Stegø Pumpemølle, Bogense

Stegø Pumpemølle er opført i 1871 som en hollandsk vindmølle med jordomgang og har fungeret som pumpe til indvinding af landbrugsjord i fjorden ved Nørre Nærå. Fra 1900-tallet blev de vinddrevne pumper overflødige, da elektriske pumper overtog afvandingen af området. I 1972 blev møllen svært beskadiget under en brand og blev efterfølgende genopbygget med dele fra Langå Pumpemølle, som er opført samtidig med Stegø Pumpemølle i 1871.

Stegø Pumpemølle ligger på det nordlige Fyn på kanten af de inddæmmede fjordarealer øst for Bogense by. Møllen er en jordhollænder med jordomgang og er opført i grundmur op til møllehatten. Møllekroppen står pudset og hvidmalet og afsluttes mod hatten af en gesims. Møllehatten er løgformet, udført i træ og er beklædt med tagpap i shingles. Møllen står i dag uden vindrose og vinger. I den nederste del af møllehatten er en nyere tilføjet tagrende. Møllen har en betonstøbt sliske, hvori pumpens skrue udmunder. Over slisken er lagt et nyere bræddelag. Vinduerne er nyere, torammede vinduer, med tre ruder i hver ramme. Sålbænkene er murede og over vinduerne er en metalfordakning samt et muret, pudset bryn. Der er to indgange til møllen. Den ene er en nyere revledør med overvindue den anden er en nyere trædør med overvindue.

Endvidere er der to bredde, rundbuede åbninger den ene er orienteret mod slisken og er dækket med brædder. Den anden åbning er orienteret mod Stegøvej og står med et nyere glasparti. Over dør- og portåbninger er murede og pudsede bryn. I det indre har møllen tre møllelofter, der alle forbindes af ældre ligeløbstrapper. På det første mølleloft ses pumpeinventaret, der er placeret i et stort åbent rum med forbindelse til slisken. Pumpeinventaret står rødmalet. I møllens midte ses kronakslen, som er forbundet til møllehattens mølleværk. Gulvene er dels støbte, flisebelagte og dels bræddegulve. Væggene er dels pudsede og dels i blank mur. På det nederste mølleloft er loftet delvist pudset, mens de øvrige lofter har et synligt bjælkelag.

Den miljømæssige værdi ved Stegø Pumpemølle knytter sig til møllens solitære beliggenhed på kanten af det inddæmmede terræn øst for Bogense by, hvorfra den kan ses fra lang afstand i det flade landskab.

Den kulturhistoriske værdi ved Stegø Pumpemølle knytter sig til møllen opført som jordhollænder med pumpe- og mølleinventar til indvinding af land til landbrugsjorder. En funktionsbygning, der har haft til formål at udnytte vindkraft til at pumpe vand fra afvandingskanaler over diget ud i havet. Møllen fungerede ved at vingerne via kronhjulet samt en lodret aksel ned gennem hele møllen til en udveksling, trak en vandsnegl, der løftede vandet fra det lavtliggende inddæmmede fjordareal op i en kanal, der lå højere end havoverfladen, hvorfra det så kunne løbe ud i havet.

I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede møllelofter med pumpe- og mølleinventar, som endnu vidner om møllens funktion

Den arkitektoniske værdi Stegø Pumpemølle knytter sig til møllens, funktionsbestemte arkitektur, der er karakteriseret ved den sluttede, cirkulært formede møllekrop og den store løgformede møllehat, der sammen giver bygningen et skulpturelt udtryk. Hertil kommer de enkle murværksdetaljer, herunder de murede og pudsede bryn, der marker bygningsåbningerne og skaber variation og skyggevirkninger i den sluttede møllekrop. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig ligeledes til møllens funktionsbestemte pumpeinventar, der står rødmalet, til de åbne møllelofter med ligeløbstrapper samt til de traditionelle materialer.

Læs videre om

• Runddelhus, Krogsbølle
• Tværskov Mølle
• Østergade 19 og 19 C, Bogense

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen