Visitationsbygningen (tidl.) ligger på Nordre Toldbod 3 (tidl. nr. 1) i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

G.F. Hetsch, der sad i flere komiteer til forskønnelse af København, udviklede i 1840'erne og 1850'erne flere forslag til et byrumsprojekt, der skulle forskønne området ved Toldboden. Toldbodens område var afgrænset af en stor jernport og Toldbodvejen (det nuværende Esplanaden) var bebygget af skure, skibsprovianterings-boder og værtshuse, som var skudt op i 1700-tallets slutning, og man ønskede at give udlændinge et mere sobert første indtryk af København, da Toldboden var stedet, hvor skibene lagde til efter store udlandsrejser. Flere bygninger måtte rives ned for at give plads til Hetschs byrumsprojekt, blandt andet den gamle vagtbygning, hvorimod Toldbodbygningen fra 1733-35 blev stående. De tidligste af Hetschs mange tegninger for området omkring Toldbodvejen viser en oval plads, der skæres igennem på tværs af vejen til havnen. Rundt om den ovale plads er lave bygninger med butikker med store vinduer. Nærmest Amaliegade ses to store bygninger, der på tegningerne benævnes beværterpavilloner. Mod havnen tegnede Hetsch til erstatning for den eksisterende jernport, en port med to løveskulpturer, og bag den to arkadebygninger langs vejen. Hetsch blev imidlertid nødt til at revidere planerne undervejs, idet projektet blev fundet for dyrt, og et kompleks i reduceret form blev i stedet opført til Hetschs store fortrydelse. Gustav Friedrich Hetsch (1788-1864) blev født i Tyskland. I hjembyen Stuttgart og sidenhen Paris fik han undervisning i bygningskunst. I 1812, på et studieophold i Rom, mødte Hetsch blandt andre den danske arkitekt Peder Malling, og sammen tog de tilbage til København i 1815. Hetsch fik arbejde for C.F. Hansen og blev desuden tilknyttet Kunstakademiet som lærer. I 1820 blev han medlem af akademiet og i 1835 udnævnt som professor i arkitektur. Hetsch havde både antikken og de historiske stilarter som sit forbillede. Hetsch var meget produktiv, han udførte både interiørarbejder samt byggede kirker og borgerhuse, ligesom han restaurerede herregårde og tegnede gravmonumenter og æresvåben. Hetschs reducerede projekt blev påbegyndt i slutningen af 1840'erne. Den nordlige pavillon blev opført 1848-49 og den sydlige pavillon med den halvcirkulære bygning til butikker stod færdige i 1851. Den Søndre Arkadebygning stod færdig året efter, i 1852. Den Nordre Arkadebygning (Visitationsbygningen) med beværterpavillon samt Løveporten stod færdige i 1856. Under de to visitationsbygningers buer kunne tolderne i ly af vejret stå og besigtige de tungt læssede vognes indhold. En af de helt store ændringer som Hetsch måtte acceptere var ændringen af den centrale plads fra en oval form til en rektangulær form, der blev afsluttet konkavt, hvilket ødelagde den planlagte symmetri. Desuden kom hans planlagte hovedbygning mod havnen ikke til udførelse, idet den gamle, lave vagtbygning blev stående på dette sted. Lumskebugten har ligget i beværterpavillonen siden 1856, og navnet stammede fra de lumske sandbanker, der opstod i vandet ud for Toldboden på grund af de stærke strømforhold, der herskede der. Sandbankerne flyttede sig, og hvis man ikke var lokalkendt kunne man let risikere at gå på grund. Mange sømænd gik også på grund i sømandsknejpen Lumskebugten, der havde en strategisk god placering ved Løveporten, der fungerede som ind- og udgang til det gamle København. I 1868 kom arkadebygningerne til at indgå i en ny sammenhæng, idet den gamle vagtbygning blev nedrevet til fordel for en ny toldbodbygning i to etager. Den nye Toldbodbygning var flankeret af to lave sidebygninger, hvoraf den søndre dannede en afslutning på Den Nordre Arkadebygning. Af påskrifterne af en situationsplan fra 1868 ses det, at Den Søndre Arkadebygning blev brugt til postekspedition, og at Den Nordre Arkadebygning blev anvendt til told-ekspedition. Tidligere blev alle de varer, som skulle fortoldes, placeret på forskellige lagre efter kategori, hvorefter de fysisk blev gennemgået, før der kunne tages told. Grundet øget vækst i Københavns handel, var der behov for flere lagerbygninger på Toldboden. I 1888 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en ny frilagerbygning, der skulle ligge på den sydlige side af Toldbodvejen. Konkurrencen blev vundet af arkitekt Albert Jensen og bestod af en stor fem-fløjet bygning i historicistisk stil, som skulle ligge, hvor Toldkammerbygningen fra 1735 lå. En mængde eksisterende bygninger skulle nedrives for at gøre plads til frilagerbygningen blandt andet en stor del af Hetschs anlæg syd for Toldbodvejen, heriblandt den bagerste del af Den Søndre Arkadebygning, mens selve arkaden blev bevaret. En ny smallere bagbygning, der skulle rumme toldekspeditionslokale og vagtlokale, blev i stedet opført som en del af det nye frilagerkompleks. I 1966 blev der foretaget en udvidelse af adgangen gennem Løveporten ved arkitekterne Eva og Nils Koppel. De to piedestaler blev flyttet ud til siderne, så gennemkørselsbredden blev øget fra 3,5 meter til 5,5 meter. Både før og efter flytningen af piedestalerne med løveskulpturerne var arkaderne lukket af gitterlåger og øverst af lunettevinduer. I dag er kun bevaret gitre mellem arkadebygningerne og piedestalerne. I 1970'erne gik toldvæsenet væk fra den hidtidige arbejdsmetode, hvor alle varer fysisk skulle beses på lagerbygningerne. Med en toldreform i 1971 indførtes et nyt godsregistreringssystem, som forudsatte, at varemodtageren anbragte toldgodset på sit eget lager, men først måtte disponere over varerne, når der var betalt told. Hermed var der ikke længere brug for de mange toldpakhuse, og i 1976 var flere bygninger på Toldboden nedrevet, herunder Frilagerbygningen. Men betingelsen herfor var, at Den Søndre Arkadebygning skulle retableres i forbindelsen med opførslen af A/S Dampskibsselskabet Svendborgs nye, fire etager høje kontorbebyggelse. Byggetilladelsen for kontorbyggeriet var betinget af, at der blev indsendt et særskilt projekt for restaurering, ombygning og istandsættelse af arkadebygningen ved Løveporten. I 1980 blev en ny bagbygning til arkadebygningens forreste del med arkaden opført. På initiativ af Lars-Erik Ejlers blev beværterpavillonen restaureret i årene 1978-81 og atter indrettet til værtshus og restauration under navnet Lumskebugten.

Beskrivelse

Sammen med en modstående lav arkadebygning ligger Visitationsbygningen for enden af Esplanaden (tidligere Toldbodvej). De to bygninger forbindes af Løveporten og udgør en del af bebyggelsen på havneområdet Nordre Toldbod, der ligger ud for Kastellet. Mod øst er Visitationsbygningen sammenbygget med Toldbodbygningens søndre sidefløj, og mod vest er den sammenbygget med en lav beværterpavillon, der huser restauranten Lumskebugten. Visitationsbygningen er en énetages, vinkelformet bygning med skiferklædte heltage med lav hældning. Alle taginddækninger samt tagrender og nedløbsrør er udført i kobber. I tagfladerne ses flere nyere støbejernsvinduer samt mod gårdspladsen fire nyere, kobberinddækkede kviste med buet tag. Bygningen hviler på en sokkel af granitkvadre og står i gul, blank mur, som afsluttes af en høj, flerleddet hovedgesims, der er malet i en brunlig nuance. Mod Esplanaden er en række rundbuede åbninger, der hviler på firkantede, murede søjler. Søjlerne står i gul, blank mur, mens buerne har pudsede indramninger og pudsede vederlag. Over de fem østligste buer er en muret attika, der afsluttes af en lille gesims, og i den midterste del af attikaen er et aflangt, pudset felt. Arkadegangen er belagt med fliser, soklen er gråmalet, væggene er malet gule med brune vederlagssten og det krydshvælvede loft er malet hvidt. I arkadegangen er to traditionelt udførte, tofløjede døre med bosserede fyldinger og halvrunde, radiært opsprossede overvinduer. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte firerammede vinduer med tredelte nedre rammer og rundede øvre rammer, som følger de rundbuede vinduesåbninger. Vinduerne i kvistene er svagt krumme, torammede og todelte vinduer med termoruder. Både døre og vinduer er malet mørkegrønne. På facaden mod Esplanaden er der to ældre gadelamper. Beværterpavillonen, hvis hovedfacade ligger ud mod en lille pladsdannelse, er opført i grundmur over en sokkel af granitkvadre med store vinduespartier og afvalmede, lavt rejste, skiferklædte halvtage. Tagrender og nedløbsrør er af kobber. Murværket er pudset og afsluttes øverst af en hvidmalet, flerleddet gesims. Vinduespartierne er malet hvide, og hvert parti udgøres af en fyldingsdør med et overvindue, som flankeres af to torammede vinduer, der også har en fylding nederst. Dør og vinduer adskilles af en smal pudset søjle. På hovedfacaden er opsat tre markiser. Mod nord er beværterpavillonen bygget sammen med en halvtagsbygning af træ, der ikke er omfattet af fredningen. Visitationsbygningens østre del anvendes af Udviklingsselskabet By & Havn til administrationsformål, mens den vestre del anvendes af restaurant Lumskebugten, der også råder over beværterpavillonen. Visitationsbygningen er indrettet med to korridorgange, der følger bygningens to hovedretninger, og på hver side af korridorerne ligger mindre rum. Mod arkadegangen er et trapperum med en nyere fireløbet trappe, der fører op til den udnyttede tagetage. I den vestre del er en ældre toløbstrappe, der fører fra køkkenregionerne, som inkluderer et industrikøkken, op til den del af tagetagen som restauranten råder over. Visitationsbygningen har overvejende nyere overflader. Der er opklodsede edb-gulve, klinkegulve og gulve med linoleum, væggene er pudsede og lofterne forsynet med akustikpladelofter. Dørene er en blanding af nyere fyldingsdøre og partier med døre og vinduer fra midten af 1900-tallet. I enkelte rum er der bræddegulve og pudsede lofter med stuk, samt bevarede ældre brystningspaneler og ældre fyldingsdøre. Tagetagen har bræddegulve, den spinkle tagkonstruktion er synlig og loftet går til kip. Et hjul fra et ældre hejseværk er bevaret oppe under loftet. Vinduerne er i stueetagen forsynet med forsatsvinduer med termoruder. Beværterpavillonen fungerer som serveringslokaler for restauranten, og rummene har bræddegulve, pudsede vægge, der i brystningshøjde er forsynet med enkle bræddepaneler samt pudsede lofter med partier af akustikplader, og langs ydermuren er den bærende trækonstruktion synlig. Vinduerne er forsynet med forsatsrammer. Over indgangen er størstedelen af loftet fjernet, hvorved der opstår en åben forbindelse til den gangbro, som giver adgang til tagetagens to rum. Dørene er hovedsageligt nyere tofløjede, franske døre med profilerede gerichter. I køkkenet er der klinkegulve og delvist flisebeklædte vægge, der derover er pudsede ligesom lofterne.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Visitationsbygningen knytter sig til dens beliggenhed langs Nordre Toldbod, hvor den sammen med den modstående søndre arkadebygning, og Løveporten imellem dem, markerer den oprindelige afgrænsning af toldbodsområdet. Hertil kommer at bygningerne markerer hovedporten mellem havnen og den indre by. Endvidere er der miljømæssig værdi ved, at Visitationsbygningen og den hermed sammenbyggede beværterpavillon sammen med den overfor liggende treetages bygning med beværterpavillon, Løveporten og den søndre arkadebygning står som repræsentanter for G.F. Hetschs oprindelige byrumsprojekt fra midten af 1800-tallet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Visitationsbygningen og beværterpavillonen som del af G.F. Hetschs store bebyggelseskompleks, som skulle imponere de tilrejsende, der via skib ankom til Toldboden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til Visitationsbygningens og beværterpavillonens stramme, senklassicistiske udtryk, der er kendetegnende for Hetsch. Dette gælder murværket, der står i gul, blank mur, den høje, retkantede hovedgesims, den taktfaste vinduessætning samt de rundbuede døre og vinduer, der vidner om, at Hetsch var klassicist med antikken som forbillede, men at han samtidig delte sin generations interesse for de historiske stilarter og for anvendelsen af nye materialer. Visitationsbygningens kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til bygningens oprindelige funktion som vareoplagsplads og kontorer for told-ekspeditionen. Bygningens officielle karakter kommer til udtryk i den repræsentative facade, hvor den karakteristiske arkadegang ud over at have en æstetisk funktion også havde en praktisk funktion som lægiver for tolderne. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi for Visitationsbygningen og beværterpavillonen sig til de bevarede dele af den oprindelige planløsning, der især er aflæselig i Visitationsbygningens vestlige del med en midterkorridor og mindre rum på hver side af denne samt beværterpavillonens bevarede opdelinger imellem de oprindeligt små enheder mod pladsen. Endvidere kommer den ældre materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og pudsede lofter med stuk. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder brystningspaneler, enten med fyldinger eller af lodretstillede brædder, samt tofløjede fyldingsdøre med tilhørende gerichter, den bærende trækonstruktion og tagtagkonstruktionen samt et bevaret hjul fra et gammelt hejseværk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi for Visitationsbygningen knytter sig i det ydre til den lave vinkelbygnings monumentale og afsluttede bygningskrop, hvis lave taghældning gør, at facaden på nært hold er altdominerende. Helt i tråd med Hetschs tanker fremstår Visitationsbygningen i gul, blank mur, der står i kontrast til de mørke vinduer og døre. Bygningen udviser et velafbalanceret forhold mellem de horisontale og vertikale linjer, hvor de horisontale primært fremhæves af den brede hovedgesims og attikaen mod Esplanaden, mens de vertikale kommer til udtryk i facadens taktfast placerede søjler. På afstand har Visitationsbygningen et forholdsvist lukket og uindtageligt udtryk på grund af fraværet af vinduer i facaden. Men i arkadegangen derimod er udtrykket let og levende på grund af loftets mange krydshvælv og farveholdningen og ikke mindst på grund af søjlebuernes lys- og skyggevirkninger. Bygningens døre- og vinduer viderefører arkadebuernes rundbuede form (også på bagsiden) hvilket giver bygningen et meget helstøbt udtryk. Visitationsbygningens fremstår med et herskabeligt og afmålt elegant udtryk, der er passende til bygningens oprindeligt officielle funktion. Beværterpavillonens arkitektoniske værdi knytter sig til den lave bygnings taktfast inddelte facade, hvis kombinerede dør- og vinduespartier har et overvejende vertikalt udtryk, der giver modstand til den horisontale gesims og det fladebetonede, lave skifertag med ubrudte tagflader. Beværterpavillonen underlægger sig Visitationsbygningen – dels på grund af højdeforskellen, dels på grund af det arkitektoniske udtryk, hvor beværterpavillonen har et lettere udtryk end den mere alvorstunge og lukkede Visitationsbygning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links