Tersløsegård, Sorø

Tersløsegaard har eksisteret i forskellige udformninger siden middelalderen. Nogle af de tidligste beretninger stammer fra omkring år 1230 hvor der i Sorø kloster er beskrevet, at Esbern Snares hustru Cecilie ejede Tersløse. Efter reformationen i 1536 er gården ejet af rigsråd Mads Eriksen Bølle, hvis slægt gården gik i arv til i mange år derefter. I 1745 købte Ludvig Holberg Tersløsegaard. Gården var da i et voldsomt forfald, og derfor opførte han tre nye længer, omtrent som de står i dag. I begyndelsen af 1900-tallet var gården i meget dårlig stand, men gennem flere donationer blev en restaurering gennemført. En af dem, der gjorde projektet muligt, var arkitekten Martin Nyrop, der i mange år efter havde sommerbolig i den nordlige sidelænge. Hver sommer havde Nyrop besøg af mange kollegaer og kendte arkitekter som Henning Hansen, Thomas Havning og Hans Henning Hansen, som alle efter Nyrops død i 1921 fortsat passede bygningerne. De tre længer har ikke ændret sig meget siden, men gennem årene har der været flere tilføjet sidehuse, lader og andre bygninger. Blandt andet et langt sidehus vinkelret på sydlængens haveside og et vinkelret på nordlængen. Omkring gården har ligeledes ligget en stor avlsgård i 1800-tallet. Tillige har alle tre længers tag tidligere stået med hvidtet kantforskælling. I 1970'erne gennemgik bygningerne en større restaurering, og i 1984 og 1989 blev der foretaget arkæologiske udgravninger. Tersløsegaard drives i dag af en privat stiftelse, Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard. Stiftelsen driver i dag museet i den midterste længe og lejer sidelængerne ud.

Tersløsegaard ligger i udkanten af landsbyen Tersløse, højt i landskabet omgivet af marker og en have bag stuehuset mod øst. Vest for gården ligger en brønd, der er beskyttet som et fredet fortidsminde. Tersløsegaard er en trelænget bindingsværksbygning, der åbner sig mod vest. Længerne er hvidkalket over stok og sten med en sorttjæret sokkel. Taget er helvalmet på den midterste længe, mens sidelængernes tag er halvvalmede. Alle tagflader er opskalkede og hængt med nyere, røde vingetegl. I rygningen findes i alt syv hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladen ses to små kviste i midterfløjens gårdside samt to mod havesiden over det sydøstlige hjørne. Vinduerne er alle ældre krydspostvinduer med hvidmalede rammer og karme samt afrundede sålbænke i træ. Dørene er ældre, brunmalede og udført som flammerede døre med overvindue og granittrin foran. Hoveddøren, der sidder i den midterste længe, er tofløjet og udført med et kvadratisk fyldingsmønster. Over døren findes en fordakning, der udgøres af en grøn ramme og en sort tavle med gulmalet skrift. På hver side af hoveddøren findes i jorden langs muren en kældernedgang, der dækkes af skråtstillede revleluger. På havesiden ses en nyere, traditionelt udført havedør med overvindue og granittrappe med smedejernsgelænder foran. Den midterste længe, der er museum for Ludvig Holberg, indeholder tre stuer mod haven og mindre rum samt forstue mod gårdspladsen. En trappe i forstuen fører op til loftet, der står uudnyttet med understrøgne tegl. Stuernes interiør er detaljeret udført med marmorerede fyldingsdøre, gerichter og brystningspaneler. Flere vægge er udsmykket med blomstermotiver. Gulvene er brede plankegulve, og lofterne er med synligt bjælkelag. I kælderen er bevaret ældre stengulve. Sidelængerne er indrettet med to boliger i hver, hvor tagetagen er delvist udnyttet. Overfladerne her er enkle og traditionelle med ældre trægulve, pudsede vægge og lofter, oprindelige fyldingsdøre med gerichter, greb, beslag og låse samt mange store pejse.

Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens høje placering, der giver lange kig ud over landskabet. Den afgrænsede gårdsplads står i stor kontrast til det åbne land, og den bevarede pigstensbelægning langs murene samt den bevarede stensatte brønd styrker autenticiteten. Haven mod øst har samme rolige virkning som gårdspladsen med geometrisk placerede hække, der opdeler haven til mindre intime rum.

Tersløsegaards kulturhistoriske værdi knytter sig til kælderen under midterlængen, der er et velbevaret vidnesbyrd om tidligere bygninger fra middelalderen. Dette viser sig blandt andet i de brede middelalderlige kampestensmure og forskellige lag af pigsten og kampesten fra flere tidligere kældergulve. Hertil kommer de tre længers varierende interiør, der tydeligt afspejler hierarkiet i bygningerne. Herunder de enkle materialer og overflader i sidelængerne, der har været til tjenestefolk og funktionsbestemte rum, modsat midterlængens dekorerede stuer, der afspejler herskabets bolig. Endvidere kan barokkens normer i et 1700-talsinteriør, som det så ud i Ludvig Holbergs tid, aflæses i de velbevarede detaljer, marmoreringer og andre bemalinger omkring, vægge, døre, kraftigt profilerede gerichter, bjælkelofter. I sidelængerne er interiørerne tillige velbevaret og særligt nordlængens vestligste del står næsten intakt fra Nyrops restaurering i starten af 1900-tallet med et ældre forrammekøkken og teglstensgulve. Gennem alle fire lejligheder er bevaret åbne ildsteder, der afspejler datidens køkkenfunktioner. Tillige afspejler de traditionelle materialer som trægulve, revledøre, fyldingsdøre med kraftige låsetøj og smedejernsbeslag bygningernes alder.

Arkitektonisk fremstår Tersløsegaard stærkt og enkelt med de hvidkalkede mure og store røde, næsten udbrudte, tagflader, der får de tre længer til at fremstå som en helstøbt bygning. De store hvide, vinduespartier med småtopsprossede ruder virker lette og tildeler en sprødhed til facaden. I kontrast hertil virker dørene tunge med deres mørke farve, der tillige skaber dybde i facaden. Både vinduer og døre er placeret således, at der skabes en overordnet symmetri, der på enkel vis bygger sig op omkring midterfløjens hoveddør. Trods det ellers ens materialeudtryk tildeler symmetrien et hierarki, der fremhæver den midterste længe med dennes dekorerede hoveddør, som indrammes af de to store træer. På havesiden bliver midterfløjen endnu tydeligere fremhævet, grundet terrænets skråning mod haven, der næsten får længens mure til at være dobbelt så høje som sidelængernes. Indvendigt knytter den arkitektoniske værdi sig til de detaljerige stuer, der med en gennemgående farveholdning og dekoration får rummene til at hænge sammen. Hertil kommer bjælkelofterne, der opleves som en takt i rummene, der tillige kendetegnes ved kun at være belyst fra en side.

Læs videre om

• Lynge Præstegård
• Sorø Akademi, Ingemanns Hus
• Torvet 3, Sorø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen