Stengade 56 ligger på Stengade 056 i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet.
Stengade 56, Helsingør
Beskrivelse
Ejendommen består i dag af et forhus til gaden; ti fag langt og i to etager, sammenbygget med et sidehus; 15 fag langt og i tre etager, foruden et baghus; ni fag i to etager, beliggende parallelt med sidehuset. Forhuset, der er opført omkring 1600, men senere ombygget, fremtræder med en glatpudset facade med en seks fag bred midtrisalit, påsat i 1777. Stueetagen over granitsoklen er grønmalet grundmur (omsat fra bindingsværk i 1838), overetagen gulmalet bindingsværk, sadeltaget er teglhængt med ældre, røde sten og udstyret med to rundbuede tagkviste, opsat 1805. En sidestillet, tofløjet port i Louis Seize stil dateres ligesom førstesalens tæt placerede vinduer med hvidmalede rammer til 1777, hvor en større ombygning fandt sted.
Husets stueetage er indrettet til to, i det indre sammenbyggede butikker; til venstre en tobaksforretning med rundbuet dør og stort butiksvindue (ca. 1860), til højre en nyindrettet bagerbutik med to store butiksvinduer (antagelig isat 1898). Igennem det træbelagte, panelklædte portrum, i hvilket en tofløjet dør giver adgang til førstesalens lejlighed, kommer man til den brobelagte gård med udsyn til forhusets bagside, der er pudset og hvidkalket med rødt træværk. Bagsiden af forhuset, hvis dybde i 1838 blev øget et par meter, har ligesom facaden grundmuret underetage, men overetage i bindingsværk. Bagsidens vinduer er fra forskellige perioder, bl.a. ses i stueetagen et rokokovindue over nedgangen til forhusets kælder, men også et skæmmende, stort, sprosseløst vindue til højre herfor. Sidehusets tøndehvælvede kælder samt de første seks fag dateres til ca. 1550, resten af huset til efter 1600. Sidehuset, der frem til ca. 1850 fungerede som pakhus med en udvendig trappe med svale, er af samme højde som forhuset, men i tre etager, idet styrtrummet i 1845 ombyggedes til beboelse, efter at et nyt tag med lavere rejsning var rejst med tagryggen placeret samme sted som før og med genbrug af de gamle, afkortede spær. Sidehusets facade er ligesom forhusets bagside pudset og hvidkalket med p.t. umalet bindingsværk, heriblandt en overgangsfod, dekoreret med æselrygbuer med kors. Sadeltaget er teglhængt med røde sten.
Sidehuset, der indtil 1829 var fire fag længere end de nuværende 15 fag, har tre døre; i midten en tofløjet i Louis Seize stil, flankeret af en lav bræddedør til kældernedgangen og i sidehusets fjerneste ende en bræddedør til vaskerummet. Vinduerne er fra forskellige perioder; det ældste fra begyndelsen af 1700-tallet, det yngste fra omkring 1850. Det toetages, nifags baghus, der i dag rummer vaskehus, toiletter og pulterrum, dateres til omkring 1830, sandsynligvis før. Huset er i gulkalket bindingsværk med rødt træværk og teglhængt halvtag, rødmalede revledøre og 1800-tals vinduer med rødmalede rammer. I det indre rummer ejendommens stueetage i forhuset to sammenbyggede butikker, i sidehuset depotrum til butikkerne samt depotrum til lejerne. Forhusets førstesal rummer en større lejlighed, der strækker sig halvvejs ned i sidehuset, i resten af denne etage i sidehuset ligger en mindre lejlighed. Sidehusets øverste etage rummer en enkelt, større lejlighed. Stueetagens to butikker, hhv. et tobaksudsalg og en bager, er netop blevet sammenlagt og fremtræder forholdsvis nyindrettede. Sidehusets depotrum fremstår som enkle rum med bræddegulve og malede vægge og lofter. Førstesalens store lejlighed er ombygget i flere omgange: Frem til 1805 er lejligheden alene beliggende i forhuset, i 1838 gøres forhuset dybere, hvorved lejligheden får en indvendig trappe fra porten samt forstue og en ekstra stue og endvidere udvides med seks fag ned i sidehuset (de tidligere pakrum), i 1845 udvides lejligheden til også at omfatte hele sidehusets 1. sal, for i 1949 at blive opdelt i de nuværende to lejligheder; én stor i forhuset og halvdelen af sidehuset og én mindre i den resterende del af sidehusets 1. sal. Den store lejlighed rummer i dag tre stuer mod gaden og mod gården spisestue og køkken og bad. Lejligheden er indrettet med et fint klassicistisk interiør i form af brystpanelerede vægge og pilastre omkring fløjdøre, nicher og kakkelovnspladser, smukkest i spisestuen, hvor der tillige er snedkererede skabe med nicher. Gulvene er bræddegulve, lofterne stuklofter med enkle gesimser og rosetter. Førstesalens lille lejlighed i sidehuset er ikke besigtiget, men er ifølge skriftlige kilder mere spartansk indrettet, dog med fyldningsdøre og vægpaneler. Andensalens lejlighed i sidehuset, der er indrettet omkring 1845 (i det tidligere styrtrum), har en række mindre stuer og værelser ud mod gården med bræddegulve, enkle stuklofter samt ældre fyldningsdøre.
I loftet over forhuset ses de store konger, v.h. af hvilke man har dateret tagværket til omkring 1600. Baghusets indre rummer i stueetagen depotrum og badeværelse, i førstesalen et større, ubenyttet rum med bræddegulv og pudsede vægge.
Området er omfattet af en partiel byplanvedtægt for Helsingør Bykerne, ifølge hvilken huset, som i samme byplan er klassificeret som bevaringsværdigt af Nationalmuseet, ikke må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden byrådets tilladelse.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
