Åstrupgård, Haderslev

På egnen mellem Kolding og Haderslev blev der under Kong Frederik den 2. foretaget en lang række mageskifter med adelen, for at styrke Koldinghus og Haderslev Len, og dermed få den rige løvskov, der var egnet til tømmer og jagt, under kronen. Disse mageskifter betød at mange herregårde i området blev nedlagt, og derfor findes der i dag kun få bevarede herregårde på denne egn. Op igennem 1700-tallet blev der skabt en ny klasse af proprietærgårde, som tidligt frikøbte sig fra staten og blev yderst velhavende på grund af den rige jord og skovene samt gode handelsmuligheder med Tyskland. Dette førte til en hurtig voksende og stærk udvikling af bygningskulturen i 1700-tallet, og egnen blev en af de første hvor klassicismen vandt fodfæste med grundmurede bygninger i flensborgsten. Byggeskikken i området blev tillige inspireret af herrnhuterne fra Christiansfeld. Aastrup blev opført som en elleve fags bygning i 1780 af Fr. Fred von Krogh. Hoveddøren stammer dog sandsynligvis fra den første halvdel af 1800-tallet. I 1912 blev bygningen forlænget med tre fag mod vest. I 1986 udførte tegnestuen Weile I/S en bygningsundersøgelse, og fra 1986-1989 gennemgik bygningen en større restaurering ved arkitekt Jørgen Overby. I denne forbindelse blev de tre tilføjede fag fra 1912 fjernet igen og den oprindelige gavl restaureret. Tillige blev vinduerne i havesiden og vestgavlen udskiftet, mens vinduerne i gårdsiden og hoveddøren blev restaureret. I det indre blev der lagt ølandsfliser i dielen, trægulve i de fleste rum og mange af de ældre snedkerdetaljer og ældre ovne blev restaureret. I 1992 blev en ny havedør udført efter tegninger af arkitekt Jørgen Overby. I 2007 blev de to badeværelser på første etagen nyindrettet.

Åstrupgård ligger langs landevejen nordøst for Haderslev. Bygningen har en stor have mod syd og øst, en pigstensbelagt gårdsplads mod nord og en indkørsel fra sydvest. Hovedbygningen er opført i grundmur i to etager over en høj kælder. Murene er berappede og hvidkalkede over en sorttjæret kampestenssokkel og øverst afsluttes af en muret gesims og et halvvalmet, rødt teglhængt tag. I tagryggen ses to skorstenspiber og i tagfladen få ældre støbejernsvinduer. Havesiden, mod syd, er prydet med liséner, profileret sokkelkant og blændingsfelter i de næst yderste fag. Gårdsidens murværk har ingen detaljer men er prydet af en ældre, tofløjet, blåmalet og rigt udsmykket hoveddør med overvindue og granittrappe foran. Vest for hoveddøren ses en kældernedgang med granittrin og en blåmalet, rundbuet revledør. Havesiden har en enkel centralt placeret, hvidmalet havedør. Bygningens vinduer varierer mellem ældre og nyere, alle er hvidmalede og udført med lige overkant. Hovedparten er korspostvinduer, dog har gårdsidens første etage torammede vinduer. Hele vejen rundt ses en lang række ældre kældervinduer udført i støbejern og i havesiden er der små lysskakte foran. I det indre er bevaret en ældre grundplan med en gennemgående diele, der har ølandsflisegulv og en ældre hovedtrappe. Stueetagen indeholder en lang række værelser og stuer med bræddelofter mellem synligt bjælkelag og skodder i vinduernes lysningspaneler. Første etagen indeholder en række fine stuer en suite mod haven, mens et nyere køkken og badeværelser ligger mod gården. Lofterne her er pudsede og har en enkel stukkant, og væggene er dekoreret med brystningspaneler. På begge etager er nyere brede plankegulve. Af bevarede bygningsdetaljer skal nævnes brede fyldingsdøre med gerichter, greb og låse samt ovnicher med ældre ovne. Loftetagen er uudnyttet og fremstår med en ældre trækonstruktion og et understrøget tag. Kælderen har kampestensmure, støbt gulv og ældre revledøre.

Aastrupgårds miljømæssige værdi relaterer sig til det helstøbte anlæg med den solitære hovedbygning, som ligger naturligt i landskabet med den gamle have mod syd og gårdspladsen mod nord. Ved indkørslen til Aastrupgård ses to murede piller, der sammen med havens gamle, krogede træer, gårdspladsens pigstensbelægning og den lange mur mod nord understøtter opfattelsen af en slående landlig idyl.

Aastrupgårds kulturhistoriske værdi i det ydre ligger i hovedbygningens fremtræden som en præsentabel mindre herregård. Inspirationen til havesidens lisénopdeling er højst sandsynligt hentet fra datidens meget kendte bygningsværk, Augustenborg, der blev opført få i 1776 få år før Aastrupgård. I såvel detaljering som materialevalg er hovedbygningen en fornem og tidstypisk repræsentant for herregårdsbyggeriet i anden halvdel af 1700-tallet, hvor den enkle klassicisme vandt indpas med rene hvidkalkede facader, korspostsvinduer med lige overkant og opdelt nedre rammer samt røde tegltage. Dog er der i det indre stadig præg af senbarokken, med mere svungne former. Dette ses blandt andet i de brede fyldingsdøre med bukkehornsbeslag og afrundede gerichter samt ved hovedtrappens gelænder og balustre. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til den velbevarede grundplan, med stueetagens gennemgående diele og den gennemgående hovedskillevæg, der arrangerer bygningens rum således, at stuerne ligger en suite mod haven, mens de funktionsbetingede rum ligger mod gårdspladsen. Grundplanens opdeling er karakteristisk for perioden hvor de forskellige funktioner opdeles hierarkisk. Dette underbygges af materialeholdningen, hvor de mindre fine rum i stueetagen har synlige bjælkelofter, mens første etagen har pudsede lofter og vægge med brystningspaneler. Opdelingen er tillige aflæselig i gårdsidens forskellige vinduesstørrelser.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fritliggende og velproportionerede bygningskrop med ubrudte opskalkede tagflader, der tilsammen danner en harmonisk og herskabelig bygning. Havesidens opbygning med symmetriske murdetaljer af vertikale, taktfaste lisener giver et punktløst og roligt udtryk. Hertil kommer gårdsidens fremtræden hvor blikket drages mod den monumentale hoveddør og den solide trappe. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den bevarede planløsning med lyse og højloftede stuer mod syd. Deres placering en suite giver et imponerende kig gennem bygningen og i samspil med den traditionelle materialeholdning og de ældre døre skabes et herskabeligt og stemningsfuldt interiør.

Læs videre om

• Christiansdals Vandkraftværk
• Storegade 48, Sommersted
• Torvet 4, Gram

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen