Nederdammen 28, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er bevaret, samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løb igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet vendte udviklingen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i udkanten af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. I 1912 blev diget etableret og i 1914 Kammerslusen, hvilket betød at den tidligere daglige påvirkning af tidevandet kunne reguleres så borgerne i Ribe ikke havde de samme problemer med vandet som tidligere.

Gavlhuset med porthus blev formentlig opført omkring 1650-75. Gadefacaden har ændret udseende flere gange i forbindelse med forskellige butiksindretninger. På et ældre fotografi ses karnappen udført med udstillingsvinduer på hver side af en dør og ved siden af døren var to korspostvinduer. På samme tid var der kun indrettet lejlighed på første sal og derfor havde gavltrekanten ingen vinduer men en tofløjet revleluge i det midterste fag. En senere tegning viser, at facaden også har haft en stor karnap med ruder hele vejen og midtfor to indgangsdøre. I 1960 blev butiksfacaden restaureret og delvist ført tilbage til den udgave hvor karnappen kun udgjorde halvdelen af facaden. Ved denne ombygning blev tagetagen tillige indrettet til beboelse og i den forbindelse blev den øverste række vinduer i gavlen mod Nederdammen sat i. Sidelængen blev om- eller nybygget i 1815. På dette sted stod før den tid en 10 fag lang sidebygning, hvis syv fag nærmest gavlhuset var i to etager.

Bygningen, Nederdammen 28 ligger som en del af husrækken i Ribes handelsgade. Bygningen består af et sekt fag gavlhus og et hertil sammenbygget med et to fags porthus. Begge bygninger er opført i bindingsværk i to etager med sammenbyggede heltage, af røde vingetegl og med sortmalede vindskeder. Bindingsværket er af sortmalet egetræ og tavlene mod gaden er i røde, blanke munkesten, stueetagen er omsat i nyere sten, mens størstedelen af de øverste tavl er mønstermuret med ældre sten. De øvre etager i facaden er udkragede og båret af knægte og bindingsværket er rigt med løsholter og korte skråbånd. Mod gården og i portrummet er bindingsværket enklere men ligeledes sortopstolpet, dog er tavlene pudsede og malet lysegule på gårdsiden og hvide i portrummet.

Gavlhusets nederste etage er mod gården delvist grundmuret og dækkes delvist af et tilbygget sidehus, og gavltrekanten er beklædt med sorte, lodretstillede brædder. Langsiderne, der står helt tæt ved naboejendommen, kun med smalle slipper imellem, er ligeledes i bindingsværk med tavl af blanke sten. I stueetagen mod Nederdammen domineres gavlhusets facade af en nyere, bred karnap, en nyere hoveddør med rude i den øverste del og et stort butiksvindue. Karnappen har en lav muret brystning under et stort glasparti med opsprossede jernrammer og øverst et profileret hvidt gesimsbånd og et zinktag. Porthusets stueetage udgøres i store træk af en ældre, tofløjet revleport med lav rundbuet dør i midten. Mod gaden fremstår porten flammeret og er sortmalet, mens den ind mod portrummet er grønmalet og her ses bevarede pinolhængsler, båndbeslag og låsekasse. I både gavlhus og porthus ses i de øvre etager hvidmalede, torammede vinduer med småtopsprossede rammer, der er hængslet på lodposten. Her i blandt er både nyere traditionelt udførte vinduer og ældre vinduer, der har bevarede rundposter og ældre beslag, stormkroge og anverfere. I porthusets tagflade mod gården er en enkel kvist med teglhængt heltag. I kvisten er endnu et hvidmalet, torammet vindue, og gavltrekanten har en sortmalet bræddebeklædning og kraftige vindskeder.

I forhusets indre er en delvist nyere grundplan. Stueetagen domineres af et pizzeria med åbent køkken. På første etage er indrettet en lejlighed, hvor til der er adgang via et trapperum mod gården. Adgangen til trappen sker gennem en nyere dør i sidehuset. Lejligheden har en nyere indretning med en vinkelstue mod gaden og et køkken mod gården. Over porten er indrettet et nyt badeværelse samt en ny trappe, der fører op til den tagetagen, der indeholder en fordelingsgang og en række værelser. En lem i loftet giver adgang til spidsloftet, der er uudnyttet. Overfladerne er hovedsagligt nyere, der er dog bevaret et par ældre en-fyldingsdøre og lofter med synlige bjælker, der understøttes af udskårne kopbånd.

Sidehuset, der ligger i forlængelse af gavlhuset mod gården, er ti fag langt og opført i en etage. Over en høj, sorttjæret sokkel er bygningen opført delvist i grundmur, delvist i bindingsværk og med et heltag af røde vingetegl. Bindingsværket er sortmalet, mens tavl og øvrige murflader er pudsede og malet lysegule. Sidehusets sydlige gavltrekant er beklædt med sortmalede, lodretstillede brædder og ud for gavlen ses et lavt, nyere halvtag. I sidehusets vestlige langside er kun et enkelt vindue og i gavlen er to, mens resten af bygningens vinduer og døre er placeret i den østlige langside mod gårdrummet. Heraf er to døre end ældre revledøre og en nyere fyldingsdør med rude i den øverste del. Vinduerne varierer i størrelse, antal rammer og ruder, herunder blandt andet torammede, småtopsprossede vinduer og rundbuede korspostvinduer. De fleste vinduer er ældre. Alt træværk omkring vinduer og døre er malet mørkegrønt. I tagfladen er en række glassten og i den vestlige tagflade et enkelt nyt, stort tagvindue.

I det indre er den nordlige del sammenhængende med forhuset, og her er depot og køkken til forhusets pizzeria. Den sydlige del af sidehuset er indrettet som udhus til opbevaring. Overfladerne er hovedsagligt nyere og i den nordlige del er åbent til kip, så bjælkelaget er fritlagt. I den sydlige del er flere ældre detaljer, herunder et enkelt bræddeloft og en ældre en-fyldingsdør.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering på Nederdammen, der udgør en vigtig del af Ribes middelalderlige bykerne. Ved gaderne Mellemdammen og Nederdammen fornemmer man i dag åens og slusernes tætte forbindelse til byen, samt hvordan disse er indbyrdes afhængige. Det bevarede gade- og åforløb bevirker, at man kan aflæse historien om byens grundlæggelse. I middelalderen var den strategiske placering for en by netop, der hvor land- og vandtrafik mødtes, og hvor åen dannede en sejlrende, som var forbundet til det åbne hav.

Den miljømæssige værdi relaterer sig endvidere til ejendommens fremtræden som et helstøbt anlæg, med forhus, porthus og sidehus. Sammen med naboejendommens østlige sidelænge omkranser bygningerne et idyllisk gårdrum, der hænger sammen med haven og fører helt ned til åen. Gårdsrummets bevarede pigstensbelægning er næsten intakt og ophøjer herved den autentiske atmosfære.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til forhuset som et to stokværk højt gavlhus i bindingsværk med tilhørende porthus, der som bygningstype var almindelig i 1600-tallet. Periodens bindingsværkshuse er særligt kendetegnet ved skråbånd, udkraget, knægtbåret øvre stokværk, mønstermurværk, tavl med blanke sten og teglhængte, ubrudte heltage, som det netop ses på Nederdammen 28.

Hertil kommer værdien af bindingsværkets skiftende detaljerigdom hvor de mange udsmykninger i bindingsværket er koncentreret omkring gavlen mod gaden, mens det øvrige bindingsværk er mere simpelt. Dette afspejler bygherrens ønske om at vise sin økonomiske status i gadebilledet. Karnappen mod gaden er tillige et karakteristisk træk for perioden og for danske købstæder. Det har tillige stor kulturhistorisk værdi at hierarkiet i hele bygningsanlægget er bevaret, således at man kan aflæse anvendelsen af de forskellige bygninger. Herunder spiller sidehuset en stor rolle, idet den lave og uprætentiøse bygning klart adskiller sig fra det mere fornemme forhus. Det fattige bindingsværk vidner, sammen med vinduer og døres placeret efter behov, om at bygningen har været mere funktionsbetinget med dyrehold og udhusfunktioner. Det store, ubrudte tag afspejler tillige at tagrummet tidligere blev anvendt som høloft.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede opdeling af lejligheden, hvor den fine stue traditionelt ligger mod gaden, mens køkkenet er placeret mod gården. Hertil kommer de bevarede synlige bjælker og knægte, der sammen med en-fyldingsdøre og vinduernes bevarede rundposte, anverfere og stormkroge påviser bygningens oprindelse i 1600-tallet.

Arkitektonisk fremtræder gavlhuset og porthuset som én samlet bygning grundet den ensartede materialeholdning. Det sortopstolpede bindingsværk træder tydeligt frem og underbygger herved den taktfaste rytme og symmetriske opbygning. Hertil kommer mønstermuringen med ældre sten, der giver facaden en interessant stoflighed og et levende udtryk. Hertil kommer de opsprossede, hvidmalede vinduer, der virker lette i kontrast til det kraftige bindingsværk. Det næsten ubrudte tag af røde teglsten har tillige stor værdi, idet det samler den underliggende facade.

Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til den bevarede brede, tofløjede port, der mod gaden fremstår markant med det flammerede mønster. Bagsiden mod portrummet, der er nedtonet, har tillige stor værdi i det den fremstår yderst intakt med bevarede hængsler, beslag og lås. Særligt dørens pinolhængsler er interessante, da dette er en ikke så udbredt løsning. Dog er det i Ribe næsten egnskarakteristisk, da det ses ved flere store porte i byen. Et pinolhængsel er kendetegnet ved den vertikale aksel, der går gennem hele portens højde. Den arkitektoniske værdi for gårdsiden og sidehuset knytter sig til murenes ensartede fremtræden med sortoptegnet bindingsværk og lysegule tavl, der bevirker at bygningerne bindes naturligt sammen til en samlet helhed.

Læs videre om

• Esbjerg Posthus, Ribe
• Sønderportsgade 17, Ribe
• Sønderportsgade 8, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen