Vesterport, Faaborg

Vesterport er den eneste bevarede af Faaborgs senmiddelalderlige byporte, idet byens andre middelalderlige byporte for længst er nedrevne. Vesterport blev antageligt opført i 1400-tallet. Byporten havde indtil 1800-tallet sin oprindelige udformning med tre hvælvinger. Byporten indgik sandsynligvis i Faaborgs middelalderlige befæstning, men tidligt mistede den svære portbygning sin betydning som fæstningsværk. I henholdsvis 1745, 1806 og 1879 var porten så forfalden, at der dryssede sten ned til stor fare for de passerende. En sten med inskription fortæller, at byportens tagværk brændte i 1728 og blev istandsat i 1770 med et nyt tagværk af fyr. I 1806 tilbød købmand Simon Hempel Ploug, der boede i nabobygningen Vestergade 10, byen 100 rigsdaler for at fremme nedrivningen af Vesterport, men planerne om nedrivning blev forpurret. I 1839 blev der brudt enkelte huller i murværket mod syd for at etablere vinduer og døre til acciseboden, der lå lige ved siden af byporten. Her måtte en betjent holde vagt dag og nat, dels for at opkræve afgifter – accise – af de varer man førte ind i byen, og dels for at holde opsyn med, at ingen fordægtige personer stjal sig adgang til byen. Om natten måtte man vække betjenten, for at han kunne åbne portfløjene, hvis man skulle ind eller ud af byen.

I 1839 blev de oprindelige hvælvinger fjernet, og således stod bygningen indvendigt åben op til tagværket. I forbindelse med accisens ophævelse i 1857 blev der igen stillet forslag om at sløjfe hele porten, men købmand Lagoni reddede bygningen, idet han som nabo til Vesterport, i Vestergade 10, truede kommunen med sagsanlæg, hvis man førte planerne ud i livet. I 1879 ønskede byrådet atter at nedrive byporten. Igen med samme begrundelse som fra midten af 1800-tallet, nemlig at den var blevet en hindring for trafikken. Nedrivningen blev forhindret, og i stedet blev Vesterport istandsat. Byportens gulkalkede pudsflader blev banket af for i stedet at blive erstattet af et lag grå cement, og der blev trukket nye bånd og gesimser. Portåbningen blev gjort bredere, så passagen blev lettere og en tøndehvælving blev opmuret til erstatning for de tre hvælv, som var blevet fjernet i 1839. Samtidig blev gavlkammene forandret, de to nederste vinduesåbninger på vestsiden blev tilmuret og de to øverste blev omsat, ligesom østsidens tre gamle vinduesåbninger blev tilmuret. I 1917 forestod arkitekt Fritz Jørgensen en restaurering af byporten; cementpudslaget blev fjernet så murene kom til at fremstå i røde sten. Den øverste del blev ommuret, og tøndehvælvet blev erstattet af et fladt bjælkeloft af egetræ. Endelig anbragte man den gamle inskriptionstavle på dens oprindelige plads over portåbningen, hvorpå byportens vigtigste årstal er indhugget. Den ene af sydsidens to fladbuede nicher skulle tilsyneladende være en tilmuret døråbning til den nedrevne accisebod.

Vesterport er den vestre indgang til Faaborgs gamle bykerne. Mod nord er byporten sammenbygget med Vestergade 10, Plougs Gård, og mod syd med Vestergade 7. Vesterport er en toetages, grundmuret bygning med rødt, teglhængt heltag og to kamtakkede gavle mod henholdsvis øst og vest. Byporten er opført i munkesten i munkestensforbandt (to løbere veksler med en binder), dog er den øverste del af gavlen omsat i en mindre stentype i krydsforbandt. Overgangen mellem anden etage og tagetagen markeres af en gesims med to fremtrukne skifter, som også afslutter kamtakkerne inden vingetagstenene øverst. Mod henholdsvis øst og vest er en rundbuet portåbning. I anden etage er mod øst en fladbuet, dobbeltfalset åbning, der er lukket af en nyere revleluge, mens der mod vest er to åbninger. I gavltrekanten, lige over gesimsen, er der til hver side to rundbuede åbninger, som også lukkes af nyere revleluger. Over portåbningen mod vest er en inskriptionstavle i grå sandsten og Christian VII´s monogram i rød sandsten.

I portrummet er kørebanen belagt med brosten og langs væggene ligger der pigsten, som afgrænses af kantsten i granit. Nord- og sydvæggen er forstærket i den nederste del, i hver forstærkning ses to fladbuede nicher. Over forstærkningerne ses i muren spor efter tidligere bjælkelag. I muren mod nord er en sandstenstavle, hvorpå der står "RESTAURERET AAR 1917". Loftet udgøres af et svært bjælkelag med loftbrædder henover. Bygningen blev ikke besigtiget i det indre og er derfor ikke nærmere beskrevet.

Den miljømæssige værdi ved Vesterport knytter sig til dens beliggenhed i skellet mellem Faaborgs gamle og fortættede bykerne og den nyere, mere spredte bebyggelse udenfor. Byporten markerer samtidig den oprindelige indfaldsvej fra vest og var oprindelig et tydeligt signal om, at man her passerede en afgørende tærskel fra land til by. Vesterport ligger som et point-de-vue i Vestergade – fra begge sider – – og er i kraft af sit markante udseende og sin materialitet et vartegn for Faaborg. Sammen med den øvrige ældre bebyggelse er byporten yderst vigtig bygning for byens ældre, stemningsfulde miljø og gadeforløb. Endvidere er der miljømæssig værdi tilknyttet brostensbelægningen og den halvrunde plads vest for byporten. Pladsen markeres dels af et løvtræ og dels af en mur, som favner pladsens runding, der er et vidnesbyrd om den tidligere vendeplads foran Vesterport for de vogne, som ikke skulle helt ind i byen.

Vesterports kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som byport og dens oprindelige signifikans i byen som værende en del af middelalderbyens forsvarsværk. Vesterport er den eneste af Faaborgs oprindeligt tre byporte, som er bevaret. Hertil kommer, at Vesterport sammen med kirken og Klokketårnet er de eneste bygningsværker i Faaborg med oprindelse i middelalderen. Navnet Vesterport fortæller om byportens placering ved den vestlige indfaldsvej til byen.

Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til de mange spor i murværket, der vidner om byportens mange ændringer igennem tiden, som både var af praktiske hensyn, men også skyldtes skiftende stilidealer. Hertil kommer sandstenstavlerne, der bevidner byportens vigtigste ombygningsår. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til, at Vesterport sammen med Mølleporten i Stege er de to eneste bevarede middelalderlige byporte i Danmark.

I det ydre fremtræder Vesterport som en monumental og robust udseende bygning på grund af dens enkle og forholdsvist lukkede form samt den konsekvente brug af røde teglsten. Bygningen bærer præg af at have en forsvarsmæssig oprindelse, hvilket kan aflæses i de forholdsvist lukkede og høje facader og den simple kvadratiske form, der gennembrydes af de to rundbuede portåbninger, som ud over at fungere som adgangsgiver til og fra byen, der er bygningens primære funktion, er med til at give bygningen karakter. Byporten har en overvejende vertikal orientering, hvilket primært skyldes de kamtakkede og opadstræbende gavle. Bygningens meget enkle detaljering med en aftrappet gesims, dobbeltfalsede muråbninger og en aftrappet gesims ved hver enkelt kamtak, løfter bygningen og giver den et vægtigt og værdigt udtryk. Murværkets forskellige typer teglsten, herunder både deres varierende størrelse og farvenuance, og de forskellige ommuringer giver bygningen en karakteristisk stoflighed. Ud over Vesterports materialemæssige homogenitet i form af røde tegl er der tillige en materialemæssig samhørighed med portrummets brostensbelægning. Vægnicherne og loftet af svære, synlige bjælker og loftsbrædder understreger bygningens traditionelle fremtræden.

Læs videre om

• Museet, Den gamle Gård, Faaborg
• Poul Kinafarers Gård, Faaborg
• Tårnstræde 3, Faaborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen