Vilhelmsgave ligger på Gammelskovvej 31 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet.
Vilhelmsgave, Øster Hæsinge
Beskrivelse
Gården består af et 4-længet anlæg med fritliggende stuehus imod vest. Gården blev delvis opført i 1779 efter en brand. Det fritliggende udhus kaldes skolen skulle være fra 1792. Hertil er der et nyere hønsehus. På sydlængen er der tilbygget en lade. Længerne er i bindingsværk med enkelt dokker i undertavl og overtavl. I stuelængen er der ikke dukker i overtavl. Stuehusets tavl er gule og længernes tavl er hvide. Tagene er stråtægte med rygningstræer. På gårdspladsen er der småsten med pigsten under. Der står et granittrug i gården.
Stuehusets gårdside var oprindeligt på 15 fag, som blev forlænget med to fag i grundmur mod nord. Over tagremmen som bjælkelaget er kæmmet over, er en muret udkraget gesims, som er hvidmalet. Over indgangsdøren er der i taget et kvistvindue. Døren er nyere. I nordenden med indgang til bryggerset er der en empiredør med tre fyldninger og et overvindue. Døren er delvis fornyet, idet fyldningerne kun er genanvendt. I taget er der to sandstensskorstenspiber. Stuelængens sydgavl er omsat i grundmur og hvidkalket. Den halvvalmede gavl er stråtækt. I gavlen er der en veranda med udsvejfede balustre, der er grønmalede. Taget over verandaen er med pandeplader. På havesiden mod vest er væggen i 1890 omsat i grundmur og hvidkalket. Vinduerne på havesiden er delvis fra denne tid. Der er et par oprindelige vinduer tilbage. Vinduerne er hvidmalede. Ved omsætningen blev stuehuset gjort dybere, hvilket kan ses på spærene og på bjælkerne som er gjort længere. Ved samme ombygning flyttes bjælkerne op på remmen. På bagsiden er taget lagt med bølgeeternitplader.
I bryggerset var der tidligere en ovn uden ildsted. Der blev fyret direkte i ovnen. Forkammeret til ovnen kunne lukkes med blikplader som kunne trækkes ud. Gården har indtil 1912 haft hjemmemejeri. For enden af bryggerset i den udvidede ende er kælderen. Centrifugen der stod der blev trukket fra en udvendig hestegang. Der er flere ældre døre fra før branden. Der er fine døre med indfatninger fra opførelsen. I køkkenet er der et brændekomfur.
Nordlængen er på 12 fag bindingsværk med enkelt dukker i undertavl og ingen i overtavl. Bindingsværket er tjæret. der er et enkelt hvidmalet vindue med 6 ruder. De øvrige vinduer er i støbejern som er rødmalede. Nordsiden af længen er delvis dækket af tilbygninger. Der er 3 fag bindingsværk synligt. Der er gennemstukne bjælker. Bagsiden af længen er overkalket. Østlængen er mod gården på 11 fag og 1/2 fag i hver ende. Bindingsværket har enkelt dok i undertavl og overtavl. Tagværket er stillet ovenpå stolpernes tappe. Der er gennemstukne bjælker. Portrummet har 5 fag bindingsværk som er overkalket.
Nord for porten er kostalden som i 1890 blev opført i grundmur med en udkraget gesims og med rødmalede støbejernsvinduer. Længens vægge er hvidkalket og den er stråtægt med mønning med rygtræer. I tagfladen en kvist med en tjæret lem. Bindingsværket syd for porten har 16 1/2 fag bindigsværk, hvoraf de 9 1/2 fag har gennemstukne bjælketappe. Bindingsværket har enkelt dok i under- og overtavl. Tømmeret og dørene er sort og tavlene er hvide. Støbejernsvinduerne er rødmalede. Sydfløjen er med 12 fag bindingsværk med spærene stillet ovenpå stolpetapperne. Bindingsværket har enkelt dok i under- og overtavl. Tømmeret, porte og døre er tjæret medens støbejernsvinduerne er rødmalede. Trævinduerne er hvidmalede. Vestgavlen er i 5 fag tjæret bindingsværk. På sydsiden er der i 1890 tilbygget en hjelm så længen kun er synlig på 7 fag. Over 2 fag er tofteporten. Fra øst er der indgang til hjelmen og i sydgavlen på østlængen. Den fritliggende bygning nord for stuehuset, kaldet skolestuen ""kovehuset"", er på 6 fag bindingsværk og stråtægt. Nord for skolestuen et grundmuret hønsehus med hvide vægge, røde vinduer og gråt bølgeeternittag. "
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
