Svenstrup Præstegård

Gennem tiden har Svenstrup Præstegård været nedbrændt flere gange og efterfølgende genopført. I 1680 opførte man igen et nyt stuehus, som delvist er bevaret i den nuværende bygning. Gennem tiden er sket flere udvidelser og bygningen har fået helt ny facade med gavlkvist af provst Frederik Ebbesen i årene 1806-1816. I denne forbindelse blev alle vinduer, udvendige døre og enkelte indvendige døre ligeledes udskiftet.Den grundmurede ladebygning er opført som erstatning for en tidligere bindingsværks lade, der nedblæste i 1836. I 1968 blev store dele af stuehusets tømmerkonstruktion fornyet.

Svenstrup Præstegård ligger ved Svenstrup Kirke i en landsby på Als. Præstegården består af et stuehus mod vest og en staldlænge mod nord, begge opført i én etage. De to bygninger indrammer en gårdsplads, og vest for stuehuset er anlagt en stor præstegårdshave. Stuehuset er opført i sortmalet egebindingsværk med gulkalkede tavl, sorttjæret kampestenssokkel og et afvalmet tag, der har mønning, kragetræer og fire skorstenspiber i rygningen og to små stråtagskviste i tagfladen. Tre af facadens fag er rejst i en høj frontgavl. I gårdsiden findes tre ældre, blåmalede fyldingsdøre, hvoraf to har et smalt overvindue og den tredje har profileret indramning. I havesiden og i den sydlige gavl ses en hvidmalet, tofløjet havedør. Bygningens vinduer er alle torammede, kvadratiske vinduer, dog er der to etrammede i sydgavlen. Vinduer er alle hvidmalede, men varierer mellem traditionelle vinduer med forsatsrammer og vinduer med koblede rammer. I det indre er en ældre grundplan, med badeværelse, køkken og forstue mod gårdspladsen, mens stuerne ligger en suite mod haven. Gulvene varierer mellem klinke-, parket- og bræddegulve, mens lofterne enten er pudsede eller bræddelofter med synlige bjælker. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes fyldingsdøre med greb, beslag og gerichter, en ældre trappe i forstuen samt vinduernes ældre anverfere. Den nordlige del bærer præg af en nyere indretning med bryggers i en halvkælder. Her er tillige et ældre kælderrum med hvælvet loft og teglstensgulv. Staldlængen er en gulkalket, grundmuret bygning med sorttjæret kampestenssokkel, muret gesims og afvalmet stråtag med mønning og kragetræer. I gårdsiden ses to rundbuede revleporte med ældre beslag. Den største af portene sidder under en lav rundbue, af den type man i Sønderjylland kalder en arkengaf, der går et stykke op i tagfladen. De øvrige døre er placeret i gavlene, hvoraf de i vest er revledøre med ældre beslag og greb, mens der i øst sidder en nyere glasdør. Vinduer varierer mellem nyere, torammede, kurvehanksbuede vinduer og halvbuede stald-vinduer. Alle revledøre og porte er brunmalede, mens vinduerne er hvidmalede.

I det indre er den vestlige del bevaret med staldinventar og hønsehus, mens den østlige del indeholder en garage samt en nyere indretning med konfirmandstue, køkken og toiletter.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til præstegårdens tætte forbindelse med Svendstrup Kirke og deres fælles placering i udkanten af byen, hvor de åbne marker støder helt op til præstegården. Den miljømæssige værdi forstærkes af den lange tilkørsel fra nord langs kirken, af stendiget omkring gårdspladsen og af den store præstegårdshave med ældre træer og en lille sø, der på idyllisk og landlig vis indrammer præstegården.

Præstegårdens kulturhistoriske værdi knytter sig til den intakte relation til kirken og landsbyen samt den imponerende størrelse, der er en fornem repræsentant for præstegårdsbyggeriet. Tillige fortæller størrelsen og gårdens isolerede beliggenhed med markerne omkring, om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner samtidig om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. Stuehusets skiftende bredde og frontgavlen, afspejler præstegårdens udvikling og ombygninger, herunder fremstår de 12 sydligste fag med mindre husdybde som den ældste del. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner næsten intakte, idet stuehuset med frontgavl, tætsiddende vinduer, fyldingsdøre og mange skorstenspiber tydeligt adskiller sig fra udlængen med de mindre åbninger, staldvinduer og brede porte, som tydeligt aftegner staldens funktioner. Hertil kommer værdien af det egnskarakteristiske opstrøgede bindingsværk samt staldlængens lave, rundbuet frontgavl over porten, der er et egnskarakteristisk træk og af den type man i Sønderjylland kalder en arkengaff.

Stuehusets bevarede interiør afspejler bygningens alder og ændringer gennem tiden. Særligt vidner fyldingsdørenes kannelerede felter og gerichter om nyklassicismen og de forskellige ombygningen i starten af 1800-tallet, hvor gerichternes hjørneudskæringer tillige var en egnskarakteristisk skik på Als. De få bevarede bukkehornsbeslag stammer sandsynligvis fra de tidligere barokke døre, mens den lille kælder mod nord med bevarede hvælv afspejler datidens kølefunktion. I staldlængens indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til det delvist bevarede staldinventar med slidstærke og enkle overflader.

Arkitektonisk fremtræder Svendstrup Præstegård som et velbevaret anlæg, hvor de to længer bindes sammen af den ensartede materialeholdning, gulkalkede mure, stejle og store ubrudte tagflader samt hvidmalede vinduer. Desuden styrker stuehusets velproportionerede bygningskrop med 22 fag den arkitektoniske værdi, hvor bindingsværks stolper og dokker samt den tætte række af vinduer tildeler facaden en taktfast rytme og en gennemgåede horisontal retning, der brydes af den vertikale frontgavl, der går helt til stuehusets rygning. Detaljeringen er gennemgående enkel, og detaljerne begrænser sig til fyldingsdørenes udskæringer, der er fremhævet med skiftende farver, som skaber dybde og kontrast. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de mange bevarede materialer og overflader, herunder særligt de brede døre med kannelerede fyldinger og gerichter, der giver et elegant udtryk. Hertil kommer de sydvendte stuer, der optræder lyse og imødekommende. Gulvet i forstuen, der er lagt i et enkelt mønster med hvide fliser og små blå hjørnefliser, har ligeledes en høj arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Havbogade 49, Sønderborg
• Perlegade 58, Sønderborg
• Storegade 13, Nordborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen