Sorø Akademi, Rektorboligen ligger på Akademigrunden 10 i Sorø Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Sorø Kloster blev grundlagt i 1142 af Skjalm Hvide under ærkebiskop Asser Rig, men blev ikke nogen succes i 1161, da Absalon hentede cisterciensermunke fra Esrom kloster og opførte Klosterkirken og Klosterporten.Efter reformationen overgik klosteret i 1536 til kronen. I 1586 oprettede Frederik II en stiftelse, der skulle drive kostskole for både adelige og ikke adelige drenge. I 1623 oprettede Christian IV et akademi sideløbende med skolen for unge adelsmænd. Desværre måtte akademiet efter svenskekrigen lukke i 1665, men forblev skole frem til 1737. I 1747 grundlage Frederik V et nyt akademi med helt nye bygninger efter tegninger af arkitekt Laurids de Thura. Desværre brændte de fleste bygninger under en stor brand i 1813. Det betød at det tredje Sorø Akademi blev oprettet i 1826 under Frederik VI, der et år senere i 1827 kunne indvie en ny hovedbygning tegnet af arkitekt Peder Malling. Samme arkitekts konduktør F.F. Friis opførte rektorgårdens toetagers hovedfløj i 1835-36. Bygningen blev bygget sammen med en eksisterende sydlænge, der stod tilbage efter en tidligere firlænget gård. Den nye bygning skulle fungere som rektorbolig for den overordnede leder af både skolen og akademiet, mens der på første salen var indrettet aftrædelsesrum for kongen. Da akademiet i 1849 blev nedlagt for sidste gang, indrettede man første salen til bolig for skolens elever. I 1999 blev der foretaget arkæologiske undersøgelser i sidehuset mod syd, hvor man fandt frem til husets oprindelige, hvælvede kælder.

Beskrivelse

Vest for Sorø Akademis hovedbygning og Klosterkirke, ligger Rektorboligen, der består af en toetager høj hovedfløj mod øst og et énetages sidehus mod syd. Hovedfløj og sidehus ligger omkring et gårdrum i forbindelse med et toetagers baghus og en mur, der ikke indgår i fredningen. Hovedfløj og sidehus er begge opført i gulkalket grundmur over en sortmalet sokkel og har en hvidmalet, trukket gesims samt ældre, røde tegltage, der på hovedfløjen er helvalmet. Det lange sidehus består af flere tilbygninger på række, alle med heltage og en enkel med en afvalmet gavl. I hovedfløjens tagflade ses enkelte tagvinduer og i tagryggen sidder to murede, gule skorstenspiber med sokkel og krave. I sidehusets tagryg findes tre lignende. Alle vinduer og havedøre er ældre og hvidmalede, mens fyldingsdørene mod gården er malet mørkegrønne. Hovedfløjens vinduer er alle firrammede og placeret symmetrisk omkring det midterste fag, der i stueetagen udgøres af dørpartier. Dørene er ældre med granittrapper foran. Mod haven er døren indrammet af en grå sandstensramme med fordakning. På sydgavlen findes endnu en havedør her med en opmuret fritrappe. Nederst i soklen findes torammede kældervinduer. Indvendigt er bygningen indrettet til bolig i den sydlige del af stuetagen, mens den nordlige del og første sal er indrettet med elevværelser, fælles køkkener og badeværelser. Et ældre trapperum forbinder etagerne og kælderen. Overfladerne er generelt velbevarede i rektorboligen, med paneler, fyldingsdøre og stuk, mens alle gulvene er lagt med ældre og nyere parket. Flere elevværelser har bevaret stuk og ældre døre. Sidehusets vestligste del er opført i bindingsværk, der mod taget afsluttes af en gulmalet sugfjæl og hvidtede spærender. Mod gårdspladsen er tilbygget flere luder og murpiller. Vinduerne er en blanding af to- og firrammede, samt enkelte etrammede vinduer til kælderen. Indvendigt er indrettet bolig, der via en lang gang langs gårdspladsen forbindes til hovedfløjen. Længst mod vest findes et bryggers med bevaret støbt gulv, kalkede vægge og en gruekedel samt en lille viktualiekælder, under en lem i gulvet. De øvrige rum er indrettet med et nyere køkken og værelser langs gangen. Gennem hele fløjen findes mange ældre døre med oprindelige beslag og låsetøj samt flere ældre indbyggede skabe.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Rektorboligen knytter sig til bygningens centrale placering, hvor den udgør et væsentligt element i Sorø Akademis velbevarede miljø. Bygningernes stramme aksiale placeringer omkring kirken, styrker opfattelsen af en institution med høj disciplin og hierarkisk orden. Endeligt er Rektorboligens placering over for fragtergården, der både henvender sig til Hovedbygningen og Klosterkirken, vigtig da skolens øverste leder her har direkte kontakt til de vigtigste dele af skolen. Gårdrummet, mellem hovedfløj, sidehus, baghus og mur, fremstår med den bevarede brostensbelægning og den ens farveholdning på alle mure, som et helstøbt miljø. Hertil kommer at det intime gårdrum står i kontrast til de åbne udenomliggende arealer.

Kulturhistorisk værdi

Hovedfløjens kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens opførelse og brug som rektorbolig, hvilket kan aflæses i bygningens autoritære facade, med den strenge symmetri og det fornemme indgangsparti på havesiden. Hertil kommer de repræsentative stuers dekoration med paneler og stuk. Funktionen med elevboliger gennem tiden er ligeledes aflæselig, ved at flere af fyldingsdørene til elevværelserne, har bevaret små luger, hvor igennem lærerne kunne holde øje med eleverne. Kulturhistorien for sidehuset knytter sig til bygningens opførelse af flere omgange, hvilket tydelig aflæselig i bygningens mange facadespring, luder og forskellige taghældninger. Under pudsen anes flere steder et ældre murværk, der menes at stamme fra den tidligere, senmiddelalderlige firlængede gård. Indvendigt kan de tidligere funktioner aflæses i flere rum, herunder vaskekælderens gruekedel og køkkenets viktualiekælder, der ligger køligt under jorden. I den østlige del af kælderen, med adgang fra hovedfløjen, er bevaret et delvist overhvælvet rum og et middelalderligt tøndehvælv, der menes at have været brugt til tørring af malt.

Arkitektonisk værdi

Hovedfløjens arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede og nøgterne, senklassicistiske stil, med den gennemgående symmetri med lige store vinduesfag. De to bygninger står i kontrast til hinanden, da hovedfløjen optræder som en samlet form og sidehuset mere fragmenteret, til gengæld får en ens materialeholdning dem til at hænge sammen. Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til stuerne placering, en suite med dobbelte fløjdøre samt rummenes udsmykninger, i særdeleshed havestuen med sine gennemførte symmetriske opbygning af døre, medaljoner, nicher og stuk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links