Strandgade 4 og 4 B, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. Strandgade og overgaderne var tænkt som kajgader, hvorfra skibe og pramme kunne læsse og laste. Parallelgaderne Kongensgade (nu Wildersgade) og Dronningensgade var tænkt som landtransportgader, og boliggader lå bagerst op til volden. Alle disse parallelle gader skulle udmunde i hovedgaden. Grundene var tænkt gennemgående fra kajgade til baggade (4 storgrunde pr. karré) i alt 32 storgrunde neden vandet og et lignende antal mindre grund på arealet oven vandet. Til de købmænd og håndværkere, der efter udlodning ville drive deres virksomheder på Christianshavn, blev der tilbudt følgende privilegier: Grundene blev tildelt dem vederlagsfrit, religionsfrihed, fritagelse for skat i 12 år, fritagelse for udførselstold i 7 år plus de privilegier, der fulgte med, når Christianshavn blev gjort til selvstændig købstad. Kongens krav til byggeriet var, at der ud til Strandgade og overgaderne skulle opføres toetagers grundmurede handels- og købmandsbygninger, og at der i side-og baggader skulle bygges mindre bebyggelser eller lejevåninger til økonomisk svagere stillede håndværkere. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Allerede efter ca. 1625 skete der en underopdeling af storgrundene; de største grunde ud til havne- og kanalgaderne og de mindste til bag- og sidegade. Især i Kongensgade (nu Wildersgade) og Skt. Annæ Gade var opdelingen til meget små grunde voldsom. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. På denne tid fremtrådte Christianshavns bebyggelse som en blanding af gårde, huse og boder, med hovedvægten på de sidste. Karakteristisk blev husene opført og beboet af skippere, håndværkere og bryggere, og sædvanligvis kun med en enkelt familie pr. hus. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med megen slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Det nuværende beboelseshus på nr. 4B fik sit udseende i 1783 og 1789, da facaden henholdsvis blev grundmuret, forkortet og forhøjet til tre etager. I 1789 blev bagsiden af huset ligeledes grundmuret. I begyndelsen af 1800-tallet erstattede den nuværende hovedgesims en kvist over fire fag. Sidehuset blev ændret i slutningen af 1800-tallet, hvor der var vognremise i stueetagen og beboelse herover. Pakhuset i nr. 4 blev bygget i 1783. I 1874 blev pakhuset forhøjet fra tre til fem etager. Årstallet 1819 knytter sig ikke til opførelsen af pakhuset, men til Jakob Holms overtagelse af huset.

Det grundmurede pakhus er elleve fag langt og fem etager højt. Heltaget er hængt med røde vingetagsten. I begge tagflader ses en hejsekvist over tre fag, seks kviste samt flere nyere tagvinduer. Forhuset står på en sortmalet sokkel, og både facade og gårdside er glatpudsede og malet lysegule. Facade og gårdside afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims med savsnit, som ligeledes ses rundt om hejsekvistenes trekantsgavle. I de tre midterste fag er der en kurvehanksbuet portåbning med en slutsten i puds med gadenummer 4. I stueetagen sidder i alt otte ældre, fladbuede og torammede vinduer. I de øvrige etage sidder i hver etage elleve ældre, små, fladbuede og etrammede vinduer. Disse vinduer har rødmalede, revleskodder med sortmalede beslag. Alle vinduer har fire ruder og er hvidmalede. I hejsekvisten ses to nyere, torammede og hvidmalede franske altaner med rødmalede revleskodder på begge sider. På gårdsiden ses i stueetagen fire kurvehanksbuede åbninger med nyere, torammede døre og herover torammede vinduer, som alle er rødmalede. Herover ses i alle etager etrammede, fladbuede vinduer med revleskodder som på facaden. Vinduerne er hvidmalede og skodderne er rødmalede. I det midterste fag er lastelugerne bevaret med nyere tofløjede glasdøre, som enten er småtopsprossede eller uden sprosser. I den nordligste gavl sidder en nyere glasdør, som man får adgang til gennem porten i nr. 4B. I det indre er dele af de ældre etageplaner bevaret. Pakhuset er opdelt i to, hvor den sydligste del af huset overvejende er indrettet med store åbne rum med enkelte, lette rumadskillelser og synlige tømmerkonstruktioner. Her findes tillige en nyere trappe med værn af reb og profileret håndliste. I den nordligste del mod beboelseshuset i nr. 4B har etagerne mindre kontorlokaler mod gade og gårdside samt mindre interne, nye trapper. Her findes tillige en nyere hovedtrappe og elevator. Overfladerne er overvejende traditionelle og nyere med bræddegulve, gulvtæpper, pudsede vægge og linoleum. Beboelseshuset består af et forhus og et hermed sammenbygget sidehus. Det grundmurede forhus er ti fag langt og tre etager højt over en høj kælder. Heltaget er hængt med røde vingetagsten, og i rygningen sidder en skorstenspibe i blank mur. I tagfladen ved hjørnet mod sidehuset ses en hejsekvist med trekantgavl, herudover ses fire kviste mod gaden og to mod gården samt flere nyere tagvinduer. Forhuset står på en sokkel af granitkvadre og herover en pudset sokkel op til etageadskillelsen mellem kælder og stueetage. Facaden er pudset og malet hvid. Over stueetagen sal ses en kordongesims, under vinduerne på første sal ses en gennemgående sålbænksgesims, og facaden afsluttes af en sparrenkopgesims. I de to yderste fag mod nr. 4 sidder en tre fag bred rundbuet portåbning i en indfatning af to flade pilastre med kapitæler, og herover ses en profileret overlægger. Alle dekorationer og gesimser er pudsede og gråmalede. Den ældre, grønmalede fyldingsport er tofløjet med et halvrundt, opsprosset overvinduet. I portgennemkørslen er hvælvet kassetteret, og sammen med væggene er loftet hvid- og gulmalet. Gulvet er belagt med brosten og kørespor i natursten. På begge sider i gennemkørslen sidder to ældre, hvidmalede fyldingsdøre på hver side af en mindre trappe, som fører op til henholdsvis en indgang til nr. 4 og hovedindgangen til nr. 4b. Rundt om dørene ses hvidmalede gerichter. Hoveddøren i nr. 4B er en bred, lakeret fyldingsdør med glas i den øverste halvdel. I kælderen ses lave tre vinduer på hver side af en fladbuet kældernedgang med en ældre, tofløjet og grønmalet fyldingsdør. Herover sidder en marmortavle med teksten: HER BOEDE PRÆSTEN OG SALMEDIGTEREN N.F.S. GRUNDTVIG 1829-1840. I de øvrige etager ses traditionelt udførte, firerammede vinduer med todelte underrammer. Alle vinduer er hvidmalede. På gårdsiden er forhuset sammenbygget med et sidehus over fire fag. Forhuset er seks fag langt, mens sidehuset består af et smigfag og syv fag. Sidehuset er fire etager højt. Sidehuset bærer et halvtag hængt med røde vingetagsten, og i henholdsvis rygning og gavl sidder en skorstenspibe. I tagfladen ses fire kviste. Forhusets gårdside og sidehuset er pudsede og hvidmalede. Sidehusets gavl står i blank mur. Forhusets gårdside og sidehusets facade afsluttes af en profileret hovedgesims. Portåbningen har en ældre fyldingsdør med et halvrundt, opsprosset overvindue. Begge er grønmalede. I sidehusets tredje fag ses en nyere, tofløjet dør med bræddebeklædning, som er hvidmalet. Herover sidder et traditionelt udført, etrammet overvindue med to ruder. Vinduerne er traditionelt udførte som enten firerammede vinduer med symmetrisk postopdeling med fire ruder i hver ramme eller dannebrogstypen med to ruder i den nederste ramme. Vinduerne i smigfaget er traditionelt udførte, seksrammede vinduer med to ruder i den nederste ramme. Herudover ses traditionelt udførte, torammede vinduer i sidehusets stueetage. Alle vinduer er hvidmalede. I det indre er der to lejligheder på hver etage. På hver etage ses to ældre, tofløjede og lakerede fyldingsdøre og en ældre, enfløjet og lakeret fyldingsdør, som alle har hvidmalede gerichter. Den ældre trappe i forhuset ligger mod gården, men en ældre trappe i sidehuset ligger i det næstsidste fag. Trappen i forhuset har profileret håndliste og værn af smedejern samt trin beklædt med linoleum. Væggene er marmorerede. Trappen i sidehuset har en nyere træbeklædning på trinene. I lejlighederne er bevaret træk af den traditionelle planløsning med de repræsentative stuer mod gaden. I lejlighederne til højre ligger spisestuen i smigfaget, og sammen med en fordelingsgang ses funktionsrummene i sidehuset. I lejlighederne til venstre ligger funktionsrummene mod gården. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret eller traditionelt udført, herunder fyldingsdøre med gerichter, ovnpilastre, lysnings-, brystnings- og pillepaneler, lysningsskodder, stukkatur og blændinger. Enkelte vinduer har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder pudsede vægge og lofter, brædde- og parketgulve og fliser.

Den miljømæssige værdi ved forhuset og pakhuset knytter sig til beliggenheden i den historiske og stemningsfulde Strandgade, hvor begge bygninger mod gaden indgår som integrerede led i gadens østre husrække. Dermed er de med deres fremtoning og traditionelle materialeholdning med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af en ældre og værdifuld husrække. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til den traditionelle bebyggede grund med for- og sidehus. Denne struktur gør det muligt at aflæse, hvordan man udnyttede byens arealer bedst muligt.

I det ydre er de kulturhistoriske værdier ved Strandgade 4 relateret til pakhusets oprindelige funktion til opbevaring, hvilket kan aflæses i facadens mange pakhusåbninger, herunder de relativt store muråbninger, hvor der har været lemme, og til de murede hejsekviste, som har været anvendt til at løfte store mængder varer ind på de forskellige etager. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til de delvist bevarede grundplaner, der afspejler bygningens funktion som pakhus med store, åbne dæk med plads til opbevaring. De bevarede bygningsdetaljer, herunder søjlekonstruktionerne, understreger fortællingen om bygningen som en solid funktionsbygning, og at bygningens etagedæk er opført til at kunne bære store mængder af eksempelvis korn. Strandgade 4Bs kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et klassicistisk forhus med sidehus. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas fra midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, for eksempel hans eget hus, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. I det ydre ses de klassicistiske træk i facadens fremtoning med den taktfaste komposition, den pudsede og malede murflade med få og enkle dekorationer i puds, herunder kordon- og hovedgesims samt sålbænksgesims og portåbning, der alle er træk, som blev flittigt anvendt i datidens klassicistiske borgerhuse. Korspostvinduerne er ligeledes af kulturhistorisk værdi og meget typiske for perioden. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativ få detaljer var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden var knap så vigtig. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i Strandgade 4B i såvel planløsning som interiører. Det gælder de bevarede planløsninger med de repræsentative stuer mod gaden og de mere funktionsbetingede rum i sidehuset og mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de ældre fyldingsdøre med gerichter, ovnpilastre, lysnings-, brystnings- og pillepaneler, lysningsskodder, stukkatur og blændinger.

I det ydre er de arkitektoniske værdier ved Strandgade 4 relateret til den store og sluttede bygningskrop, som med de ensartede vinduesrækker og pudsede murflader fremstår som en harmonisk helhed. De funktionsbestemte detaljer, herunder pakhusåbningerne og hejsekvistene, bidrager med en finesse til facader og tag, og understøtter opfattelsen af en yderst velproportioneret bygningskrop. Sammen med de mange rækker af vinduesåbninger bidrager pakhusåbningerne desuden til opfattelsen af en meget dynamisk og levende facade. Den arkitektoniske værdi for Strandgade 4B knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med en regelmæssig, taktfast faginddeling, markering af de horisontale linjer i form af kordon- og hovedgesims samt de svagt tilbagetrukne, traditionelle vinduer med spinkle tværsprosser, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facadeflade med få dekorationer og svag reliefvirkning. Den arkitektoniske værdi understreges tillige af indfatningen omkring portåbningen, som leder den besøgende hen mod det helstøbte og velproportionerede portrum. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange ældre detaljer, herunder særligt fyldningsdørene med gerichter og greb, der giver dørene og rummene et elegant udtryk. Hertil kommer, at væg-, lysnings- og brystningspaneler i stuerne understreger lejlighedernes repræsentative karakter. Endvidere skal trappens løb og durchsicht gennem de spinkle balustre og med en let profileret håndliste fremhæves, da den skaber et elegant trapperum.

Læs videre om

• Glacisgaarden, København
• Mikkel Vibes Gård, København
• Nørregade 13, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen