Smedegade 6
.

Smedegade 6 ligger på Smedegade 6 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Denne bygning kan i brandtaksationerne følges tilbage til 1744. Det var da, som i dag, et gavlhus af bindingsværk på ti fag i et stokværk. Omkring 1810 købte gæstgiver og kornhandler Ewert Ewersen huset og lod gavlen mod gaden grundmure. Muligvis stammede den buede karnap, der tidligere fandtes i gavlens nordre del også fra denne ombygning. Ewert Ewersen var også ejer af Humlekærren, der ligger Torvet 2, og gavlhuset i Smedegade 6 indgik op gennem 1800-tallet som bagbygning til og våningshus for Humlekærrens ejere. I begyndelsen af 1970'erne blev der foretaget en gennemgribende restaurering af bygningen.

Beskrivelse

Gavlhuset ligger som en del af husrækken på vestsiden af Smedegade – modsat Tønder Kristkirke og Kirkepladsen. På nordsiden af gavlhuset giver en smal slippe adgang til et fælles grønt gårdrum for karreens bygninger. Mod syd er der en smal tagdrypsslippe. Gavlhuset er en ti fag dyb, enetages bygning med teglhængt heltag. I den nordre tagflade er der to nyere ovenlysvinduer og i den søndre et nyere ovenlysvindue. Gavlene er grundmurede, mens langsiderne står i bindingsværk med gennemstukne, fornaglede bjælkeender og højt styrterum. Bygningen har sorttjæret sokkel, rødmalede gavle og tavl, sortopstolpet bindingsværk og sorte vindskeder. I gavlen mod gaden sidder en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med tredelt overvindue. I begge langsider er der en nyere, men traditionelt udført revledør med femdelt overvindue, og i gavlen mod haven sidder en nyere fyldingsdør med glasruder og femdelt overvindue. Vinduerne udgøres af traditionelle korspostvinduer med underdelt nedre ramme samt af traditionelle torammede og to- eller tredelte vinduer og et enkelt torammet og småsprosset vindue. Alle vinduer er malet hvide, mens dørene er malet i hvide og grå farver. Bygningen er opdelt i to boliger, én mod gaden og én mod haven. Indvendigt rummer bygningen træk fra en ældre planløsning med en gennemgående hovedskillevæg. Mod gaden er der en stor forstuegang med et lille vindfang og en stue, og i midten af boligen er der et køkken, hvorfra der er udgang til gården, samt en nyere kvartsvingstrappe, der fører op til den udnyttede tagetage med to værelser og et badeværelse. Den bagerste bolig er der adgang til fra nordre langside, hvor der er en forstue med en nyere kvartsvingstrappe, som fører op til det uudnyttede tagrum. Mod gavlen er der en stue og et værelse, og i midten af boligen er et køkken og et badeværelse. I den bagerste bolig er der via en nyere kvartsvingstrappe adgang til et stort kælderrum, der ligger under hele bygningens bagerste del. Boligerne bærer begge præg af nyere og traditionelle materialer, herunder støbte gulve med linoleum, bræddegulve, pudsede vægge, ældre synligt bjælkelag med knægte, bræddelofter og gipslofter. Hertil kommer nyere pladedøre med spor og inddelinger så de ligner fyldingsdøre samt en nyere tofløjet fyldingsdør med glasruder. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer.

Kælderen fremtræder med mønsterlagt teglgulv, rå kampestensvægge, en synlig tømmerkonstruktion med fritstående stolper af genbrugt, svært tømmer, der står på syldsten samt synlige dragere og bjælker med nyere loftsbrædder henover. Op ad den østre væg, i midten af bygningen, ses et muret ildsted med rester af en opmuret bageovn. Det uudnyttede loftsrum fremtræder med nyere bræddegulv og synligt tagværk med stor spærafstand. Under tagstenene er der undertag af banevarer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i den smalle, brolagte gade, hvor det indføjer sig harmonisk i rækken af gavlhuse og dermed bidrager til at opretholde det ældre og karakterfulde, brolagte gadeforløb med de smalle slipper. Smedegades husrække danner, sammen med de øvrige husrækker omkring Tønder Kristkirke, et stemningsfuldt byrum i den centrale del af Tønder og er derved med til at opretholde et af Tønders ældste kulturmiljøer.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til gavlhuset med den karakteristiske tofløjede hoveddør. Gavlhuset er et udtryk for en karakteristisk og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad allerede i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, hvorved byen blev opdelt i fire kvarterer. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet, hvor de fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne. En stavn er et langt og smalt grundstykke. Stavnene strakte sig fra byens hovedgade til de hermed parallelle baggader. Den bedste udnyttelse af en stavn var et gavlhus, hvor gavlen var placeret i hele stavnens bredde ud mod gaden. De fleste gavlhuse blev opført i bindingsværk, men fra slutningen af 1700-tallet blev det almindeligt at grundmure gavlen mod gaden, hvor mindre bygherrer efter bedste evne forsøgte at efterligne pragthusene i udformning og udsmykning. Derfor har flere af gavlhusene i Tønder en grundmuret gadegavl og langsider af bindingsværk, ligesom Smedegade 6. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved bindingsværksfacaderne med højt styrterum og bjælkeender stukket gennem stolperne med udvendig, dobbelt fornagling, der indtil 1700-tallets afslutning var den gængse måde at opføre bindingsværksbygninger på. I bindingsværkets tavl ses der munkesten og sammen med bindingsværket fortæller de, at langsiderne udgør de ældste dele af gavlhuset.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til bygningens træk fra en ældre planløsning med en stor forstue, kaldet en diele, og en stue ud mod gaden. Hertil kommer, at køkkenerne er placeret midt i bygningen, bag stuen mod gaden, som var den traditionelle placering af køkkenet i et gavlhus. Dette understøttes af, at der i kælderrummet er bevaret rester af et opmuret ildsted med en opmuret bageovn, placeret midt i bygningen og altså i forbindelse til den ildstedsskorsten, som blev anvendt både fra ovnen i kælderen og fra køkkenet i stueetagen. Kælderens ældre og kraftige tømmerkonstruktion med fritstående stolper, funderet på syldsten, og synlige dragere og bjælker samt de ældre teglstensgulve og kampestensvæggene vidner om kælderens oprindelse i 1700-tallet eller tidligere.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle og lange bygningsvolumen med heltag. De grundmurede gavle fremtræder enkle og nøgterne, grundet den homogene materialeholdning og de få murværksdetaljer, herunder de fladbuede stik og blændingsfelter over vinduer og døre mod gaden. De grundmurede, enkle gavle står således i kontrast til langsidernes mere levende og ærlige udtryk i bindingsværk, hvor de gennemstukne bjælkeender fremhæver stolpernes taksfaste placering.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens store rumhøjde, der sammen med de synlige, knægtbårne bjælkelag giver en fornemmelse af, at man opholder sig i en bindingsværksbygning. Hertil kommer kælderrummet, hvis store rumhøjde og homogene materialeholdning giver rummet en enestående, historisk atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links