Vestergrave 44, Randers

Forhuset er opført i 1600-tallet og havde som mange af datidens bygninger i Randers butik og bolig i stueetagen, mens førstesalen blev brugt til lagerrum. Derfor havde bygningen oprindeligt mindre vinduer i stueetagen, mens førsteetagen kun havde få vinduer eller revleluger. På et foto fra 1896 ses korspostvinduer i stueetagen, få åbninger til førstetagen samt at taget havde et bredt udhæng.

Forhuset ligger i den sydlige del af Randers middelalderlige bykerne, og er en del af husrækken i gaden. Bag forhuset er et delvist pigstensbelagt gårdrum. Forhusets østlige del er på gårdsiden bygget sammen med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er en 13 fag lang bindingsværksbygning med teglhængt, rødt heltag. Bygningen følger gadens forløb og har derfor et knæk, der opdeler bygningen i fem vestlige fag og otte østlig fag. I den østlige del er et gennemgående portrum og facaden er grundmuret. Den murede facade og alle tavl er pudsede og gulkalkede, mens bindingsværket er sorttjæret. Gavltrekanten mod vest er beklædt med grå, lodretstillede brædder og afsluttet af vindskeder og her ses en enkel revleluge. I tagrygningen ses en skorstenspibe med sokkel og krave. I tagfladen mod gården er et enkelt nyere tagvindue. Forhuset står på en sorttjæret sokkel med delvist synlige kampesten, hvorpå fodremmen hviler. Gadesidens øvre stokværk er fremkraget på affasede knægte og det øverste bjælkelag er gennemstukket med dobbelte nagler. Øverst afsluttes gadesiden af et tagskægsled med afrundede konsoller. De bevarede dele af gårdsidens bindingsværk mod vest tyder på at dette oprindeligt var en højstolpekonstruktion. I den østlige del er gennemstukne bjælkeender mellem etagerne og i hele gårdsiden er hovedparten af det øverste bjælkelag tillige udført med gennemstukne bjælkeender, der er fornaglet ligesom på gadesiden. Øverst afsluttes gårdsiden mod taget af en skråtstillet sugfjæl.

I den murede del af facaden findes en ældre tofløjet fyldingsdør med blændet overvindue. I portrummet er en tofløjet dør og i gårdsiden en enfløjet dør. Begge døre er nyere og udført med ruder i den øverste del. I stueetagen er i både facaden og i gårdsiden nyere opsprossede butiksvinduer, mens vinduerne i det øvre stokværk er nyere, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, udført på traditionel vis og med optoglas. Alle vinduer og døre er malet lysegrå eller hvide. I portrummet er delvist bevarede pigsten, sorttjæret bindingsværk med hvidkalkede tavl samt pudset loft med en synlig bjælke midt for.

Vestergrave 44 er i stueetagen indrettet med et erhvervslejemål på hver side af portrummet samt to lejligheder på førstesalen, mens tagrummet er uudnyttet. Den østlige del af forhusets erhvervsdel er indvendigt sammenhængende med sidehuset. Fra døren i portrummet fører en nyere ligeløbstrappe op til en repos hvor nyere hoveddøre fører ind til lejlighederne. Indretningen af lejlighederne er traditionel med stuer mod gaden, mens køkkener og badeværelser ligger mod gården. De fleste materialer er nyere, herunder laminatgulve, gipsvægge og bræddelofter. Der er enkelte oprindelige pudsede vægge samt synligt bjælkelag med indvendige kopbånd i lejlighedernes lofter. I den vestlige del af stueetagen er tillige et ældre kassetteloft.

(I forbindelse med fredningsgennemgangen er kun stueetagen og den østlige lejlighed besigtiget).

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i Randers middelalderlige bykerne, hvor bygningen i kraft af sin højde og sit bindingsværk bidrager til det historiske bymiljø, der yderligere understreges af den smalle gades krumning. Vestergraves forløb vidner om, at her var middelalderbyens afgrænsning mod engarealerne og Gudenåen, og navnet Vestergrave refererer til stedets funktion som voldgrav i den befæstede by, som i anden halvdel af 1500-tallet blev inddraget til byen og bebygget med store købmandsgårde på sydsiden af gaden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som et eksempel på den tætte bys karakteristika med forhus, portgennemkørsel, gårdrum og sidehus fra perioden før den tætte by sprængte sine rammer.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved bygningens opførelse som et toetages bindingsværkshus med fremkraget og knægtbårent øvre stokværk mod gaden, som er en bygningstype, der er karakteristisk for Randers historiske bykerne. Bygningen er opført i renæssancen med det tidstypiske fremkragede øvre stokværk båret af knægte samt med profilerede bjælkeender, overgangsrem og fodrem med pyntelige udskæringer, som alle er variationer over de traditionelle former kendt i Randers. Hertil kommer de gennemstukne bjælkeender med bevarede dobbeltnagler. Det etageinddelte bindingsværk vandt allerede indpas i slutningen af 1500-tallet. Hertil kommer gårdsidens højstolpekonstruktion, der er en ældre konstruktionsmetode. Den enkle gårdside står i kontrast til den mere repræsentative facade, som skulle manifestere ejerens velstand udadtil.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til kassetteloftet i butikslokalet mod vest, der påviser at der i mange år har været butik i denne del. Endvidere relaterer værdien sig til det bevarede og synlige bjælkelag med indvendige kopbånd på førstesalen, da dette er en del af den oprindelige konstruktion fra da der var lager på denne etage.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det velproportionerede, toetages bygningsvolumen, der træder i karakter både på grund af facadens knæk, den taktfaste vinduessætning og det store ubrudte tag samt af det sortopstregede bindingsværk. Dette gælder især mod gaden hvor bindingsværket understøtter vinduestakten. Hertil kommer den detaljerige hoveddør, der giver tildeler bygningen et herskabeligt udtryk, og fremtræder som det mest arkitektonisk bearbejdede bygningselement.

Læs videre om

• Gjessinggård, Tvede
• Niels Ebbesens Gård, Rådmand Jens Jensens Gård, Fårup
• Trudsholm, Havndal

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger - Slots- og Kulturstyrelsen