Århus Teater, Aarhus

En kreds af byens rigeste mænd gik i 1897 sammen om at danne Aktieselskabet Aarhus Nye Theater, som skulle finansiere en ny præsentabel teaterbygning på Bispetorvet. Åbningen fandt sted den 15. september 1900. Teaterbygningen blev tegnet af arkitekt Hack Kampmann (1856-1920), og kunne rumme omkring 1000 mennesker. Udsmykningen blev udført af den danske maler og billedhugger Frederik Carl Hansen Reistrup, som i denne periode havde et tæt samarbejde med Hack Kampmann på blandt andet Statsbibliotekets bygning. Under Anden Verdenskrig tvang tyskernes besættelse teatret til lukning, og 22. februar 1945 blev Aarhus Teater ramt af et Schalburgtage-angreb. Dog skete der ingen skader i det indre og en hurtig reetablering af det ydre betød at teateret allerede den 2. september samme år kunne genåbne.

Teatret har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Oprindelig var der en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. Teateret havde i en periode en lille biograf under navnet Fotorama, men denne blev lukket under ombygninger i 1955, hvor en udvidelse på bagsiden gav plads til den store Scala Sal, der kunne fungere både som biograf og som musiksal. Scala Salen var oprindeligt opført med teaktræsdækkede vægge og salen skrånede nedad mod scenen i modsat retning af teatrets hovedscene, men ved en ombygning i 1981-82 blev salen gjort mindre og vendt i den modsatte retning.

Århus Teater ligger midt i Århus med facaden mod Bispetorvet og Aarhus Domkirke. Bygningen ligger på en trekantet grund, der har givet form til bygningen. Bygningen er opført i tre etager og er grundmuret på en sokkel af granitkvadre, og taget er et skifertag med lav hældning. Mod torvet er facaden domineret af en bred, fremhævet frontgavl, der flankeres af to rundbuede trappetårne, som optager springet fra frontgavlen til den øvrige facade. Frontgavlen er beklædt med lyse, franske kalksten, der har rigt udskårede dekorationer. I den nederste del af frontgavlen findes teaterets hovedindgang, der udgøres af to ældre, brede, tofløjede døre med mosaikprydede ruder og et rundbuet overvindue med støbejernsdekorationer. Dørene sidder i dybe rundbuede døråbninger, der som facaden er beklædt med lyse kalksten med rige udskæringer. Herover inddeles den midterste del af frontgavlen i syv dobbelthøje vinduesfag, der adskilles af smalle kalkstenssøjler. De store etrammede vinduer afsluttes af rundbuede glasmosaikker, og under vinduerne er en brystningsmur, der er opdelt i syv radialmønstrede afsnit. I det midterste fag er tillige en ældre enfløjet fyldingsdør med mosaikvindue og træportal omkring. Foran døren er en fremskudt balkon. I muren på hver side af vinduesrækken er små vinduer med glasmosaikker, og i kalkstenene øverst er udskåret den tragiske og den komiske maske. Frontgavlen afsluttes af en ørnefrise og en detaljeret gesims, og i gavltrekanten er afbildet en scene fra Holbergs Maskerade, der står i klare farver.

Taget over frontgavlen har et let fremspring og kanten er dekoreret af formsten med små masker. Øverst krones frontgavlen af en kobberfigur udformet som en trold med vinger. De øvrige facader er i rød, blank mur med forskellige lyse kalkstensdekorationer, blandt andet i form af et bånd i brystningshøjde, guirlander samt en markering af vinduer og døre. Over de fleste vinduer er tillige rundbuede blændinger med forskellige dekorative udskæringer i kalksten. Murene afsluttes ligesom frontgavlen af en ørnefrise og en detaljeret gesims med æggestav. På tagrenderne over ørnefrisen er anbragt rendejern udstanset som lyrer. I hver af de to langsider findes et indgangsparti bestående af to sæt fløjdøre i glas med mørke trærammer, der er overdækket af et skiferklædt, knægtbårent halvtag. De øvrige døre er delvist ældre, delvist nyere fyldingsdøre, der er rigere dekoreret, jo tættere de er placeret på frontgavlen. Dørfløjene i de to trappetårne er tillige forsynet med glasmosaikker og døren indrammes af en portal udført i granit for neden og kalksten øverst. Det rundbuede blændingsfelt over døren er bemalet med et blomstermotiv. Bygningen har i store træk traditionelt udført etrammede vinduer, dog er flere udført med termoruder. Vinduerne sidder parvist og adskilles af en smal kalkstenssøjle. Vinduernes sålbænke er tillige i kalksten og bæres af små murede konsoller. Vinduer og enkelte døre er malet brune, mens hovedparten af dørene er oliebehandlede. Midt i bygningen rejser et scenetårn sig over de øvrige tagflader. I samtlige tagflader ses rækker af nyere ovenlysvinduer og forskellige udluftningshætter.

I det indre er den oprindelige plan i store træk bevaret omkring det store, treetager høje teaterrum, med scene, stolerækker og balkoner. I den forreste del af bygningen mod Bispetorvet er i stueetagen en forhal, billetsalg og restaurant, mens der på den øvre etage er en stor foyer samt garderobe og større repræsentative sale. I den bagerste del af bygningen findes en nyere foyer, en mindre teatersal, små øvesale og kontorer samt værksteder til kulisser og kostumer. I tagetagen er tillige en medarbejderkantine samt sceneteknik og imellem er etagerne forbundet af nyere elevatorer. Under hele bygningen findes en kælder med teknik- og depotrum. Materialeholdningen i teaterbygningen er generelt velbevaret, dog er de mest originale overflader og detaljer bedst bevaret i den forreste del, mens den bagerste del, grundet mange store ombygninger har overvejende nyere overflader. I forhallen er et originalt terrazzogulv samt pudsede vægge og lofter. Åbningerne til trapperum og ind til salen er rundbuede. I foyeren er et hvælvet, hvidkalket loft med gråmalet, organisk, stukkatur. Der er parketgulve og væggene er beklædt med forskelligfarvet marmor. Der er tillige vægge, der er malet med marmorering. I salene er væggene beklædt med ældre, mønstrede tapeter, mens lofterne er pudsede, og flere har stuk, der imiterer kassettelofter mellem synlige, indpakkede bjælker. Tillige er der mange originale fyldingsdøre med gerichter, fordakninger, greb og beslag, enkelte døre er dog udskiftet til nyere glatte branddøre.

Salene er tillige dekoreret med brystningspaneler og der er ældre trapper i trappetårnene. Inde i den oprindelige teatersal er balkonerne båret på smalle søjler, brystningerne er dekoreret med forgyldte motiver og i loftet ses en rig stuk med blandt andet dansende engle, blomsterranker og en ring af svaner omkring en stor forgyldt rosette.

Den miljømæssige værdi for Århus Teater knytter sig til den centrale placering i byens centrum lige over for domkirken. Bygningens form og facade er iøjnefaldende og er med til at give karakter til torvet. Relativt store terrænspring gør, at teaterbygningen ligger noget højere end domkirken, og en bred trappe, der optager niveauforskellen, er med til at iscenesætte ankomsten til teateret.

Den kulturhistoriske værdi ved Århus Teater er i det ydre knyttet til bygningens fremtræden som teater, der tydeligt ses af kompositionen og facaden. De detaljerige bygningsdele, og brugen af symboler fra teaterverdenen, herunder forskellige masker, rendejern med lyrer, der er teatergudens Apollons symbol samt motiver fra Holbergs Maskerade, der er afbilledet i frontispicen. Symbolerne er klare referencer til funktionen, og skaber forventning hos teatergængeren om oplevelser og en festlig stemning inde i bygningen. At bygningen vidner om sin indre funktion i facaderne er karakteristisk for Hack Kampmanns arkitektur.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til teaterets opførelse i 1900. Hack Kampmann fik stor indflydelse på den store udvikling som Aarhus oplevede i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. I 1892 blev han udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og stod sidenhen for opførelsen af mange offentlige bygninger og institutioner. Aarhus var inde i en rivende udvikling, og med en syvdobling af byens befolkningstal fra 1850 til 1900 var Aarhus foran andre danske købstæder. Havnens industri havde stor betydning for væksten, hvilket medførte et voksende kulturelt liv i byen. Dette gjaldt især interessen for teater, der var påvirket af samtidens sociale og politiske brydninger. En ny stor teaterbygning opført som et arkitektonisk mesterværk, gjorde at Aarhus fik mulighed for at blive provinsens hovedby. Bygningernes særprægede og gennemførte arkitektur vidner om jugendstilens påvirkning fra Tyskland og Østrig. Hack Kampmann var en af jugendstilens største danske arkitekter, og i Danmark er stilen kendt som skønvirkebevægelsen. Som det også ses i Århus Teater havde Hack Kampmann dog en mere stram og symmetrisk anvendelse af stilen, hvilket især ses af frontgavlen, der som et tempel er bygget op af søjler med arkitrav og frontispice. Facaden refererer tydeligt til antikkens arkitektur, der var en stor inspirationskilde for Hack Kampmann gennem hele hans virke. I detaljeringen kommer skønvirkesymbolikken til udtryk ved inspirationen fra den nordiske mytologi med ørnefrisen, der er hentet fra vikingetiden og hjemlige blomstermotiver i de blyindfattede glasmosaikker. Hertil kommer at det europæiske teater har rødder i antikkens Grækenland, og derfor er der tillige mange referencer til det antikke formsprog. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til interiørets detaljer, der fortsætter fortællingen fra det ydre om bygningens funktion som teater, herunder stolerækkerne, balkonerne og scenen med alle detaljer. Hertil kommer den særlige pyntelige stil, med dekoration af samtlige overflader, farveholdningen og udsmykningen med motiver hentet fra plante- og dyreriget. Dette afspejler datidens arkitektoniske tendenser fra jugend- og skønvirkestilen, hvilket især ses i lofternes stukkatur.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til det store sammensatte bygningsvolumen, der på elegant vis er tilpasset den trekantede grund. Bygningens form og mure fastholder og indskriver sig i den øvrige bebyggelse både i Skolegade og i Kannikegade, samtidig med at den store frontgavl mod torvet fremtræder som den repræsentative facade. Det store bygningsvolumen har en overordnet symmetri, ensartet materialeholdning og flere gennemgående detaljer, der tilsammen bevirker at bygningen opfattes helstøbt. Skift i materialer og farver er med til at fremhæve detaljerne og resulterer i et festligt ydre. Detaljerne optrappes gradvist mod den klassiske tempelgavl, hvis indramning af de to trappetårne leder tankerne i retning af en teaterscene flankeret af kulisser. Facadens forskellige forskydninger skaber en dynamik og reliefvirkning, der eksempelvis optræder i de dybtsiddende døre og de store vinduespartier mellem søjlerne samt i selve detaljeringen af facaderne. Vinduernes størrelse og placering giver sammen med brystningsværnet en virkning som en åben loggia. Hertil kommer det brede, dekorative gesimsbånd med ørne, som horisontalt binder bygningskroppens dele sammen og afslutter murene elegant mod de enkle tagflader. Vinduestakten i murene mod Skolegade og Kannikegade er tillige en klar horisontal virkning, og udtrykket underbygges af vinduernes kraftige kalkstensoverkanter og -sålbænke. Reliefvirkningen, som ses mod torvet er, om end i mindre grad, også tilstede i langsidernes mure, gennem vinduernes placering, sålbænkene og de varierende motiver i de rundbuede blændingsfelter.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, de symmetriske placerede sale, gangarealer og trapper omkring den store teatersal. Hertil kommer den righoldige ornamentik i jugendstil, der skaber en eventyrlig atmosfære. Farveholdningen fra det ydre er videreført i det indre og også her er de store kontrastvirkninger med til at tydeliggør detaljerne og deres dramatiske virkning. Væggenes marmorbeklædning eller marmorering underbygger det farverige interiør, og anvendelsen af forskelligfarvet marmor gør at bygningsdele som søjler, fodlister og dørindfatninger træder tydeligt frem. Endvidere knytter din arkitektoniske værdi sig til vinduernes mange glasmosaikker, hvis lysindfald underbygger stemningen i bygningen.

Læs videre om

• Højen 13, Brabrand, Aarhus
• Jarlsminde, Aarhus
• Vester Allés Kaserne, Aarhus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen