Slotsgaden 25, Møgeltønder

Ejendommen kan i det arkivalske materiale følges tilbage til 1744. I 1758 sælger urmager Sønnichsen sit hus, bestående af syv fag til gaden og to fag ud i kålgården, til grevskabet. I huset er der på det tidspunkt to kakkelovne, hvoraf den ene har jernfod. I 1785 får Mathias Asmussen og Boy Thamsen skøde på huset med tilladelse til at indrette det til fabrik, og i 1790 får de endnu et areal, så fabrikshuset kan udvides. I 1794 består ejendommen da af syv fag til gaden, to fag stald samt elleve fag fabrik og værksted.I 1805 er der et syv fags grundmuret stuehus mod nord med stråtag og skorsten. Desuden er der en grundmuret elleve fags stald med stråtag. I 1812 har begge bygningerne fået tegltag. Stuehuset har to skorstene og to bilæggere, og det østre hus er fabriksbygning. I 1821 har stuehuset kun en skorsten, men har nu tre bilæggere. Det østre hus er reduceret til fem fag og er indrettet til beboelse. Ifølge brandtaksationen har begge bygningerne stråtag.

Huset har i nyere tid fungeret som anneks til Slotskroen og er derfor indrettet til hotelværelser; den seneste fornyelse er fra 1976.

Et grundmuret og teglhængt, syv fag langt hus, beliggende i gadelinjen. Huset kan følges tilbage til 1750'erne, men har fået sit nuværende, klassicistiske købstadspræg ved en større ombygning i 1790. Huset ligger frit, men har op mod naboen, Slotsgaden 27, et hvidmalet hegn.

Huset er grundmuret i røde sten med krydsforbandt med en lav, let udkraget sokkel. Op mod taget er en meget lidt fremspringede to-ledet gesims. Taget er et højt heltag, halvvalmet mod gavlene og hængt med røde vingetegl. I kippen er en lille skorsten med sokkel og udkragning, som ikke sidder midt i bygningen. De torammede, hvidmalede vinduer sidder i murhuller afsluttet af lige halvandenstens stik. Hoveddøren, som er placeret i midterlinjen er en hvidmalet, tofløjet dør med pålagt Louis Seize-dekoration med tilhørende indfatning. I vest er der et torammet, seksrudet vindue i overgavlen, samt fire, store murankre, der er formet som årstallet 1790. Der er spor efter en meget bred, tilmuret dør under et lige dobbeltstensstik og med et fladbuet, tilmuret kældervindue i samme tilmuring. Et enkelt, enrammet, tophængt vindue uden stik sidder til højre herfor. I begge gavle er en muret, udkraget gesims på tre led, som fra et vandret led ved murkronehøjde følger tagkanten. Havesiden har midtpå en tofløjet, ny havedør med otte ruder, flankeret af tre torammede, otterudede vinduer på hver side. Midt i tagfladen er to meget tætsiddende, moderne ovenlysvinduer.

I det indre er der i 1976 sket en del ombygninger i forbindelse med nyindretning af hotelværelser. Husets gennemgående forstue med et nyt murstensgulv fører ind til husets midte, hvor der er opsat en ny ligeløbstrappe med fordelingsrepos til førstesalen. Stueetagen er indrettet med fire hotelværelser med tilhørende baderum ud mod gavlene. Der er nyere, men traditionelt udførte dobbeltdøre med fyldinger ind til værelserne. Mellem de synlige loftbjælker er der opsat plader og alle gulve er dækket af tæpper.Nogle af dørene til badeværelserne er fyldingsdøre med de specielle, lokale mellemfyldinger fra sidste halvdel af 1700-tallet med klinkefald, låsetøj og iblandt bukkehornsbeslag. Vinduerne i stueetagen er ældre, men rammerne er fornyede. Overetagens vægge og lofter er beklædt med nyere gipsplader, men har ældre vinduer i gavlene. I et af værelserne er et større, indbygget skab med fyldingslåger, som kan være gammelt eller opbygget af gamle skabslåger.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i husrækken langs Slotsgade, hvor gadens aksefaste anlæggelse viser bydelens tilknytning til Schackenborg Slot. Hertil kommer gadens to rækker af ensartede huse med karakteristiske karnapper og frontgavle, der sammen med den stynede lindeallé, brostens-belægningen og de sirlige pigstensfortove med vandrender mellem husene, understreger gadens homogene fremtræden og fremstår som et særdeles unikt kulturmiljø. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at alléens træer er placeret således, at de ikke generer bygningernes indgange, kviste, karnapper og indkørsler. Til den miljømæssige værdi hører det hvidmalede plankeværk, der mod vest binder bygningen sammen med nabobygningen og dermed understreger gadens sammenhængende forløb.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens overordnede fremtræden i den traditionelle, vestslesvigske byggeskik med mørkerødt murværk med optrukne hvide skrabefuger, malet sokkel og næsten ingen gesims. Slotsgaden 25 må, som den fremtræder i dag, nok i hovedtrækkene stamme fra en ombygning omkring 1790 med tegltag og den meget smukt dekorerede hoveddør. Huset afviger fra de øvrige bygninger i Slotsgaden ved at være uden facadekvist.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede, men sandsynligvis genanvendte døre fra 1700-tallet og stueetagens vinduer mod gaden. Disse bygningsdele gør, at man fornemmer bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle, karakteristisk proportionerede form med relativt lave mure og stejlt tag. Bygningen har en overordnet symmetrisk opbygning og en fast vinduestakt. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk med enkle materialer og dekorationen bæres alene af den rigt dekorerede hoveddør. De hvidmalede vinduer giver en kontrastful virkning til murværket, hvis små sten varierer fra mørk sintret brun-violet til lys rød, afhængig af brænding. Således har den traditionelle og bevarede farveholdning altså en stor værdi for det samlede arkitektoniske udtryk. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gamle døre, som er indpasset i den nye indretning.

Læs videre om

• Den gamle Latinskole, Tønder
• Slotsgaden 13, Møgeltønder
• Vestergade 12, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen