Tjæreborg Graverbolig

Bygningens alder er angiveligt fra omkring 1850 og bygningsregistranten fra 1985 formoder, at den kan være opført af den lokale bygmester, Peder Højer, men hans huse ofte fremstår med rødt murværk og pilastre, som dette hus ikke har.

Af bygmestre bag lokalstilen kendes i dag 3-4 stykker, hvoraf en af de vigtigste var Peder Højer (1841-1923), født som søn af en møbelsnedker og husmand i Solbjerg. Som ung sejlede han blandt andet som skibstømrer fra Fanø, men slog sig ned i Solbjerg og byggede gårde fra ca. 1865 til 1885. Herefter stoppede landbrugskrisen byggeriet af gårde i en halv snes år, og Peder Højer koncentrerede sig derefter om sit landbrug. Højers huse er meget ens, rødt murværk, pilastre og trekantfronton, enten rent trekantet eller med et lille hak opad i siderne. Talrige huse og gårde er i typisk Højer-stil, men det kan være usikkert at henføre huse til bygmestre efter stiltræk. Det vides for eksempel ikke om det var Højer, der introducerede trekantfrontoner på Esbjerg-egnen. Peder Højer var virksom i Skads sogn om omegn.

Tjæreborg Graverbolig er placeret umiddelbart øst for Tjæreborg Kirke i den søndre del af landsbyen Tjæreborg. Stuehuset er placeret med gavlene i øst og vest og har en bred belægning af store fliser omkring huset. Huset, der ligger omgivet af en anseelig have, hvor der også er andre småbygninger. Det er et fritliggende grundmuret stuehus på ni fag, i én etage med halvvalmet heltag af strå og tørvemønning, hvori er en skorsten med sokkel og krave samt cementpladeafdækning. Efter stilen at dømme er huset opført omkring 1870-80, sandsynligvis af Peder Højer.

Længen er muret og pudset over en høj, flerledet, profileret sokkel og er foroven af sluttet af et omløbende, flerledet gesims, der følger tagskægget hele bygningen rundt og er ført omkring gavlene. I midten af gavlene er et gesimsbånd med savskifte, herover en luge og to små, kvadratiske vinduer; nederst på østgavlen er en omtrent midtstillet, ny revledør og to små kvadratiske vinduer. I nordfacaden er to fyldingsdøre med kvadratiske fyldinger. På nordsiden en halvrund arkengaf med revleluge, mens der over sydfacaden er en trekantfronton, der er løftet lidt fra gesimsen og dekoreret med tungede gesimser samt et rhombeformet rudefelt. I det indre er den ældre planløsning kun delvis bevaret med forstuer og der en stor femfagsstue mod haven i syd og et trefagskøkken mod nord. Der er nyere brædde- og klinkegulve, væggene er pudsede, fritliggende loftsbjælker og nyere loftsbrædder næsten overalt. Der er efterisoleret indvendigt og vindueslysningerne og -pladerne har derfor en vis dybde. Vinduerne forekommer overalt nyere, ligesom yderdørene forekommer nyere. De indvendige døre er af forskellig alder, men nogle af dem må være fra midten af 1800-årene. Tagværket er ældre, lægterne fornyede, men stråtaget er syet på.

Bygningen ligger på den anden side af den lille vej, der fører hen til Tjæreborg kirke og kirkegård. Hermed understreges den historiske samhørighed, hvilket er en del af den miljømæssige værdi.

Graverboligen er et velholdt og ganske velbevaret eksempel på lokalstilen og huset, gartneriet, kirkegård og kirken danner en kulturhistorisk værdifuld helhed. Tjæreborg Graverbolig udgør derfor sammen med Tjæreborg Kirke et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle og fysiske relationer mellem kirke og graverboligen er intakte. Hertil kommer graverboligens disponering med de to indgangspartier og den rundbuede kvist samt den mere lukkede del af bygningen mod vest, som måske har indeholdt en stald eller anden, sekundær funktion, som ikke krævede så mange lysåbninger.

Bygningens hører til i den tradition for muret byggeri, som er karakteristisk på egnen. Det var enkle længer med dybt afvalmede gavle, forsynet med en muret taggesims, der blev trukket lidt om på gavlmuren som ører. Både på udlænger og stuehuse var der fra starten det typiske arkengaf, den lille halvrunde kvist med lem, som nu især præger Fanø. Lokalstilens kendetegn var også brugen af en trekantfronton over husets havefacade, kombineret med en opdeling af facaderne ved pilastre eller lisener, hvilket dog ikke er tilfældet her. Men den arkitektoniske værdi ligger stærkest i det ydre og knytter sig til den klart definerede, langstrakte bygningskrop og den ubrudte, stråtækte tagflade. Hertil kommer de murede, dekorative elementer: tungekanterne på trekantfrontonen samt savskiftebåndene i gavlene og den markerede sokkel og gesims, der rammer murfladerne ind og understreger det horisontale.

Læs videre om

• Gråbrødregade 8, Ribe
• Skibbroen 11 og Smalleslippe 7, Ribe
• Skolegade 2, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen