Ubjerg Præstegård

Traditionen med at bygge gårde på værfter i marsken, antages at stamme fra 1100-tallet, hvor friserne indtog området. Værfterne beskyttede bygningerne ved stormflod eller oversvømmelser, der var et problem før diger og afvanding blev anlagt. Det barske klima har tillige været grunden til at man opførte større gårde og lader med en særlig selvbærende tømmerkonstruktion, hvor murene ikke er bærende, men kan skubbes bort af vandmasserne ved stormflod, uden at resten af huset og særligt tagværket vælter. Bebyggelsen som ses på værfterne præges af den slesvigske byggeskik, der udviklede sig med Friserne gennem 1500- og 1600-tallet. Den særlige byggeskik med de grundmurede huse, adskiller sig væsentligt fra landbyggeskikken i resten af landet, hvor bindingsværk var den almindelige byggemåde frem til sidste halvdel af 1800-tallet. I det træfattige landskab har det været vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer, og man har derfor tidligt bygget i grundmur. Endvidere var grundmuring også mere modstandsdygtigt overfor klimatisk nedbrydning end f.eks. bindingsværk med lerklinede tavl. De karakteristiske teglsten blev brændt lokalt af bønderne, eller på lokale teglværker. Rør til tækning hentede man i marsken, hvor der før de store afvandingsprojekter var langt flere rør end i dag. Gode engtørv til mønning hentede man ligeledes lokalt. Til fremstilling af mørtel og til hvidtning anvendte man skælkalk, der er fremstillet af brændte skaller og kalksten fra stranden.

Ubjerg Præstegårds stuehus og de hermed sammenbyggede udlænger er opført i 1675. Stråtaget blev udskiftet som følge af stormskade i 1998. Præstegården blev gennemgribende restaureret i 2006. Ubjerg Præstegård fungerede som præstegård frem til 2005, hvorefter den overgik til privat eje.

Ubjerg Præstegård er marskgård, der ligger på en naturlig forhøjning i landskabet vest for Ubjerg Kirke. Kirke og præstegård ligger i den vestlige del af landsbyen Ubjerg syd for Tønder. Ubjerg Præstegård består af en solret længe med beboelse mod øst og stald mod vest, hertil er bygget en bred, lidt højere lade mod syd og en lidt lavere, smallere udløberlænge mod nord. Rundt om hele anlægget er lagt et bredt bånd af pigsten.

Præstegården er grundmuret og fremstår i rød, blank mur med enkle murankre på østgavlen og på lade- samt staldlænge. På langsiderne er den øverste del af murværket markeret med et bånd af lodretstilllede kopsten. Taget er stråtækt, alle gavle er helvalmede på nær den østvendte gavl. Taget har mønning af tørv og der sidder tre skorstene i beboelseslængens rygning og en i den nordlige udløberlænge. Der er tillige en kvist i tagfladen mod haven. Alle skorstene har sokkel og krave. I beboelseslængens hjørne mod udløberlængen sidder hoveddøren, der er rundbuet og grønmalet. Vinduerne på langsiden mod gaden er torammede, opsprossede vinduer med 12 eller 16 ruder. Mod haven er der opsprossede krydspostvinduer, nær hjørnet ind mod laden sidder en tofløjet fyldingsdør med fint forarbejdede fyldinger, døren er malet i grønne nuancer med hvide detaljer. Alle vinduer i beboelseslængen er ældre og hvidmalede og har tilhørende hvide skodder. Østgavlen er ikke afvalmet og et savskifte markerer gavltrekantens underkan. Her er den nederste del muret med strømskifter og de isatte murankre er blandt andet udformet som LB 15. I denne gavl sidder tillige en ligdør skjult bag en tofløjet revledør. I ladebygningen sidder forskellige typer vinduer, de fleste er små halvbuede vinduer af træ eller støbejern, eller rundbuede staldvinduer af støbejern, ladens døre og portfløje har lige overkanter. I staldbygningen sidder en rundbuet dør og etrammede, opsprossede vinduer, også udløberlængen har en rundbuet dør mod gården og torammede, opsprossede vinduer. Alle døre, portfløje og vinduer i stald, lade og udløberlænge er hvidmalede. I det indre er stuehuslængen indrettet med en gennemgående forstuegang, og der er køkken, spiserum, badeværelse og soveværelse mod gårdsiden, mens der mod haven ligger tre en suite forbundne stuer og et arbejdsværelse. Stuer og værelser fremstår med brædde- eller plankegulve og der er bevaret flere typer ældre fyldingsdøre med kannelerede gerichter og ældre beslagværk samt bukkehornsbeslag. Gerichter, paneler og gelændere er malet i en dyb, blågrå farve. I den midterste stue er der en gammel kamin med en fint forarbejdet indramning med flisebeklædt bagvæg. Væggene er tapetserede, mens lofterne fremstår med synligt bjælkelag og brædder med lister over samlingerne. Vinduerne har ældre anverfere og stormkroge samt gliphager på midterposterne. Køkkenet og forstuegangen har et nyere ølandsflisegulv. Fra køkkenet er der nedgang til et kælderrum under spisestuen, der således ligger et par trin forhøjet i forhold til resten af længens gulvniveau. Kælderrummet fremstår med støbt gulv, kalkede vægge og synligt bjælkelag. Fra spisestuen er adgang til loftetagen ad en nyere trappe. Loftetagen er indrettet i nyere tid til soveværelser med badeværelser og fremstår overvejende med nyere, traditionelle overflader. Der er bevaret ældre døre med bukkehornsbeslag, alkover med fyldingslåger og lofterne fremstår med synligt bjælkelag med brædder eller ældre pladebeklædning imellem.

I udløberlængen ligger den tidligere konfirmandstue med tilhørende køkken og et ekstra værelse. I beboelseslængens vestre del ligger stalden, der fremstår med originalt staldinventar i form af båse, fodertrug, krybber, høhække, midtergang med kørebræt i midten og grebninger på hver side. Hele staldgulvet er pigstensbelagt og i et hjørne af stalden er der bevaret et gammelt lokum. Fra staldene er der adgang til laden, der fremstår med delvis lerstampet gulv, der er åbent til kip og store tagkonstruktion fremstår synlig. Stråtaget er syet på med tjæret hamp.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Ubjerg Præstegårds placering på en naturlig forhøjning i landskabet, denne bebyggelsesform er et særligt træk, som ses i den sydlige del af Vadehavsregionen. Dette egnskarakteristiske træk, er tæt knyttet til de specielle landskabelige forhold og var tidligere en helt grundlæggende forudsætning for bosætning i marsken. De bevarede marskgårde har en stor betydning for den samlede miljømæssige værdi i marklandskabet, hvor den særegne bygningsstruktur ses på lang afstand. Her virker de frit- og højtbeliggende gårde som markante pejlemærker i det vidtstrakte, flade og ret ubebyggede landskab.Hertil kommer Præstegårdens tætte beliggenhed til Ubjerg Kirke, hvor blot en hæk med låge skiller kirkegård og præstegårdshave.

Den kultuhistoriske værdi ved Ubjerg Præstegård knytter sig til de mange træk, der gør, at den kan betegnes som en slesvigsk gård. En slesvigsk gård er blandt andet kendetegnet ved opbygningen i de egnskarakteristiske enkle materialer, der har kunnet skaffes og fremstilles lokalt. Dette gælder særligt de røde, blanke mure i krydsforbandt med skrabefuger og få dekorationer så som gesimsbånd og kraftige murankre samt buede stik over dørene, der ligesom vinduer, porte og luger efter skik er hvidmalede. Hertil kommer det ubrudte, stråtækte tag med afvalmede gavle, mønning af tørv og et tagskæg, der er afskåret vandret med en smule fald udad. Bebyggelsens udformning er således præget af både de klimatiske og landskabelige forhold, samt af adgangen til byggematerialer. Også ligdøren i østgavlen har kulturhistorisk værdi, denne dør blev før i tiden udelukkende brugt af ligfølget til at bære afdøde personer ud af huset, når de skulle begraves, hvorefter døren blev lukket igen. Ifølge folketroen kunne den afdødes sjæl kun vende tilbage gennem den samme dør, som de var kommet ud af, da de forlod huset for sidste gang. Døren blev herefter holdt lukket indtil næste begravelse. I det indre aflæses stuehusets høje placering i bygningsanlæggets interne hierarki tydeligt i de bearbejdede overflader og rige bygningsdetaljer, såsom fyldingsdøre med gerigter, dørgreb, forarbejdet beslagværk og paneler. Hertil kommer den traditionelle grundplan med store stuer mod haven og køkken og mindre rum mod gårdsiden. I staldlængerne knytter den kulturhistoriske værdi sig til det intakte bevarede staldinventar med muge- og fodergange, heste- og kobåse, pigstensgulvet, de uforarbejdede loftbjælker og loftbrædder, lokummet, ladens klinkebelægning og lerstampede gulv samt til ladens synlige tømmerkonstruktion, der tilsammen gør, at bygningens tidligere funktion endnu i dag står klart aflæselig. Ladens konstruktion er typisk for de gamle marskgårde og kendetegnes ved de solide stolper og bjælker, der bærer det store stråtag, som derved er sikret mod stormflod. Således bidrager stald- og ladebygning stærkt til at opretholde den historiske stemning.

Den arkitektoniske værdi ved Ubjerg Præstegård knytter sig i det ydre til gårdens organiske form med lave mure og højt, stejlt stråtag, der med bløde kurver følger bygningernes forløb. Det at taget er udført med helvalm og at alle sider har ensartede murflader samt de hvidmalede bygningsdele giver et overordnet homogent og meget velproportioneret udtryk. Særligt de store tagflader på stald- og ladebygning får denne del af gården til at fremstå som en helstøbt og monumental bygningskrop.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til beboelseslængens traditionelle materialeholdning og mange bevarede bygningsdele, der sammen med den fine detaljering skaber en unik og stærk historisk præget stemning igennem hele huset. Hertil kommer de en suite forbundne stuer langs haven, der giver et imponerende vue gennem de velbelyste rum. I kontrast hertil står spisestuen, der ligger i knytning til køkkenet, her giver den lavere lofthøjde, de faste bænke i kombination med de traditionelle materialer og den enkle farveholdning en hyggelig og intim stemning. I laden knytter den arkitektoniske værdi sig til den imponerende tagkonstruktion, hvor det frie udsyn til kippen og det syede stråtag, danner en effektfuld kontrast til stuehuset og staldens relativt lavloftede rum.

Læs videre om

• Maler Gregersens Hus, Møgeltønder, Daler
• Nyholm, Tønder
• Åsgård, Sønder Skast

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen