Stengade 58, Helsingør

Forhuset indgår som en meget væsentlig del af husrækken i Stengade. Stengade 58 ligger i den fine ende af gaden, i en af de karréer, som siden middelalderen har været præget af købmandshandel og skibsklarering. Matriklen er, ligesom de andre grunde i denne ende af Stengade, lang og smal og strakte sig oprindelig helt ned til stranden. Stengade 58 består af et forhus, et sidehus og et baghus.Forhuset er opført i overpudset bindingsværk, men dimensioner og takt i de registrerede bindingsværkstolper tyder på, at der er tale om gennemgående højstolper, ligesom i den fredede Stengade 56. Forhuset er opført uden selvstændig gavl mod Stengade 56. Tagværket er velbevaret, tildannet med bredbil/skarøkse og udført i 8 fag som et hængeværk med en konge i hver gavl og en på midten. Tagværket har samme stejle hældning som tagværket i Stengade 56, der er dateret til 1550-1620. Men tagværket i Stengade 58 er anderledes end de typiske kongestolstagværker i Helsingør; herved bliver en datering mere usikker. Under forhuset er en stensat kælder med adgang fra gården. Kælderens vægge mod nord, syd og vest er af kampesten og store munkesten. Den østlige gavlvæg er fra 1901, hvor naboejendommen Stengade 60 opføres. Bjælkelaget over kælderen er i længderetningen understøttet af langsgående dragere, som igen er understøttet af svære stolper. Den midterste stolpe står på en kampesten og har krumme skråstivere. Der findes en helt tilsvarende konstruktion i kælderen i Stengade 20. Her er tømmeret dateret til ca. 1600, så tømmeret i Stengade 58 skønnes at have mindst samme alder. Sidehusets forreste del består af en lude i fire bindingsværksfag. Luden er i Historiske huse i Helsingør angiveligt opført år 1760-61 , men den nylige bygningsarkæologiske undersøgelse indikerer, at der kan være tale om en meget gammel bygning, blandt andet fordi luden går ind over skellet til Stengade 56. I luden står den store skorsten (et tidligere køkkenildsted) op mod forhusets bagmur. 1760 er formentlig året, hvor denne gamle bygning bliver ombygget i forbindelse med den modernisering, som den ny ejer, Nikolaj Dahl , tager fat på: sidehuset bliver forhøjet med en etage og forsynet med en kvist i taget, og i luden indbygges en raffineret 3-løbstrappe, der fra andre bygninger i byen (Strandgade 55 og Skibsklarerergården, Strandgade 91) kan dateres til 1700-tallets midte. Luden får ved denne ombygning sit tag og store skotrende, der løber helt oppe fra kippen i nabobygningen, Stengade 56.

Sidehuset, som ligger i forlængelse af luden, er, ifølge den kortfattede 1736-brandtaksation, en ny bygning, men den forhøjes, som nævnt, af Nikolaj Dahl. Bagerst i sidehuset ligger en muret ildsted, hvor skorstenen er borte. Arkivalier oplyser, at der har været 2 store bryggekedler på ejendommen. Baghuset, som i samme kortfattede 1736-brandtaksation oplyses at være en ny bygning, er et bindingsværkshus på 5 fag, én etage højt, men forhøjes omkring 1760 til to etager. I baghuset har oprindeligt været stald og port. I Nikolaj Dahls ejertid fornyes vinduer, døre og interiører. Mange af vinduerne har således de for perioden karakteristiske hulposte. Dørene er to-fyldingsdøre med dertil hørende gerichter. De enkle stuklofter i forhuset skønnes moderniseret i begyndelsen af 1800-tallet. I perioden 1777-1817 opsættes en frontespice på facaden mod Stengade. Det samme sker næsten samtidig på Stengade 56. Baghuset er i 1854 indrettet til beboelse, hvilket flere af vinduerne og dørene i bygningen bekræfter. Enkelte døre er dog ældre. Dele af baghusets bindingsværk er omsat til grundmur. Omkring 1900 ombygges forhusets stueetage til to butikker, og i den forbindelse omsættes facaden i grundmur. Baghusets tag og tagkonstruktion er mindre end 10 år gammel.

Forhuset er opført i otte fag bindingsværk i to etager med et heltag beklædt med røde vingetegl. Bygningen har én skorsten i kip i den østlige del. Bygningen er lys gul og vinduerne grønne. Stueetagen er skæmmet af store, uens butiksvinduer og en rullegitter-dør i gennemgangen. En stor blå, gennemgående markise skjuler facadens gesims mellem stue og 1. sal. I forhusets østlige del er i dag en smal gennemkørsel til den bagvedliggende gård. Fra gennemkørslen fører en nu blændet dør ind til butikslokalet. Gennemgangen har et gulv af jernplader. Den øvrige del af stueetagen indeholder ét rum med butik, hvorfra en trappe fører op til et kontor på 1. sal i bygningens østlige del. Bjælkelaget over butikken er understøttet af to stålbjælker omstøbt med beton og er i øvrigt interimistisk understøttet af en stålsøjle. På 1. sal findes udover kontoret – to stuer med adgang fra hovedtrappen i sidebygningens lude. Rummene på 1. sal indeholder to barokke døre med gerichter samt – i det midterste rum lidt yngre fløjdøre, paneler og en tandsnitsgesims. Selv om der ved opførelsen af forhuset fandtes et kraftigt fundament i den eksisterende kælder, er der sparet en gavl ved at bygge direkte op mod det nu fredede Stengade 56. Tagrummet er uudnyttet. Kælderen består oprindeligt af ét rum, som senere er opdelt af en bindingsværksskillevæg. De svære langsgående bjælker er afbrudt midt i rummet og før østgavlen. Kælderens østlige væg er opført i nye, røde sten i forbindelse med opførelsen af nabobygningen Stengade 60 i 1901. Gennemgangen i bygningens østlige del er i kælderen understøttet af en stålkonstruktion. Sidehusets første del består af en lude i fire bindingsværksfag i to etager. Fra væggen op mod forhuset fører en skorsten op gennem den skrå tagflade. Sidehuset er som forhuset, pudset, gulmalet og har grønne vinduer og døre. Luden indeholder to rum på hver etage, hvor det inderste rummer en barok trappe fra 1760. Rummene tættest på gården har i stueetagen været anvendt til gennemgang og på 1. sal til køkken. Mellem de to rum er på 1. sal etableret et toilet. Væggene i trapperummet har oprindeligt være bemalet direkte på pudsen med en imiteret rødlig marmorering med blå fugeopstregning fra ca. 1700. Denne bemaling vurderes at være meget sjælden . Videre er der på østvæggen et samhørende spejl og underskab. Ludens tag er løftet ved et ekstra spær oven på forhusets hovedspær. Dette ekstra spær understøttes ved en opklodsning oven på en ældre rem og skønnes at være samtidig med tagkonstruktionen i forhuset og dermed forhuset som helhed. Det underbygges af, at luden skønnes at udgøre en ældre bod (eller lign.), som er opført først. Konstruktionen er indmuret i gavlen til nr. 56 og også der klodset op oven på den rem, der ligger på en ældre bindingsværksmur, som udgør væg mellem tagrum i forhuset og luden. Efter luden rummer sidehuset i stueetagen to rum, som i dag anvendes til lager. I det første findes en stukgesims, som skønnes at være ældre end forhusets gesimser. Nederst i sidehuset findes i stueetagen en skorsten med ildsted. Denne del af bygningen kan have været anvendt til vaskerum. På 1. sal er to stuer, samt rester af et badeværelse og et depot. Baghuset står i to etager. Det er, som de øvrige bygninger pudset, gulmalet med en hvidmalet gesims og rødt teglhængt saddeltag, hvor en del af sydfladen er hævet som en trempel. Vinduer og dobbeltdør med overvindue er malet grønne. Indvendig findes ét rum mod gården og ét mindre rum mod naboejendommen mod syd. Tagværket er helt nyt. Fra baghuset er der adgang til en meget smal trappe i sidehuset. Trappen fører op til et kammer i sidehusets tagetage.

Ejendommen er voldsomt misligholdt og præget af rod og affald. Der er konstateret råd og svamp i tag, facade, etagedæk og i mindre grad i kælderen. Især under skotrenden har utætheder medført nedbrud i en grad, så også etageadskillelsen er faldet ned. Tage er meget utæt, og huset bør sikres. Skaderne er dog lokale og genoprettelige. Ved en grundig oprydning og efterfølgende nænsom istandsættelse vil helhedsindtrykket kunne genetableres sammen med opretholdelse af mange af bygningernes enkelte dele.

Ejendommen er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 19 fra 1975 for Helsingør Bykerne med bevaringsbestemmelser. Det fremgår således af § 4, stk. 2 at der, af hensyn til bydelens bevaringsværdige karakter må bebyggelse kun nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, såfremt byrådet meddeler tilladelse dertil. Den tilladelige udnyttelsesgrad (bebyggelsesprocent) for ejendommen er 0,75 og på kortbilag 3 er bygningen udpeget som bevaringsværdig.

Det fremgår af Helsingør Kommuneatlas fra 2000, at Stengade var den fornemste gade med rådhus og købmandsgårde. Forhuset har ved SAVE-vurderingen i 1998 fået bevaringsværdi 4 med tilføjelsen: på grund af alder, trods butiksfacade, ellers fint tidstypisk.

Gården er brolagt. Dog er der på et tidspunkt lagt seks rækker klinker mellem gennemkørslen og baghusets dobbeltdør.De fredede nabobygninger i Stengade 56 omfatter: Forhuset (ca. 1600, ombygget 1777) med sidehuset (ca. 1530, udvidet 1600 og ombygget 1845) samt baghuset (ca. 1830) og den mellem bygningerne liggende brolagte gård. Fredningen er fra 1999.

Læs videre om

• Bøssemagergade 60, Hellebæk
• Lappen 8, Helsingør
• Sankt Annagade 38

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen