Vejstrup Vandmølle

Vejstrup Å løber i en dybt nedskåret ådal, som er en tunneldal dannet i istiden af gletsjere. Den første mølle på stedet stammede fra 1500-tallet. Den nuværende møllebygning blev opført i 1838 ved Vejstrup Ås nedre løb som herregårdsmølle til Vejstrupgård. Møllen malede både for herregården og de omliggende gårde.

Vejstrup vandmølle var oprindeligt en kornmølle, og foruden mølleriet blev der drevet handel med korn og foderstoffer. Som nabo til vandmøllen lå der fra 1850 til 1922 en hollandsk vindmølle. Vandmøller er afhængige af vand, og Vejstrup Å sørger for, at møllen har vand til de to faldhjul, som trækker møllen. Det er ikke noget problem i dag, da der er vand nok til én mølle, men sådan har det ikke altid været. Overalt i Danmark var der blandt møllere en konkurrence om at få vand nok til arbejdet. Det gamle ordsprog: Først til mølle, får først malet gjaldt ikke blot kunderne, men lige så meget mølleejerne, for jo højere oppe i vandløbet de var placeret, jo større chancer havde de for, at der var vand nok til at trække møllehjulene. I Vejstrup Å var der også en mølle ved Klingstrup, som først kunne bruge vandet, og det var ikke altid der var vand nok til den nedre mølle. Den største konkurrence om vandet var i sommerhalvåret fra april til oktober, hvor der ikke var vand nok til begge møller.

Møllebygningen blev fredet i 1959 og restaureret i 1966, hvor der blandt andet blev lagt nye gulve. Mølledriften ophørte i 1975, og møllebygningen blev herefter anvendt som udstillingsbygning. I 1984 blev møllebygningen atter restaureret. Indtil omkring 1990 hørte Vejstrup Vandmølle under herregården Vejstrupgård. I 1999 blev der lagt nyt stråtag. I dag er vandmøllen i privateje, og det ene hjul trækker en generator, der forsyner møllerboligen nord for vandmøllen med el.

Vejstrup Vandmølle ligger ved Vejstrup Å umiddelbart syd for herregården Vejstrupgård, nær landsbyen Vejstrup. Fra landevejen mellem Nyborg og Svendborg fører en smal grusvej hen til vandmøllen, som ligger med møllesø og vejdæmning med sluser mod vest samt malerende og friløb mod syd. Møllesø, vejdæmning og løb har alle stensatte skråninger. Nord for vandmøllen er en markstensbelagt gårdsplads. Vejstrup Vandmølle er en fritliggende møllebygning opført i bindingsværk i et stokværk med halvvalmet stråtag med halmmønning og kragtræer. Vandmøllen er opført på et fundament af kampesten, facaderne står i rødtopstolpet egebindingsværk med hvidkalkede tavl, og den nederste del af sydsiden er beklædt med en vandret klinkbeklædning, ligesom der på sydsiden er to overfaldshjul med tilhørende malekarme og stemmeværk med stigbord. Døre og vinduer er ældre. På nordsiden fører tre granittrin op til en tofløjet revledør og i vestgavlen, ved siden af malekarmen, er en enfløjet revledør. Vinduerne er smårudede, et- og torammede vinduer. I nordgavlen og i sydsiden er der små revleluger. Revledøre og -luger er rødmalede, mens vinduerne er sorte.

I det indre er møllebygningen kendetegnet ved en traditionel åben planløsning med kælder-, stue- og tagetage. Den synlige tømmerkonstruktion med stolper, dragere og bjælkelag er synlig ligesom bræddelofterne. I kælderen ligger der marksten på gulvet og væggene står i rå kampesten, mens der i stue- og tagetagen er nyere bræddegulve med gulvlemme. I stueetagen står bindingsværks-ydervæggene hvidkalkede, og i tagetagen er tagkonstruktionen synlig ligesom undersiden af stråtaget. En nyere og en ældre, stejl ligeløbstrappe med en simpel håndliste forbinder etagerne. Der findes en mængde mølleinventar bevaret, herunder fire kværne, en havrevalse og et hejseværk. Møllen er funktionsdygtig.

Vejstrup Vandmølles miljømæssige værdi knytter sig til den karakteristiske beliggenhed ved Vejstrup Å nær herregården Vejstrupgård. Den velbevarede helhed med den markstensbelagte gårdsplads, vandmøllen, stemmeværket, møllesøen med stensætninger, vejdæmningen med stensætninger og sluser, der dækkes af egeplanker, malerenden og bagløbet med stensætninger samt friløbet fra møllesøen til sammenløbet med bagløbet udgør et væsentligt og sjældent førindustrielt kulturmiljø. Det bakkede landskab omkring møllen viser tydeligt, hvordan landskabets beskaffenhed blev anvendt aktivt i den førindustrielle periode, da vand og vind var primære kraftressourcer.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Vejstrup Mølle som et velbevaret eksempel på en mølle, der oprindeligt hørte under en herregård, i dette tilfælde den nærliggende herregård Vejstrupgård, hvor hovedbygningen kun adskilles fra møllebygningen og møllesøen af herregårdens store, parklignende have. Endvidere har Vejstrup vandmølle stor kulturhistorisk værdi, idet møllen er et typisk eksempel på en østdansk mølle med mølledam, malerende og friløb, der afstives af stensætninger. Vejstrup Vandmølle er et repræsentativt eksempel på, hvordan en vandmølle med dobbelt overfaldshjul så ud i begyndelsen af 1800-tallet.

I det ydre er bevaret en række bygningsdele og detaljer, som alle har stor kulturhistorisk værdi, herunder møllehjulene med tilhørende maskineri og malekarme, fundamentet af kampesten, de udkragende tagflader, de små inspektionsluger over malekarmen og møllehjulene samt den praktiske, vandrette bræddebeklædning på den nederste del af sydsiden ud mod møllehjulene. Hertil kommer de egnskarakteristiske træk i form af det halvvalmede stråtag med halmmønning og kragtræer, det righoldige, rødtopstolpede bindingsværk med stormbånd, der på traditionel fynsk vis støtter mod den næstsidste stolpe i stedet for hjørnestolpen, således at vindtrykket på det yderste fag bliver knap så stort.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer samt den ældre bygningskonstruktion med søjle-drager konstruktion og bjælkelag med simple knægte, kælderens gulv af marksten og vægge af kampesten, bræddegulve med lemme og de stejle ligeløbstrapper. Hertil kommer, at mølleværket med alle tilhørende dele er af stor kulturhistorisk værdi, idet maskinen i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Opretholdelsen af begge møllehjul og alle funktionsmæssige udvendige og indvendige dele af mølleriet rummer både stor teknisk og kulturhistorisk autenticitet.

Vejstrup Vandmølles arkitektoniske værdi knytter sig til det enkle bygningsvolumen, hvis udseende og konstruktion nøje er afstemt efter funktionen. Eksempelvis er sydsiden delvist bræddebeklædt, idet denne facade skal kunne optage de rystelser, der opstår når vandhjulene drejer rundt. Den knappe fremtræden signalerer tydeligt, at her er tale om en funktionsbygning. Det ubrudte, udkragende og vandret afskårne stråtag giver bygningen et stærkt og solidt udtryk, som kontrasteres af det taktfaste og tætte bindingsværk med stormbånd, løsholter og dokker, der yderligere understreger behovet for en konstruktiv stærk bygning, som kan klare rystelserne fra møllemaskineriet indvendigt. Hertil kommer den enkle og virkningsfulde farvesætning i rød og hvid, der brydes af enkelte sorte elementer i form af opsprossede vinduer. Placeringen af vinduer og døre er udelukkende funktionelt betinget.

I vandmøllens interiør knytter den arkitektoniske værdi sig til de gennemlyste og åbne etager med en simpel og traditionel materialeholdning, hvor især den gennemgående brug af træ underbygger vandmøllens traditionsbundne opbygning med et sindrigt maskineri, og som sikrer et helstøbt og autentisk interiør.

Læs videre om

• Badstuen 4, Troense
• Baagøes Gaard, Svendborg
• Flyvervej 2, Landet

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen