Velling Præstegård (Ringkøbing-Skjern Kommune)

Stuehuset blev opført i 1832. Sidehuset blev gennemgribende renoveret i 1990erne.

Velling Præstegård, der består af et stuehus med sidelænge, ligger med udsigt over Ringkøbing Fjord umiddelbart nord for Velling, få kilometer syd for Ringkøbing by.

Stuehuset er opført i rød, blank mur med hvidtet gesims og hjørnepilastre samt et halvvalmet, ubrudt, rørtækket tag med mønning af tørv. I rygningen ses to skorstenspiber med sokkel og gesims. Stuehuset har ældre og traditionelt udførte, opsprossede vinduer. I overgavlen mod øst sidder en revlelem. Havesiden har to nyere døre med glasopsprossede partier, hvoraf den ene er tofløjet. Gårdsiden har en centralt placeret, nyere tofløjet fyldingsdør, hvorover der sidder en mindre rundbuet kvist med hvidtet gesims og et cirkulært, udsmykket blændingsfelt. Foran hoveddøren står to stynede lindetræer.

I det indre har stuehuset bevaret en traditionel planløsning og rumfordeling med en offentlig og en privat del. Den offentlige del ligger mod vest, i forbindelse med sidehuset og rummer blandt andet toiletter. Køkkenet ligger mod nord, ud til haven. Flere stuer er gennemlyste, adskilt af tværgående skillevægge og længst mod øst findes en fordelingsgang med værelser på begge sider. I det indre findes nyere flisegulve og traditionelle bræddegulve samt fyldingsdøre og bræddelofter med synligt bjælkelag. Interiørets materialer er dels ældre, dels nyere, men udført på traditionel vis. Vinduerne har forsatsrammer og der er en mindre kælder under en del af bygningen. Loftet et uudnyttet. Sidelængen blev genopført i 1990erne i traditionelle materialer og med samme udtryk som stuehuset. Længen er lavere end stuehuset og er i det indre indrettet med ét stort rum, der er åbnet til kip og kendetegnet ved nyere overflader, herunder skråvægge beklædt med træbetonplader.

Præstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i det åbne landskab øst for Ringkøbing Fjord, hvor bygningerne og gårdspladsen ligger omgivet af en have med en række store, markante træer.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til stuehuset som en velbevaret repræsentant for 1800-tallets vestjyske klassicisme, hvilket ses i anvendelsen af blank mur i røde mursten, hvidtede detaljer, herunder især hjørnepilastre og hovedgesims, fyldingshoveddøren samt det halvvalmede, rørtækkede tage med mønning af tørv. Arkitekturhistorisk er stuehuset således tydeligt beslægtet med de nærliggende klitgårde. Der knytter sig endvidere kulturhistorisk værdi til det præsentable, midterstillede indgangsparti med tofløjet fyldingsdør med dobbelt slagliste, flankerende vinduer samt kvisten med den cirkulære blændingsudsmykning. Lemmen i den østvendte gavl vidner om tagetagens funktion som oplagsrum.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, ældre planløsning med køkken mod nord, præsentable, gennemlyste stuer midt i bygningen samt mindre værelser længst mod øst. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til det uudnyttede tagrum samt de ældre bygningsdele og detaljer herunder fyldingsdørene og bræddelofterne med synligt bjælkelag, der vidner om, hvordan bygningen oprindeligt så ud. Sidelængens kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det egnskarakteristiske formsprog og den traditionelle materialeanvendelse, herunder de ubrudte tagflader.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de to længers markante fremtræden i blank grundmur af røde sten med kraftige hjørnepilastre og ubrudte, afvalmede stråtage, der lægger sig beskyttende over de lave mursider. Udtrykket er velafbalanceret og roligt, domineret af de hvidtede murdetaljer og vinduer, samt af farvespillet i de mørke teglsten. Præstegårdens enkle, men karakteristiske farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.

Læs videre om

• Velling Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Haurvig Båke
• Haurvig Redningsstation
• Vester Strandgade 33, Ringkøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen