Vestergade 15 ligger på Vestergade 15, hj. af Kattesundet i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Vestergade er en af de ældste gader i København og har bevaret sit bugtede forløb, som afspejler den tidligste bydannelse med volde og grave omkring 1160. Den vigtigste af byens porte, Vesterport, lå placeret ud for Vestergade, inden den blev flyttet længere mod syd ud for Frederiksberggade (Strøget). Vestergade var før 1800 byens hovedfærdselsåre, der forbandt Vesterport med byens centrale plads, Gammel Torv, og der fandtes her en del gæstgivergårde, især på den nordlige side af gaden, hvor grundene var store og dybe og havde plads til hestestalde og vognporte. Vestergade brændte under Københavns store bybrande i 1728 og 1795, og gaden er i dag præget af genopbygningen efter 1795, hvor borgerskabet rykkede ind i de nyopbyggede klassicistiske gårde og huse. Kattesundet hører også til blandt Københavns ældste gader. Navnet kan være en betegnelse for et smalt farvand, som her har adskilt kystlinjen ved Løngangsstræde fra en holm i Kalveboderne, hvor Nationalmuseet ligger i dag. Kattesundet eller Katsund forekommer også i en række andre danske købstæder fra middelalderen. Der er ikke enighed om navnets betydning. Ligesom Kattegat har Kattesundet måske betegnet et snævert farvand. Hos de hollandske søfarende betød Kattegat et vanskeligt farvand med grundbetydningen "kattehul". Kattegat var altså en passage, som kun en kat kunne slippe igennem. Senere sprogbrug har overført begrebet Kattesund på de smalle stræder fra middelalderen. I flere af gaderne løb også en lille bæk (eller et lille sund). "Kat" kan også betyde "en forhøjning på en fæstningsvold". En gade med en vold på den ene side og en husrække på den anden side kunne derfor kaldes Kattesund. Hjørnebygningen blev opført 1797-1798 af og for murermestrene Frantz Philip Lange (1756-1805) og Lauritz Laurberg Thrane (1757-1809). Frantz Philip var søn af Philip de Lange, men faderen døde, da sønnen var ti år gammel. Måske har han stået i lære hos sin 14 år ældre bror, Ferdinand Lange, som ved sin død i 1811 kaldtes konduktør ved de kongelige bygninger og vides at have arbejdet som sådan under C.F. Harsdorff. Philip Lange blev en anset mand og gjorde bl.a. karriere inden for det borgerlige artilleri, blev direktør for Kjøbenhavns Brandforsikring i 1795 og blev vicerådmand i 1797. I denne egenskab blev han efter Københavns brand i 1795 valgt til opsynsmand for den store teltlejr på et par tusinde telte, der måtte etableres på Nørre Fælled til at huse de hjemløse. Som bygmester deltog han i Københavns genopførelse efter bybranden i 1795. Hans arbejder vidner om god skoling i den harsdorffske klassicisme, og Lange arbejdede under genopbygningen af byen meget sammen med en anden driftig bygmester, Lauritz Thrane. Thrane hørte til de mest produktive af det hold af håndværkere, der var opdraget i Harsdorffs arkitektoniske formsprog, og som stod for genopførelsen af den brændte by. Da bygningen stod færdig i 1798, beskrives der et konsolbåret "sandstensfordachning" over en nedgang til kælderen i hjørnefaget, men kældernedgangen blev flyttet til Vestergade i 1852. Her fandtes den oprindelige opgang til stueetagen, og denne blev så flyttet til sin nuværende placering på hjørnet. Butiksindretning i stueetagen nævnes første gang i 1887. Der har været flere tagkviste i taget, men i 1896 er kun den endnu bevarede lille rundbuede kvist mod Vestergade tilbage. Det var også i 1896, at de nuværende sammenhængende stue- og kældervinduer med lyskasser blev etableret, og at køkkenildstederne blev fjernet. Måske kan glaslofterne i butikken og i hjørnelejlighederne også stamme fra denne tid. Der blev indlagt toilet i 1930'erne, og i den forbindelse blev entrédørene til lejlighederne mod Kattesundet flyttet fra deres oprindelige placering ud mod trapperummet til en nyere skillevæg opført inde i lejligheden. Der er desuden sket en omfattende istandsættelse både ude og inde omkring 1980, bl.a. andet med etablering af ovenlysvinduer og nyere overflader navnlig i lejlighederne mod Kattesundet og i sidehuset.

Beskrivelse

Vestergade 15 består af et grundmuret hjørnehus i tre etager og kælder med to fag mod Vestergade, et smigfag og ti almindelige og et bredere fag mod Kattesundet. Bygningen har en fritstående gavl med brandkam mod syd og en gavlkvist mod Kattesundet over et fag. Der er rødt teglhængt heltag med valm over smigfaget. De to fag mod Vestergade er højere end resten af bygningen og har en lille ældre kvist med buet tag. I tagfladen mod gården er en trefagskvist og en høj skorstenspibe i gule sten. I alle tagflader sidder ovenlysvinduer i forskellige størrelser. I vinkel med forhusets frie gavl er et grundmuret tre etagers sidehus, som dels er sammenbygget med forhuset og dels har synlig gavl mod gaden. Bagsiden står i bindingsværk. Bygningen har er et højt stejlt halvtag med røde tegl og ovenlysvinduer. I gården er desuden en retiradebygning af brædder med zinktag, som ikke er fredet. Det smalle gårdrum er belagt med beton. Hjørnebygningens facader står pudset og malet tonet hvid med gråmalet kordongesims, en profileret hovedgesims og en kvistgesims malet som facaden. Kælder og stueetage har brunmalede etrammede butiksvinduer, i kælderen med lyskasser, der følger facadens fagdeling. Hovedetagerne har hvidmalede oprindelige korspostvinduer med torudede underrammer. I gavlkvisten og i den lille tagkvist mod Vestergade sidder torammede vinduer. I det skrå hjørnefag er der opgang ad to granittrin og fire indvendige trin til stueetagens butiksindretning. Der er nedgang til kælderen fra Kattesundet i det første fag efter smigfaget og i det næstsidste fag gennem nyere brunmalede døre med ruder. Mod gården findes også en kældernedgang. Gårdsiden står pudset og malet som facaden med en simpel hovedgesims og overvejende oprindelige korpostvinduer med todelte underrammer. Til trapperummet er de smårudede rammer bevaret. Adgang til hovedtrapperummet sker fra Kattesundet 2 i det brede fag, som i stueetagen er trukket lidt tilbage fra facadeflugten. Der er opgang ad et granittrin og fire jerntrin til en hoveddør i mørkt træ, som er indfattet af riflede pilastre og har fyldinger forneden og ni facetterede ruder foroven. Der er overvindue med sandblæste ruder med husnummeret. Trapperummet i det brede fag spænder fra gadefacade til gårdside. Bygningen er meget smal på dette sted for at give plads til det ene fag vinduer mod gården, som giver lys til den lille Vestergade-fløj. Syd for trapperummet slår bygningen et lille knæk ud i gården, og derfra fortsætter en skrå flugt til sydgavlen, hvor bygningen er bredest. Trappen har to lange og et lille kort løb med trin belagt med linoleum, firkantede listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Under trappen er der adgang til gården gennem en ældre firfyldingsdør og tre trin. Stueetagen er indrettet til butik og værksted med nyere og ældre gulve, pudsede vægge og til dels med glaslofter. Lejlighederne på første sal th. og anden sal th. har adgang fra trapperummet via en lille forstue, hvor også toiletrummet er indrettet, og derefter gennem en oprindelig tofyldingsdør, som er flyttet fra den oprindelige placering ud mod trapperummet. Der er en firfags stue mod Kattesundet og køkken mod gården. Fra stuen er der adgang til sidehuset gennem en ældre femfyldingsdør. Mellem anden sal th. og loftsetagen er der intern forbindelse via en ny trappe. Sidehuset er nyere indrettet med forskudte plan og intern forbindelse mellem etagerne ad nyere trapper undtagen i stueetagen, hvor der er vaskerum med adgang fra gården. Lejlighederne på den anden side af hovedtrappen har fire fag mod Kattesundet, smigfag og to fag mod Vestergade. På første sal er bevaret brystningspaneler, riflede lysningspaneler og glaslofter indfældet i bambuslister. Der er nyere gulve, nyere pladebeklædte vægge og til dels nedhængte gipslofter. Lejligheden på anden sal er udstyret med oprindelige tofyldingsdøre, dog til dels lavet om til skydedøre, helpanelerede vinduesvægge, kakkelovnspilastre og glaslofter. Køkkenet er beliggende mod gården. Kvistetagen står med nyere overflader.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for hjørnebygningen knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Vestergade og Kattesundet, hvor dens klassicistiske formsprog danner visuelt bindeled mellem de to gader. Navnlig er bygningen fint integreret i husrækken langs Vestergades krummede forløb op mod Rådhuspladsen. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det lille smalle gårdrum, som er karakteristisk for den tætte, indre by. Vestergade 15 og Kattesundet 2 er således med til at opretholde både Københavns ældre gadestruktur og bebyggelsesstruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for hjørnebygningen knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet – og dermed København. De klassicistiske træk i forhuset ses bl.a. i gadefacadens kordon- og hovedgesims og taktfaste fagdeling med korspostvinduer med todelte underrammer. Hertil kommer den funktionsbestemte hejsekvist mod den mindre vigtige gade og kontrasten mellem den præsentable gadefacade og den enkle, prunkløse gårdside. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets uregelmæssige form, som skiller sig ud fra klassicismens normale regularitet, men som er specielt tilpasset den snævre grund. Der ligger også kulturhistorisk værdi i sidehuset, der har et ualmindeligt højt halvtag på grund af husets store dybde, der strækker sig forbi forhusets gavlflugt. Den kulturhistoriske værdi for Vestergade 15 knytter sig i det indre til hovedetagerne i såvel planløsning som interiør, der afspejler det borgerlige, klassicistiske bygningsideal. Forhusets oprindelige planløsning er genkendelig i hjørnelejlighederne, der kendetegnes ved de fine stuer mod gaden med panelering og ældre glaslofter og køkken mod gården. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og høje håndværksmæssige kunnen. Særlig værdi har trapperummet med dets hovedtrappe, oprindelige og ældre fyldingsdøre og gerichter, stuernes panelering og kakkelovnspilastre, glaslofterne indfældet i bambuslister og de oprindelige vinduer med smedede beslag. I sidehuset ligger værdien i stueetagen, der endnu har bevaret ældre overflader.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Vestergade 15 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition og et fladebetonet, taktfast udtryk med en fast fagdeling med korspostvinduer og vandrette gesimser og bånd, der opdeler facaden i en underfacade og en overfacade kronet af hovedgesimsen. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den understreger de horisontale linjer i den rolige og harmoniske facade. Den arkitektoniske værdi for Vestergade 15 knytter sig i det indre til trapperummet og hovedtrappen og til hjørnelejlighedernes stuer mod gaden med panelering og glaslofter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links