuset af en tværdiele samt et par rum på hver side af denne. I det ene rum er der adgang til tagetagen via en ældre ligeløbstrappe. Der er ældre teglstens- og bræddegulve, væggene er kalkede, dog står østgavlen i gul, blank mur, og der er synligt nyt bjælkelag og loftbrædder.

Den miljømæssige værdi ved Slotsgade 29 knytter sig til gavlhusets beliggenhed i husrækken, hvor det bidrager til at opretholde gadens traditionelle bebyggelsesstruktur af længehuse og gavlhuse. Hertil kommer den for Sønderjylland karakteristiske, langstrakte grund bebygget med forhus, udbygning, sidehus og baghus. Baghuset har stor betydning for det fine, lukkede gårdrum med pigstensbelægning, og er tillige med til at definere det lille haverum nord for baghuset. Forhus, udbygning, sidehus, baghus, det pigstensbelagte gårdrum og haven er således med til at opretholde det historiske bebyggelsesmønster og det autentiske baggårdsmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Slotsgade 29 knytter sig i særdeleshed til forhuset, som er det eneste bevarede langhus blandt Slotsgades øvrige bindingsværkshuse fra slutningen af 1500-tallet, og er dermed ret sjældent. Forhuset hører til blandt Haderslevs ældste huse, fordi det undslap den store bybrand i 1627. Hertil kommer forhusets bindingsværkskonstruktion med højstolper, skråbånd og knægte, der både ses i portrummet samt i forhusets øvre etager, der bevidner forhusets høje alder. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til den overpudsede bindingsværksfacade mod gaden, der vidner om at de pudsede facader vinder frem i første halvdel af 1800-tallet, ligesom de karakteristiske, fladbuede murhuller og de vandrette inddelinger. Den overpudsede facade fremstår i empirestil med refendfuger, der opdeler facaden i vandrette, skiftevis brede og smalle kvaderagtige bælter. Hertil kommer de markerede stik med fremhævede slutsten over de svagt, rundbuede vinduesåbninger. Hertil kommer sidehusets murankre, der vidner om bygningens opførelsesår i 1852. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhusets bevarede dele af den ældre grundplan med den gennemgående tværdiele og den oprindelige sal vest herfor samt portrummet mod øst. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de bevarede ældre bygningsdele, herunder knægte og fyldingsdøre med kanellerede fyldinger og okseøjer samt kannelerede gerichter med flade eller rosetprydede hjørneklodser og glatte eller bosserede fodklodser. Dørenes og gerichternes udformning tilskrives, ligesom facaden, empire stilen og er nogenlunde samtidige. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved forhusets udskårne knægte og bemalede bjælker med blomster- og fuglemotiver, der vidner om bygningens alder og datidens herskende stilideal. Hertil kommer kontrasten imellem forhusets beskedne rumhøjde og sidehusets store rumhøjde, som underbygger, at der er små 300 år imellem bygningernes opførelsestidspunkter. Endelig kommer kælderen i forhuset med den ældre og kraftige tømmerkonstruktion, de ældre pigstens- og teglstensgulve, væggene af munkesten, det synlige bjælkelag og de synlige, brede egeloftplanker, der alle vidner om kælderens oprindelse i 1500-tallet. Der er endvidere kulturhistorisk værdi ved kælderens bevarede ildsted, hvis profilerede overligger og munkesten efter al sandsynlighed stammer fra det ældste Haderslevhus, som blev nedrevet i midten af 1500-tallet, hvilket stemmer overens med at forhuset blev opført i 1570'erne, og at materialerne blev genbrugt. Baghusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til nordsidens delvist bevarede bulhuskonstruktion, der var en meget almindelig byggeform i 1500 og 1600-tallet, og i Haderslev helt op i 1700-tallet. Bulhuse er bygget på samme måde som bindingsværkshuse, men i stedet for løsholter og tavl, er ydervæggene lukket af brede planker, som fastholdes af en not i stolperne. Stolper og remme er af egetræ, mens plankerne er af fyr. I dag er der kun få bevarede bulhuskonstruktioner tilbage i Haderslev. I baghusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre, sektionsopdelte planløsning med tværdielen som adskillelse. Hertil kommer det ældre teglstensgulv, de kalkede vægge og de ældre loftbrædder samt de bevarede ældre fyldings- og revledøre. Det enkle materialevalg understreger baghusets sekundære funktion som staldbygning.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets traditionelle form som et længehus med portåbning og heltag samt til kontrasten mellem den enkle bagside i bindingsværk og den repræsentative facade, der sikres et fast kompositorisk greb ved vinduernes taktfaste placering. Bygningskroppen udviser et velafbalanceret forhold mellem facadens overvejende horisontale linjer, der ligger i refendfugningen, soklen, vinduernes tværsprosser, hovedgesimsen og den næsten ubrudte tagflade samt vinduesåbningernes og døråbningens vertikale orientering. Det overordnede udtryk er således roligt og velproportioneret med en enkel farvesætning og mange fine bygningsdetaljer, herunder de fladbuede vinduesåbninger med markerede stik og fremhævede slutsten, den profilerede hovedgesims, den detaljerige hoveddør med dobbelt slagliste og bossefyldinger og de flammerede portfløje. Den arkitektoniske værdi knytter sig til udbygningens og sidehusets ydre som enkle, men markante gavlhuse med ubrudte, røde heltage og facader i gule flensborgsten, som danner to nærmest skulpturelle bygningsvolumener. De forholdsvis massive volumener brydes mod gården af de mørkebrune, store vinduer, der opleves som huller i bygningsmassen. Den murede gesims er eneste dekoration på facaderne og giver gavlhusene en rolig og statelig fremtræden. I baghuset knytter den arkitektoniske værdi sig til det enkle længehus med sortopstolpet bindingsværk, hvide tavl, sort bulhuskonstruktion og teglhængte, ubrudte tagflader. Det simple materialevalg, facadernes lidt tilfældige opbygning og den lave højde giver bygningen en nedtonet og beskeden fremtræden.

Læs videre om

• Tørning Mølle, Hammelev
• Ultanggård, Halk
• Vilstrup Bullade, Sønder Vilstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen