Sophie Brahesgade 2

Hjørnebygningen er opført i 1807 for købmand Tegner og snedker Doss. Baghuset er fra på samme tid og blev anvendt til stald, vognskur og brændehus. I 1840 blev dele af bygningen indrettet af stadsfysikus Niels Klem til Russisk dampbadeanstalt, hvorfor han lod kælderen udgrave og omsatte gavlen i baghuset til grundmur.

Sophie Brahesgade 2 ligger på hjørnet af Sophie Brahesgade og Stengade i centrum af Helsingør med udsigt ud over Øresund. Bygningen er mod Stengade sammenbygget med en tidligere købmandsgård, der også er fredet. Sophie Brahesgade 2 består af et hjørnehus, der er sammenbygget med en smalt sidehus mod nord samt et baghus, der ligger med gavlen mod Sophie Brahesgade. Forhuset er grundmuret, i to etager over en kælder og er otte fag lang mod Sophie Brahesgade og fem fag bred mod Stengade. Bygningen hviler på en sokkel af granit og afsluttes af et rødt, helvalmet, opskalket tegltag, hvor der i rygningen mod Stengade er en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladerne mod både Stengade og på Sophie Brahesgade er en nyere kvist. Facaden er i rød blank mur og afsluttes af en profileret og kraftig hovedgesims. Kældereetagen er gråpudset og adskilt fra de øvrige etager af et gråpudset bånd. På begge sider er en mæanderbort med motiv i midten af sandsten, der muligvis forestiller en bikube, asklepios og et overflødighedshorn. Gårdsiden er vandskuret og uden dekoration. I forhusets yderste fag mod sidehuset er en hejsekvist. Hoveddøren, der vender mod Sophie Brahesgade er en oprindelig, grønmalet fyldingsdør med dobbelt slagliste, diamantbosser og et opsprosset overvindue. Mod Stengade er en kældernedgang med en nyere kælderdør. På gårdsiden er en ældre revledør og en skråstillet luge i terræn. Begge er grønmalet. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte korspostvinduer. Kældervinduerne er ligeledes overvejende nyere, men mod Sophie Brahesgade er enkelte ældre. Alle vinduer er hvidmalede. Over vinduerne ses murede stik. Mod Sophie Brahesgade er flere murblændinger.

Sidebygningen er et fag bred og to etager høj. Bygningen hviler på en lav granitsokkel og afsluttes af et rødt, teglhængt heltag. Facaden er pudset i en lys sandfarve og afsluttes af en enkel hovedgesims. Hjørnet mod porten ind til gården er refendfuget og hjørnet på gårdsiden er affaset. I gavlen er en nyere støbt trappe til en nyere dør. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte korspostvinduer, der er grønmalede med hvide rammer. I det indre er for- og sidehus indrettet til lejligheder. Lejlighederne i forhuset har overvejende en traditionel planløsning med stuer mod Stengade og køkken mod gårdsiden. I sidebygningen er en nyere planløsning på grund af det smalle volumen. Der er i forhuset bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ældre fyldings- og fløjdøre med gerichter og gangtøj samt lysnings- og brystningspaneler og i den øverste lejlighed også loftsgesims. I stuelejligheden er loftet sænket, hvorfor loftsgesimserne ikke er synlige. I stuelejligheden er desuden markeringen af det tidligere ildsted i køkkenet. På førstesalen er en nyere spindeltrappe, som fører op til den udnyttede tagetage. I sidebygningens lejlighed er en ældre trappe, der er blevet forbundet med en nyere til stueetagen. Kælderen er mod gaderne indrettet til en forening og en køreskole og fremtræder uden ældre overflader og bygningsdele. Mod gårdsiden har kælderen nyere teglgulv, murede søjler og buer og meget fattigt bindingsværk i en skillevæg samt markeringen af et ildsted. Baghuset er fem fag langt og delvist i bindingsværk og delvis i grundmur over en sort sokkel. Bygningen er sammenbygget med nabobygningen mod nord og ligger med sydgavlen mod Sophie Brahesgade. Bygningen afsluttes af et teglhængt helvalmet tag med en skorstenspibe i rygningen med sokkel og krave. I tagfladerne sidder enkelte ældre ovenlysvinduer. Facaden er mod gårdsiden kalket i en lys farve og bindingsværket sort. Gavlen mod Sophie Brahesgade er i blank rød mur og facaden mod vest er gulmalet. Facaden afsluttes af en skråtstillet sugfjæl. Vinduerne er nyere, torammede vinduer, i gavlen sidder et trerammet med termoruder. I gavlen sidder en ældre, tofløjet hoveddør med nyere overvindue. Mod gårdsiden er en nyere bræddedør med ældre, opsprosset overvindue. Ligeledes i gården er en skråtstillet luge i terræn til kælderen. Begge døre, lugen og vinduer er grønmalet. I det indre er baghuset disponeret med et stort rum mod syd, der også indeholder køkken, der ligger mod nordvest. Bag køkkenet er en mindre gang og badeværelse. Mod gården er et mindre værelse. En nyere trappe fører til den udnyttede tagetage, hvor der er indrettet mindre værelser. Der er nyere bræddegulve, nyere døre samt nyere vinduer, der er koblede. De ældre loftsbjælker er synlige mellem nyere profilbrædder.

Den miljømæssige værdi knytter sig til forhusets beliggenhed på et hjørne og ud til en mindre plads, hvor den i selskab med de omkringliggende ældre bygninger ophøjer det traditionelle miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til det interne bygningshierarki mellem forhus, sidehus og baghus, hvor forhuset med sin mæanderbort og andre detaljer klart afspejler forhusets repræsentative karakter, hvor sidehus og i særdeleshed baghuset med sine prunkløse fremtræden underordner sig forhuset. Den kulturhistoriske værdi knytter sig for forhusets ydre til dens repræsentative fremtræden, således at ejerens velstand og betydning afspejles i bygningen. Endvidere har skorstenspiberne i rygningen kulturhistorisk værdi, idet de vidner om nødvendigheden af ildsteder til opvarmning og madlavning. Hertil kommer hoveddøren og den bagvedliggende hovedtrappe, der var herskabets og bagdøren, der tidligere gav adgang til bagtrappen, som var tyendes indgang.Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den delvist traditionelle planløsning med de repræsentative stuer mod Stengade og køkkenet mod gårdsiden. Hertil kommer ildstedskappen i den ene stuelejlighed og markering af et ildsted i kælderen, der vidner om datidens komfur. Den kulturhistoriske værdi knytter sig for sidehusets ydre til den prunkløse og enkle fremtræden samt til gårdsidens affasede hjørne, der gjorde det nemmere at komme rundt uden at skade bygningen. Hertil kommer den tidligere hejsekvist mod gården, der gjorde det nemmere at få varer til lagerpladsen i tageetage.

Den kulturhistoriske værdi for baghusets ydre knytter sig til bygningens tidligere funktion som stald og vognskur. Dette aflæses ved dens delvise konstruktion i bindingsværk, hvor kun den fra gaden synlige gavl fremtræder i rød blank mur, så der ikke rejses tvivl om ejerens velstand, men samtidig fremstår som en bygning, der er opført til en bestemt funktion. Dette understreges af den næsten ubrudte tagflade, der vidner om at tageetagen blev brugt til opbevaring. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i baghusets indre til det store åbne rum, der vidner om, at bygningen er opført til andet formål end beboelse.

Den arkitektoniske værdi knytter sig for forhusets ydre til facadens taktfaste vinduesplacering og facadens enkle, symmetriske fremtræden i rødt murværk med gråpudset kælderetage og bånd og de to felter med mæanderbort. Det tilbagetrukne indgangsparti med tilstødende vinduer samt flade stik giver facaden et karakterfuldt udtryk trods den enkle komposition. Den arkitektoniske værdi knytter sig for sidehuset til dens rektangulære form med symmetrisk placeret vinduer og friholdte murflader. Det henholdsvise refendfugede og affasede hjørne giver det ellers prunkløse bygning et karakterfuldt udtryk. Den arkitektoniske værdi for baghuset knytter sig til dens lille bygningskrop med næsten ubrudt helvalmede tag og den fritlagte søndre gavl, der står i rød blank mur.

Læs videre om

• Karmeliterklosteret, Helsingør
• Leyell'ernes Gårde, Helsingør
• Sankt Olaigade 49

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen