Toldbodgade 9, København

Nyhavn blev grundlagt i årene 1671-1673 som en naturlig konsekvens af byens udvidelse, og i kraft af samtidens økonomiske teori (merkantilismen) hvor handel og afsætning af varer tæt på bykernen var en del af det nye ideal for effektiv udvikling af handel og industri. Det var oprindeligt Frederik III, der havde planlagt at udgrave en kanal for at forbinde havneløbet med det nye Kongens Nytorv. Planen blev imidlertid lagt på hylden, da kongen døde i 1670, og det blev hans søn og efterfølger, Christian V, som overtog og færdiggjorde projektet. Den 28. december 1670 befalede han projektet genoptaget. Soldater og svenske krigsfanger blev sat til at udgrave kanalen, og grundejere med jordlodder ud til det kommende bassin skulle forsyne deres kajpladser med solidt bolværk. Den 19. oktober 1673 blev dæmningen ud til havnen sløjfet og kanalen blev fyldt med vand. Oprindeligt hed Nyhavn Gyldenløves Kanal sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Bygningerne i Nyhavn dannede ramme omkring handel og håndværk. Henimod år 1700 var de fleste grunde bebygget, men i tidens løb blev flere af bygningerne ombygget. I 1800-tallet blev Nyhavn i stigende grad kendt som et sted med bordeller, beværtninger osv., og da den skibstekniske udvikling med tiden løb fra Nyhavns størrelse, havde Nyhavn i 1950'erne helt mistet sin betydning som handelshavn. Den nordre del af Toldbodgade blev anlagt på en dæmning i havneløbet efter anlæggelse af dronning Sophie Amalies lystslot med omgivende have i 1667-1673. Denne del af gaden blev ført igennem til Nyhavn i 1689. Toldbodgade 3, 6 og 9 menes at være opført ved gadens anlæggelse. Toldbodgade 3 står ligesom Toldbodgade 9 med synligt bindingsværk i facaden. Toldbodgade 9 er med stor sandsynlighed opført før 1732 og er tillige nævnt i en mandtalsliste fra 1689, hvilket er samtidig med anlæggelsen og bebyggelsen af grundene omkring Nyhavn. Facaden mod gaden blev pudset i 1889. Ved en istandsættelse af facaden i 1990'erne blev pudsen fjernet og bindingsværket fremdraget igen. Baghuset er anført til at være opført i 1789.

Toldbodgade 9 ligger i Toldbodgades vestre husrække med forhuset ud til gaden. På gårdsiden er forhuset mod nord sammenbygget med et smalt sidehus, der igen er sammenbygget med et baghus i hele grundens bredde. Bygningerne omkranser et lille gårdrum med et træ og en busk samt en bund af store cementfliser. Forhuset er seks fag bredt og to etager højt med en firefags gavlkvist over en høj kælder. I sjette fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med tre trin, ligesom der er nedgang til en kælder forskudt under første og andet fag. Stueetagen og første sal anvendes til erhverv, mens tagetagen, side- og baghus fungerer som kontorer, magasiner og værksted for forretningen. Facaden er opført i bindingsværk med kalkede tavl. Bindingsværket har profilerede overgangsfødder mellem etagerne og de tre midterste stolper smykkes mellem stueetage og første sal af tre store, støbte bier. Mod taget afsluttes murene af en kraftigt profileret gesims af træ, der gentages i den høje gavlkvist. Farveholdningen er lys gul kalk på både tavl, tømmer og gesimser.Mod gården er det kraftige tømmer sorttjæret og de berappede tavl er gulkalkede over en høj sortmalet sokkel. Sidehuset er bygget ud for de nordligste halvandet fag og en dør under de sydligste fag fører ned til kælderen under forhuset. Vinduerne mod gaden er helrudevinduer i stueetagen, firerammede med to ruder i underrammerne ud for første sal, mens gavlkvistens vinduer er torammede med to ruder i hver ramme. Mod gården er vinduerne firerammede, hvoraf flere er opdelt som på facaden, mens de øvrige, ligeledes er firerammede men med laveresiddende tværpost og henholdsvis fire og seks små ruder i rammerne. I soklen ses et enrammet vindue med fire ruder. Alle vinduer både mod gård og gade er malet mørkegrønne. Indgangsdøren i facaden er en ældre, mørkegrønmalet dør, der kan være en revledør med pålagte fyldinger. Herover er et stort, diagonalt opsprosset overvindue over. Dørene til kælderen er mod gaden en nyere dør med opsprosning øverst samt revleskodder foran, mens kælderdøren mod gården er en nyere, traditionelt udført revledør. Taget er et stejlt heltag med røde vingetegl, det samme gælder gavlkvisten. I tagfladen mod gården er en stor, blokformet skorstenspibe, enkelte ældre tagvinduer samt en kvist med to torammede vinduer. Sidehuset er også opført i kraftigt sorttjæret bindingsværk over en lav pudset sokkel. Tavlene er kalket gule. Sidehuset er en halv etage højere end forhuset og bærer et teglhængt heltag som det deler med naboejendommens sidehus. Vinduerne er ældre og flere stammer sandsynligvis fra opførelsen. De er alle malet i en grønblå nuance. Langs sidehuset fører en ældre trappe af granit og med metalgelænder fra gården op til en revlehalvdør i sidehusets stueetage. En nyere revledør i samme væg fører ned til kælderen under sidehuset. Sammenbygget med sidehuset er baghuset, der er tre fag bredt og tre etager højt. Øverst ses en enfags gavlkvist. Baghuset er også opført i sorttjæret bindingsværk med tavl, der er kalket gule. Bygningens hviler på en pudset sokkel. Taget er et stejlt heltag med røde vingetegl, det samme gælder gavlkvisten. I tagfladen mod bagskellet er ligeledes en kvist og en ældre, høj skorstenspibe. Vinduerne er ældre eller er nyere, traditionelt udførte og varierer fra korspostvinduer med opdelte underrammer, trefags vinduer og nederst nyere ateliervinduer opdelt i seks ruder. I stueetagens midterfag sidder en nyere tofløjet dør med bræddebeklædning. I forhuset er der over en sekstrins trappe indenfor hovedøren en gennemgående forstuegang, der giver adgang til det smalle sidehus, hvor trappen er placeret. Forstuegangen giver adgang til forretningslokalet, der ligger mod gaden og optager hele bygningens bredde. Mod gården ligger er et tofags kammer og køkken med bevaret ildstedskappe og et lille toilet. Første sal har en lignende indretning, hvor dele af en ældre ildstedskappe er bevaret i det ene kammer mod gården. Det smalle sidehus, hvor hovedtrappen er placeret, danner på alle etager gennemgang til baghuset. I de smalle rum er der tillige plads til opmagasinering og i stueetagen er indrettet et passepartoutværksted. Baghuset har ligeledes en ensartet indretning på alle etager, der er præget af store rum omkring en stor, ældre skorstenskerne. Baghuset er primært indrettet til opmagasinering og værksted i stue- og tagetage, mens første sal fungerer som udstillingsrum. Tagetagen i forhuset er ligeledes indrettet med stuer både mod gade og gård. Det ældre hanebåndsloft er uudnyttet anvendes til opbevaring. Tagkonstruktionen er ældre og delvis fornyet nogle steder. Taget er understrøget. Kælderrummene under for- og sidehus er karakteriseret ved murede, pudsede vægge med meget sammensat murværk og synlige bjælker, hvorimellem der er pudset. Gulvene er støbte. Trappen i sidehuset forbinder husets etager, og er en ligeløbstrappe med indstemte trin og dekorativt udskårne, flade bræddebalustre og en bred, malet håndliste samt en karakteristisk retkantet mægler med udskåret fylding. Trappen stammer sandsynligvis fra opførelsen. For- og sidehus rummer både velbevarede interiører primært fra barokken og nyere indrettede rum præget af en traditionel materialeholdning. Stueetagen og første sal i forhuset er indrettet til forretning med tilhørende udstillingslokaler og personalerum. I disse interiører ses bræddegulve, hvoraf enkelte er fornyede, de gamle ovnpladser og ildstedskapper er markeret af fliser eller støbte felter i gulvet. Væggene i forretningen og de dertil hørende tilhørende lokaler er pudset og malet. Der er bræddelofter med synligt bjælkelag, hvor bjælkerne ofte har kranis- eller fladstaf på kanten. Dørene er primært fra opførelsen og er enfløjede med to eller tre fyldinger, hvoraf nogle har spejle med konkave hjørner, samt indstukne vasetop-hængsler og kasselåse. Indfatningerne er samtidige og har let underskårne profiler, heraf har nogle med forkrøpninger. Interiørerne fra barokken findes primært i tagetagen, hvor der udover de nævnte døre også er helpanelerede ydervægge og skillevægge med den for det tidlige 1700-tal yndede fladstaf og glat fylding. Lofterne har et inddækket, kraftigt bjælkelag med en ældre pladebeklædning imellem. Forstuegangen har et klassicistisk stiludtryk med træpaneler i brystningshøjde, der er udkåret som kvadre. Herover er vægfladerne glatpudsede og malede. I sidehuset er væggene også helpanelerede. De bevarede ældre bræddegulve har synlig sømning, og overalt er en farveholdning, der er i fuld overensstemmelse med husets alder og senere historiske lag. En stor del af vinduerne har oprindelige rundposte, enkelte med tilhørende anverfere og stormkroge. Der er dog også nyere vinduer med hulposte og trekvartstaf på hjørnerne samt tilhørende anverfere og stormkroge. På grund af en brand i nyere tid er baghuset indrettet med en nyere, men traditionel materialeholdning, herunder er der støbte gulve og bræddegulve, pudsede vægge og bræddelofter med synligt bjælkelag. I den gamle skorstenskerne er tillige bevaret en ovnhammer af tømmer.

Den miljømæssige værdi ved Toldbodgade 9 knytter sig til ejendommens beliggenhed i det stemningsfulde og historisk prægnante miljø mellem Nyhavn og Sankt Annæ Plads. I gaden udgør forhuset et integreret, men selvstændigt indslag i Toldbodgade, hvis husrækker til gaden primært udgøres af bygninger fra sent i 1700-tallet til 1900-tallet. Dog relaterer bygningen sig til Toldbodgade 3, der også er udført i bindingsværk og med barokkens karakteristiske gavlkvist. Den miljømæssige værdi knytter sig endvidere til det meget atmosfærefyldte og historiske gårdmiljø bag forhuset, der sammen med sidehuset og baghuset har fastholdt sin oprindelige karakter som et meget helstøbt og indbydende anlæg.

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Toldbodgade 9 knytter sig til det samlede anlæg bestående af for-, side- og baghus alle opført i rigt, sorttjæret bindingsværk med teglhængte tagflader. Anlægget udgør tilsammen en helstøbt og velbevaret historisk ejendom med oprindelse kort efter 1700. Der viser den traditionelle indretning med for-, side- og baghus anlagt på en lang, smal grund omkring et gårdrum, hvor baghuset har været anvendt til opmagasinering og pakhus. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningens udformning, der minder meget de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført efter Københavns brand i 1728. Ildebrandshusene var karakteriseret ved at forhusene var grundmurede, mens baghuse måtte opføres i bindingsværk. Forhusene var høje – ofte firefags huse- med en gavlkvist over de midterste fag. Murflader og gavlkviste havde kraftige, profilerede gesimser. Farveholdningen var grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til den dybrøde murflade. Stikkene over vinduerne blev omhyggeligt udformet og over porte og indgangsdøre blev der muret runde eller kurvehanksbuede stik, ofte med profileret vederlag og slutsten og undertiden med oval glug over. Foran kældernedgange i facaden var der oprindeligt ofte et træskur og for vinduerne i stueetagen var der udvendige træskodder. Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Toldbodgade 9 minder formmæssigt således om ildebrandshusene, men adskiller sig ved, at alle dele af ejendom -–også forhuset – er i bindingsværk. Dette kan muligvis forklares ved at området omkring Nyhavn ikke blev ramt branden i 1728, hvorved de allerede eksisterende bygninger ikke var omfattet af det nye bygningsreglement, der blev udstukket efter branden. Således kan forhuset i Toldbodgade 9 med stor sandsynlighed være opført før branden i 1728. Der knytter sig tillige væsentlig kulturhistorisk værdi til bindingsværket med alle detaljer. Her skal særlig nævnes de dobbelte stolper, dokker og skråbånd, der ses i begge baghusets facader. Her er dobbelte stolper et velkendt træk i det københavnske bindingsværk. Hertil kommer kalkningen over stok og sten, som man ofte benyttede sig af for at illudere en grundmuret bygning. Baghusets smalle gavlkvist, der kan have fungeret som hejsekvist, vidner om at tagetagen oprindeligt udelukkende anvendtes til opbevaring. Således har hejsekvisten lettet transporten af gods ind på etagen. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens klassicistiske træk, der i forhusets facade særligt ses i gadedøren med fyldinger og et opsprosset overvindue samt de for klassicismen så karakteristiske korspostvinduer med opdelte underrammer. Disse vinduer afspejler udviklingen omkring 1800, hvor det blev muligt at fremstille større ruder og herved undgå de småsprossede vinduer. Disse vinduer bibeholdt man dog ofte mod gården, hvilket også ses i Toldbodgade 9, hvor mange af de oprindelige barokke vinduer og tillige enkelte oprindelige grøntonede ruder af kronglas er bevaret. Med sine elementer fra både barok og klassicisme afspejler Toldbodgade 9 i det ydre ejendommens høje alder og lange udviklingshistorie. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den traditionelle planløsning i for-, side- og baghus på alle etager, hvor særligt forhuset afspejler bygningens oprindelse som beboelseshus. Dette afspejler sig i de bevarede dele af den oprindelige planløsning med stuer mod gaden og køkken samt kammer mod gården. Køkkenernes placering ses i de bevarede skorstensmassiver, hvor køkkenildstederne ligger i rummene mod gården. At baghuset også har rummet beboelse ses ligeledes tydeligt af skorstensmassivet og de bevarede del af de oprindelige køkkenildsteder. I anlægget har sidehuset bevaret sin oprindelige funktion både trappehus og som sammenbindende element mellem for- og baghus. Her har der tillige været mulighed for indretning af mindre, sekundære rum. Den kulturhistoriske værdi i det indre knytter sig også til de ældre dele, detaljer og overflader, der hovedsageligt følger barokkens idealer, herunder de lofterne med synligt bjælkelag, bræddegulve med synlig sømning, hovedtrappen med de karakteristiske dekorativt udskårne, flade balustre, alle typer panelering, énfløjede fyldningsdøre med barokke fyldinger, indstukne hængsler med vasetop, de tilhørende gerichter, herunder enkelte med forkrøpning, vinduernes rundposte, anverfere og stormkroge samt de oprindelige kronglas. Derudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til interiørets klassicistiske bygningsdele og -detaljer, herunder forstuegangen med kvaderprofilerede paneler og vinduerne med hulposte og de samtidige anverfere og stormkroge. De nævnte oprindelige og ældre overflader og bygningsdele vidner sammen med den traditionelle materialeholdning om bygningens oprindelse omkring 1700 og dens lange udviklingshistorie herefter.

Den arkitektoniske værdi ved Toldbodgade 9 knytter sig i det ydre til bygningens facade mod Toldbodgade, hvor den karakteristiske 1700-talsfacade med gavlkvist og det kraftige bindingsværk gør, at bygningen skiller formmæssigt ud og med sin lavere højde skiller sig ud fra de øvrige bygninger i gadebilledet og herved udgør et markant indslag i gadebilledet. Hertil kommer forhusets udpræget symmetriske opbygning omkring den markante gavlkvist. Hertil kommer facadens sarte gule farveholdning, som lader bygningen indgå som et fint indslag blandt gadens facader. Forhusets taktfaste vinduessætning med de traditionelle korspostvinduer giver facaden et roligt udtryk. Der knytter sig også arkitektonisk værdi til gårdsrummet mellem for-, side- og baghus, hvor bygningernes bindingsværk og de talrige oprindelige og ældre vinduer medvirker til at skabe et stemningsmættet og meget autentisk historisk gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den smalle, gennemgående forstuegang og hovedtrappens fine detaljering, og hvor sidehusets mange vinduer bringer lys ind til hovedtrappen og i bygningskroppen generelt. Hertil kommer den overordnede indretning af alle anlæggets bygninger, der på fornem vis kombinerer og integrerer de barokke interiører og bygningsdele med den nyere, men traditionelt udførte indretning af forretning og udstillingslokaler. Således opleves interiøret som et usædvanligt helstøbt og med en rigdom af detaljer, i f.eks. døre og paneleringens udførelse, der danner et gennemført og meget stemningsfuldt indre. Her står særligt 1700-tals interiørerne med den enkle, senbarokke panelering og de samtidige døre og rige gerichter, der i kraft af deres fornemme håndværksmæssige udførelse tilføjer rummene en solid og detaljerig elegance. Endelig knytter der sig arkitektonisk værdi til den gennemgående farvesætning, der formår at bibeholde den oprindelige varme farveskala fra barokken og fastholde et neutralt udtryk i udstillingsrummene som baggrund for skiftende kunstudstillinger. Således er farvesætningen af stor vigtighed for det arkitektoniske udtryk i det indre.

Læs videre om

• Københavns Universitet
• Nikolaj Plads 7, København
• Overgaden oven Vandet 56, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen