Valkendorfsgade 17, København

Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i 1807. Selvom det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, findes der næsten ingen bygninger fra denne periode. Også 1600-tallets huse er sjældne i den indre by. Frimands Kvarter er en af Københavns gamle rodemål, og det begrænses af Amagertorv, Vimmelskaftet, Skoubogade, Skindergade og Købmagergade. Kvarterets navn er opkaldt efter Hans Frimand, som var dets rodemester (skatteopkræver m.m.) i 1606-10. Store dele af kvarteret blev ødelagt i 1728 i den største bybrand, som overgik København. Ilden brød ud ved Vestervold og trængte tværs igennem hele den gamle by helt ud til Gothersgade. Ca. 1600 af byens 4100 huse brændte sammen med fem kirker. Valkendorfsgade er opkaldt efter Christoffer Valkendorf (1525-1601), der var rigshofmester for den unge Christian IV (1577-1648). Gaden blev anlagt som en følge af bybranden i 1728 og hed dengang Kokkegade, men skiftede senere navn til Store Helliggejststræde. I 1881 skiftede gaden navn til Valkendorfsgade. Valkendorfsgade 17 blev opført for skrædder A.F. Holst i 1761 som en bindingsværksbygning i fire etager med frontkvist. Allerede i 1775 omtales facaden dog som grundmuret. I 1798 nævnes der udvendige skodder i kælderen og i stueetagen samt en beklædt revledør. Bindingsværket mod gården blev overpudset mellem 1811 og 1820. I 1882 blev facadens vinduer udskiftet og fik store glas i rammerne. Der var desuden nedgang til kælderbutik og opgang til butik i stueetagen i den østlige del af facaden, ligeledes med store vinduer. Hoveddøren blev udskiftet til en firfyldingsdør med overvindue. Hovedtrappen og de indvendige firfyldingsdøre kunne også stamme fra denne tid. Ved en istandsættelse i midten af 1980'erne fik hele ejendommen nye vinduer med koblede rammer med en traditionel opdeling.

Ejendommen er beliggende i Valkendorfsgade, hvor forhuset indgår som et integreret led i gadens række af historiske huse. Udover forhuset omfatter fredningen et bindingsværks-sidehus, der mod gården er sammenbygget med forhuset. Desuden er der et træbeklædt trappehus. Mellem forhus, sidehus og trappehus dannes en meget smal gård, hvis niveau ligger lavere end det omgivende gårdrum. Forhuset står i fem grundmurede fag mod gaden med en gavlkvist over hele husets bredde og et fag synligt bindingsværk til gården. Der er fire etager og kælder samt teglhængt heltag, hvori der mod gården sidder en høj nyere skorstenspibe. Sidehuset har teglhængt halvtag med et ovenlysvindue. Facaden står pudset og rødmalet, der er en profileret hvidmalet kordongesims under første sals vinduer og en profileret hvidmalet gesims omkring gavlkvisten. Vinduerne er generelt hvidmalede og nyere med koblede rammer med korspostvinduer i første og anden sal og torammede vinduer på tredje sal og i kvisten. I stueetagen er der to store, firdelte, nyere butiksvinduer samt en nyere firfyldingsdør med et smalt tredelt overvindue. Opgang til døren foregår ad to klinkebelagte trin og tre støbejernstrin. Mod gården står bindingsværket brunmalet og tavlene gulkalkede. Trappehuset har en nyere, hvidmalet, lodret træbeklædning med brædder og en ny hvidmalet dør. Alle vinduer er nyere hvidmalede korspostvinduer og trerammede vinduer undtagen til kælderen, hvor der er et nyere torammet vindue med bejdsede rammer og revleluger. Kælderen er indrettet til depot og vaskerum med betongulve og pudsede vægge og lofter. I stueetagen er der en gennemgående forstuegang i det højre fag med synligt bindings- og murværk i gavlen og med forbindelse til trappehuset, hvor en ældre halvsvingstrappe med drejede balustre, udkehlet håndliste og lakerede trin fører op i etagerne. Trapperummet har et lille knæk ind mod naboen, således at gavlen ikke har et retlinet forløb. Mod gaden er indrettet et kontor med sortmalet ældre trægulv, mod gården i sidehuset er der køkken og badeværelse, og i det tidligere køkkenfag er et lille rum med adgang fra trapperummet. Første sal har en stue på fem fag mod gaden, og mod gården i sidehuset er køkken samt et garderoberum i det tidligere køkkenfag i forhuset. Anden sal har to stuer mod gaden adskilt af en nyere gipsvæg og et stort køkken med linoleumsbelægning og gipsloft mod gården. Tredje sal har en stor stue mod gaden med spor i gulvet efter den gamle skillevæg og synlige loftsbjælker med profil. I sidehuset er et badeværelse. I stuen fører en nyere intern trappe til den udnyttede kvistetage, der er indrettet som ét stort rum i forhuset med gipsbeklædte skråvægge samt et toilet i sidehuset. Bygningen har generelt pudsede vægge og lofter, nyere og ældre bræddegulve samt panelering af brystninger og piller med simpel profil på vinduesvæggen mod gaden. De fleste døre er firfyldingsdøre, hvoraf enkelte er ældre med indstukne hængsler.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Valkendorfsgade, hvor forhuset indgår som en del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede i kraft af sin markante hovedform med gavlkvist, som især var typisk efter branden i 1728 og langt op i 1700-tallet, og med sin facadekomposition og materialeholdning. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehus og markeringen af den lille lavtliggende gård.

Den kulturhistoriske værdi ved Valkendorfsgade 17 knytter sig til forhuset som en repræsentant for et ildebrandshus, opført efter Københavns store brand i 1728, hvilket kan aflæses i forhusets smalle bredde samt af gårdsidernes bindingsværk. Ildebrandshusene blev ofte opført på de gamle bodegrunde. En bod var en smal bygning med en butik i kælderen og en bolig ovenover, og denne planmodel overtog ildebrandshusene. Ildebrandshusene kan således opfattes som en boderække, hvor de enkelte boder er sat oven på hinanden, hvilket stadig kan fornemmes i bygningens indre, hvor den simple plandisponering vidner om, at hver etage typisk rummede en selvstændig lejlighed med to stuer mod gaden og køkken med ildsted og kammer mod gården. Gavlkvistmotivet er desuden typisk for ildebrandshusene. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede Københavns huse i tiden efter den anden brand i 1795. Det klassicistiske formsprog har sat sit spor i facadens profilerede kordongesims og vinduesformaterne i de øvre etager, og 1880'ernes facadeombygning ses stadig i støbejernstrinene, der fører op til hoveddøren. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare forskel mellem den repræsentative facade og de enkle gårdsider i bindingsværk, idet facaden havde den funktion at skulle vise ejerens velstand udadtil. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle plandisponering med den gennemgående forstuegang, stuer mod gaden og køkken og andre sekundære rum mod gården. Selv om køkkenildstederne er forsvundet, er der kulturhistorisk værdi i den bevarede skorstensføring gennem huset. Af kulturhistorisk værdi er også de ældre bygningsdele, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter, vinduesvæggens panelering mod gaden, firfyldingsdørene med indstukne hængsler samt hovedtrappen med alle dens detaljer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til bygningens hovedform med den store gavlkvist med kraftig profileret gesims og det teglhængte heltag, den enkle facadekomposition med kordongesimsen, der inddeler facaden horisontalt og sammen med de glatte murflader og den taktfaste placering af vinduerne giver facaden et afbalanceret og værdigt udtryk. Mod gaden fremtræder forhuset således samlet set som et gedigent hus med en enkel og rolig facade. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til bindingsværket med samtlige detaljer og den enkle farvesætning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuerne mod gaden med den enkle panelering.

Læs videre om

• Fakirskolen, Christiania, København
• Gammel Mønt 19, København
• Studiestræde 35, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen