Tårbæk Strandvej 82 ligger på Tårbæk Strandvej 82 i Lyngby-Taarbæk Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningen er opført som en del af Klampenborg Vandkur- Brønd- og Søbadeanstalt (1843 – 1844), hvor den oprindeligt fungerede som søbadeanstalt for damer. Klampenborg Vandkur- Brønd- og Søbadeanstalt, der åbnede 15. juni 1845, var Danmarks første kurbadeanstalt. Bygningen fik i begyndelsen af 2000-tallet nyt tag.

Beskrivelse

Bygningen ligger ud til Taarbæk Strandvej og Rosenhaven, midt i Taarbæk by nord for København. Bygningen er en to etager høj bindingsværksbygning med gulkalket tømmer og tavl, hvidmalede korspost- og torammede vinduer samt spåntækket heltag med en gulkalket skorstenspibe i rygningen. Ved gavlene sidder hvidmalede husbrande. Vestgavlens tag har udhæng og en blåmalet toløbstrappe i træ, som fører op til første sal. På østgavlen findes en blåmalet verandatilbygning i træ med ensidigt tagfald. Overgangsfod, tagrem og vindskeder er beklædt med blåmalede, udskårne brædder. I det indre er bygningen, i stueetagen, kendetegnet ved en central korridorgang med rum på hver side. Mod nord er der flere mindre rum, mens der mod syd er et større rum med fritstående tømmer. Trappen til første sal ligger i den østlige ende af bygningen. Første sal er kendetegnet ved et nyere køkken samt et større gennemlyst rum med fritstående stolper. Gulvene er belagt med brædder og linoleum. De indre vægge står dels i synligt bindingsværk, dels med nyere overflader i form af glasvæv. I lofterne ses rosetter til lysudtag. Bygningens vinduer har forsatsrammer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig umiddelbart til beliggenheden nær vandet i Taarbæk, hvor bygningen er med til at opretholde byens maritimt orienterede, kulturhistoriske miljø. Hertil kommer, i en større skala, nærheden til Cottageparken med Den Gule Cottage og Den Røde Cottage, der tilsammen udgør de tre tilbageværende bygninger fra det oprindelige Klampenborg Vandkur- Brønd- og Søbadeanstalt.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi relaterer sig i det ydre til M.G. Bindesbølls særegne kombination af en funktionel og saglig funderet arkitektur, med en samtidig sans for nordisk inspirerede dekorationer i form af husbrande og udskårne, påsatte brædder. Den saglige, funktionelle tilgang til arkitekturen ses blandt andet i bygningens enkle form og uformelle, spinkle konstruktion, der udelukkende gør brug af det nødvendige. Her over for står de nordisk inspirerede, dekorative elementer i træ, der på sin vis indvarsler den senere nationalromantik. De dekorative detaljer er ikke indarbejdet i selve bygningskroppen, hvor bindingsværkets funktionelle tømmermærker stadig er synlige, men lagt uden på. Resultatet er en interessant kontrast mellem det funktionelle og det dekorative, som eksempelvis ses ved de lige afskårne spærender, som stikker frem umiddelbart over det bræt med de svungne udskæringer, der ligger uden på tagremmen. I det indre relaterer den kulturhistoriske værdi sig til den bibeholdte korridorgang i stueetagen, de oprindelige bindingsværkskonstruktioner, den ældre trappe og de ældre rosetter i lofter.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i det ydre i bygningskroppens symmetriske langsider og gavle samt tydelige orientering, med indgang i den vestlige ende mod vejen samt udgang og veranda i den østlige ende, der vender mod Øresund. Udtrykket er overordnet let og landligt, med et spinkelt bindingsværk uden fyldtømmer og et elegant opskalket, spåndækket tag. Farvesætningen er sprød og sommerlig, holdt i lyse nuancer af gul og blå. Hertil kommer de dekorative detaljer i form af husbrande og udskårne brædder, der fremstår som lette, dekorative skørter. I det indre ligger den arkitektoniske værdi i de enkle interiører, hvor bindingsværket fremtræder tydeligt og hvor det eneste dekorative element er de mange ens loftsrosetter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links