Spikergade 21, Tønder

Spikergade har altid fungeret som en baggade til den hermed parallelt beliggende handelsgade Storegade. Handelsgadens langstrakte matrikler dannede nordsiden af Spikergade og her lå baghusene, der rummede butikkernes varelagre. Spiker er et dansk udtryk for det tyske ord Speicher, der betyder lager. Spikergade har således sit navn fra gadens oprindelige funktion som baggade med pakhuse til hovedgadens store købmandsgårde. Herudover var Spikergade en gade, der husede arbejdere og håndværkere. I 1807 lod kolonialhandler Peter Müller Spikergade 21 opføre. På grunden stod tidligere et tifags hus. Den nye bygning hørte som den nedrevne til en større ejendom, der strakte sig over den nuværende parkeringsplads bag Sydbank. I 1930'erne blev der gennemført flere ombygninger, således blev den tidligere, retvinklede karnap med store ruder ændret til den nuværende i 1932. I nyere tid blev dørene udskiftet med ældre døre fra Tønder Museum.

Forhuset ligger på hjørnet af Spikergade og Lillegade. Mod øst er en tagdrypsslippe ind mod nabohuset og mod nord er gavlhuset sammenbygget med en hegnsmur, bag denne er en passage.

Gavlhuset er en fire fag bred, toetages, grundmuret bygning med teglhængt, opskalket heltag. I rygningen ses en nyere skorstenspibe med en let udkragning, og i den østre tagflade er et par nyere tagvinduer. Facaderne står i rød, blank mur med hamborgfuger, mens østsiden er rødkalket og nordgavlen er pudset og hvidmalet. Soklen er sorttjæret og let fremspringende og hovedgesimsen er af profilerede formsten. I langsiden mod vest ses smedede, liljeformede murankre og under sydgavlens kip er en toptak med profileret konsol. I sydgavlen er en fem vinduesfag bred karnap med skrå sider og et kobberbeklædt pyramidetag. Vest herfor er en ældre, klassicistisk, tofløjet fyldingsdør med femdelt overvindue. I langsiden er en ældre, enfløjet empiredør, der er blændet, og i nordgavlen er en nyere, tofløjet revledør med opsprosset vindue i den øverste del. Vinduerne udgøres af ældre og nyere, men traditionelt udførte, torammede og smårudede vinduer. Dog er vinduet i sydgavlens stueetage og vinduerne i karnappen tredelte. I langsiden sidder der nyere, kvadratiske kældervinduer i sokkelhøjde. Vinduerne og dørene er hvidmalede med undtagelse af hoveddøren i sydgavlen, som er gråmalet med hvide stafferinger. Bygningen rummer i stueetagen et erhvervslokale, mens der er beboelse på første og anden sal. Stuetagen er indrettet med fire rum: et lille vindfang mod gaden, et stort gennemlyst frisørlokale, et baglokale samt et trapperum mod gården. En nyere toløbstrappe fører op til første sal, hvor der er en korridorgang, der giver adgang til et badeværelse og et køkken mod gården samt en stor stue mod gaden. En nyere kvartsvingstrappe giver adgang til tagetagen, der er indrettet med et par værelser. Interiørerne fremtræder med både et nyere og et traditionelt materialevalg: der er linoleum og tæpper på gulvene, væggene er pudsede, bjælkelagene er synlige og derimellem er der pudsede loftflader.

Den miljømæssige værdi knytter sig til gavlhuset som en afslutning af husrækken, hvor det er med til at fastholde og understrege Spikergades oprindelige karakter af både små og store gavl- og længehuse. Hertil kommer, at det høje og markante gavlhus med sin placering på hjørnet af Lillegade og Spikergade har en yderst vigtig funktion ved at fastholde og definere gadeforløbene.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til gavlhuset, der er et udtryk for en karakteristisk og gennem mange århundreder uændret grundopdeling i den ældre del af Tønder. Tønder blev købstad allerede i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet, og den gamle struktur blev reguleret, hvorved byen blev opdelt i fire kvarterer. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet, hvor de fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne. En stavn er et langt og smalt grundstykke. Stavnene strakte sig fra byens hovedgade til de hermed parallelle baggader. Den bedste udnyttelse af en stavn var et gavlhus, hvor gavlen var placeret i hele stavnens bredde ud mod gaden. Hertil kommer bygningens karnap med den karakteristiske, tofløjede hoveddør ved siden af. Karnappen er et af de mest karakteristiske bygningselementer på de ældre huse i Tønder, og er blevet anvendt på bygninger i Tønder siden 1600-tallet. Ud over at fungere som et fysisk vidnesbyrd på ejerens store velstand, havde den også en funktionel betydning, idet den tillod en større lysmængde at komme ind i rummet end et traditionelt vindue, og den gav endvidere gode muligheder for at følge med i gadens liv. Karnapperne var et vigtigt dekorativt, arkitektonisk element og deres konkrete udformning kom til at afhænge af tidens stilmæssige forandringer. Således ændrede karnappen udformning i løbet af de århundreder, hvor den var populær, og karnapperne fremstår i dag meget forskelligartede, men som en yderst vigtig del af byens identitet. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved den detaljerige hoveddør i klassicisme og langsidens indgangsdør i empire stil, der ligesom karnappen var et udtryk for ejerens velstand. I det indre er der enkelte genkendelige træk fra en ældre planløsning, herunder den delvist gennemgående midterskillevæg som den kraftige ildstedsskorsten står i forbindelse med. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med glugger og greb, de profilerede gerichter, de høje fodpaneler og de synlige bjælkelag, der er kraftigst i stueetagen.

Gavlhusets arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle og velproportionerede bygningsvolumen med det næsten ubrudte heltag og en skorstenspibe i rygningen. De grundmurede facader fremtræder enkle, grundet den homogene materialeholdning, men med en rig stoflighed på grund af de let fremtrædende hamborgfuger. De elegante murværksdetaljer i røde sten, herunder de murede gesimser med profilerede formsten, gavlens toptak med profileret konsol og de vandrette stik over vinduer giver bygningen en storladen og elegant fremtræden. Gavlens karnap fungerer som et yderst dekorativt element og er endvidere med til at højne bygningens fremtoning.

Læs videre om

• Amtmandsboligen, Tønder
• Store Apotek, Tønder
• Østergade 19, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen