Gråbrødregade 8, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede og brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, åen samt Torvet, hvor Domkirken hæver sig mellem bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100 årerne. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældste daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig kirken og det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejstes byen sig igen, hvor mange bygninger stadig står i dag blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op igennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger – oftest i en enkel og velproportioneret klassicistisk stil. De mindre gader og slipper er kendetegnet af langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb.

Gråbrødregade er blandt de ældste gader i Ribe. Ved udgravninger er der fundet spor efter aktivitet, herunder keramik, grå kuglepotter fra Danmark og importeret keramik. Trædeplanker på langs af gaden beviser, at der har været et gadeforløb på stedet i slutningen af 1100-tallet, der siden blev udbygget som en plankebelagt vej funderet med pæle i 1200-tallet. Gadeforløbet nævnes første gang i 1438 og navnet Gråbrødregade nævnes første gang i 1500-tallet, men der hvor Grydergade nu ligger, hvorved disse gader kan have været et samlet gadeforløb. Det nuværende gadeforløb benævnes som Gråbrødregade for første gang i 1824. Gråbrødregade var i middelalderen en typisk håndværkergade, hvor der gennem tiden boet et utal af forskellige håndværksmestre, herunder snedker, tømrer, maler, murer, skomager, skrædder, smed, karetmager, parykmager, gørtler, bødker, købmænd og et gæstgiveri.

Gråbrødregade 8 omtales første gang i 1761 som et syvfags bindingsværkshus, der ombygges i 1848 med grundmuret facade og gårdside, så bygingen fik sit nuværende udseende. Den klassicistiske hoveddør stammer fra samme ombygning. Der har tidligere været to små rum mod gaden og et mod gårdsiden, da hovedskillerummet er blevet fjernet ved en ombygning er den nuværende gennemlyste stue opstået. Gråbrødregade 8 blev gennemgribende restaureret i 1998.

Bygningen ligger i Ribes middelalderlige bykerne i den let krummede, brolagte Gråbrødregade nær Kirkepladsen. Bygningen ligger i husrækken med facaden helt ud til gadelinjen. Bag bygingen er en have og en nyere tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen. Gråbrødregade 8 er en fem fag lang, grundmuret, enetages bygning, der hviler på den lav, sortmalet sokkel og bærer et teglhængt heltag. Der sidder en nyere skorstenspibe i rygningen og tre nyere tagvinduer i tagfladen mod gårdsiden. Facaden er pudset, murværk gulmalet og det afsluttes øverst af en muret, hvidmalet hovedgesims prydet med tandsnit. På gårdsiden har bygningen en lignende opbygning, men her er hovedgesimsen uden tandsnit. Den blåmalede hoveddør, der sidder i facadens sydlige sidefag, er en ældre, tofløjet dør med indfældede pyramidefyldinger i fløjene og obelisk mellem de dobbelte slaglister. Det hvidmalede og opsprossede overvindue har timeglasformede ornamenter. På gårdsiden er der ligeledes en ældre, tofløjet rammedør med fyldinger på indersiden. Denne dør er også blåmalet. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte torammede vinduer, der mod gaden har tre ruder i hver ramme mod gaden og to ruder i hver ramme på gårdsiden. Der er bevaret et ældre vindue i køkkenet mod gården. Alle vinduer er hvidmalede ligesom facadens murede sålbænke.

I det indre er stueetagen præget af en ældre grundplan med en gennemgående gang (fremgulv) med udgang til gårdsiden. Den øvrige del af stueetagen optages af en gennemlyst stue, en spisestue mod gaden med adgang til et køkken mod gårdsiden. Fra køkkenet er der udgang til en nyere tilbygning med soveværelse og bad. I køkkenet sidder bygningens ældste vindue, der vender ud til den nyere tilbygning. Dette vindue har tilspidsede sprosser, der er karakteristisk for dele af Sønderjylland og Sønderho. Via en nyere ligeløbstrappe i gennemgående gang (fremgulv) er der adgang til loftetagen, der er indrettet med en gang med indgang til soveværelse og pulterkammer. Interiøret præges af både nyere og ældre overflader og bygningsdele, herunder nyere klinke- og bræddegulve og pladebeklædte lofter i stuerne mens der er bevaret enkelte ældre fyldingsdøre med gerichter, loftet har synligt ældre bjælkelag i hele stueetagen med synligt ældre bræddeloft i forstuen og glat pladeloft i den øvrige del af stueetagen. I det indre er den ældre skorsten er ligeledes bevaret i begge etager. På loftetagen fremstår den øverste del af gavlen ind til naboejendommen med synligt bindingsværk og originalt, ubehandlet murværk. Loftetagens hanebånd og dele af det ældre tagværk er ligeledes synlige.

Den miljømæssige værdi for Gråbrødregade 8 knytter sig til måden hvorpå bygningen naturligt indgår i den let krummede gades ubrudte række af mindre en- og toetages længehuse og ældre bodebebyggelse. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og bidrager herved til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne. Gadens stenbelægning er med til at skabe et yderst helstøbt gadeforløb med høj autenticitet.

Den kulturhistoriske værdi for Gråbrødregade 8 knytter sig til bygningen som eksempel på den jævne befolknings små og lave lejeboliger, kaldet boder, en hustype, der var meget udbredt i middelalderens byer og frem til 1700-tallet. Karakteristisk for boden som bebyggelses- og hustype er, at disse oftest var sammenbygget som en sammenhængende rækkehusbebyggelse, hvor den enkelte bod i en etage og var tre til fem fag lang. Disse træk er endnu tydeligt aflæselige i Gråbrødregade 8. Endelig er bygningens grundmuring i 1848 et vidnesbyrd om de om- og tilbygninger i en enkel klassicistisk stil, som en stor del af Ribes bebyggelse gennemgik i 1800-tallet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den genkendelige ældre grundplan med gennemgående gang (fremgulv) i det søndre fag med adgang til tagetagen, det langsgående hovedskillerum og opdelingen i et rum mod gaden (tidligere to rum) og et rum samt køkken mod gården. Hertil kommer det ældre, synlige bjælkelag, bræddeloftet, gavlen af bindingsværk og blankt murværk samt skorstenens placering, der vidner om boligens alder. Også de traditionelt udførte bygningsdele, herunder fyldingsdørene og den traditionelle materialeholdning understøtter bygningens kulturhistoriske værdi, da de peger på bygningens alder og oprindelige arkitektur.

Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede gennemgående gang (fremgulv), hvor dyrene, oftest en eller flere køer, der var opstaldet i et udhus eller en stald bag boden, frem til 1930erne blev drevet gennem bodens fremgulv i sommerhalvårets hverdage, for at gå gennem slipperne til engene udenfor byen.

Den arkitektoniske værdi ved Gråbrødregade 8 knytter sig i det ydre til den lille, velproportionerede bygning, hvor den jævne faginddeling, de ubrudte tagflader, hovedgesimsen og den enkle farvesætning giver Gråbrødregade 8 et udpræget harmonisk og helstøbt præg. Udtrykket er enkelt og solidt, og den eneste dekoration begrænser sig til den særegne, klassicistiske hoveddør og overvinduet med de fint forarbejdede ornamenter.

Læs videre om

• Klubben (Ribe)
• Nederdammen 28, Ribe
• Præstegade 28-30 og Korsbrødregade 28, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen