Øivind Nygård
Faktaboks
Øivind Nygård
- Født
- 3. april 1948, Oslo
- Død
- 24. september 2010
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Billedhugger
- Nationalitet
- Dansk
- Virkested
- Danmark
Biografi
Øivind Nygård er uddannet hos Willy Ørskov, men hører i sit værk hjemme hos den generation af billedhuggere fra 1980erne, som satte det postmoderne på dagsordenen, f.eks. Henrik B. Andersen, Morten Stræde, Søren Jensen og Elisabeth Toubro, som han har udstillet sammen med i de vigtige udstillinger Skulpturens Tid (1987), Figurfald (1992) og JuxtaPosition (1993). N.s værk stiller spørgsmål i og til rummet, hvor værk og beskuer påvirker hinanden og det spil, de indgår i. Han benytter sig både af et abstrakt og et naturalistisk formsprog. I begyndelsen af 1980erne er der kun få referencer til det genkendelige i skulpturerne. Oplevelsen bliver iscenesat af forskellige bearbejdninger i overflade og materiale, placering i rum, størrelse, soklens rolle og grundgeometriens forskellige muligheder.
I Uden titel (1983), et brudt cirkelstykke i polyester, lader han således forventningen om en klassisk form, cirklen, bryde, dels af den regelmæssige forms opløsning i et zigzag- lyn og dels af et brud på overfladens regelmæssighed et andet sted på cirklen. På samme måde går Landskabshammer (1983) i opløsning i en del af formen, samtidig med, at kunstneren nok så ironisk lader kæmpehammeren lande i landskabet. Spillet mellem omgivelser og skulptur, og de indbyggede forventninger et rum stiller til skulpturen, er vigtige dele af N.s udendørs udsmykninger, f.eks. ved Hjørring Tekniske Skole, hvor monumentet består af to dele, den ene er en abstrakt, kropsantydende kobberfigur på en høj hældende sokkel, der bringes i dialog med den anden del, som er placeret nogen afstand herfra.
I den sidste del af 80erne dukker mange naturalistiske former op hos N., f.eks. menneskefiguren. Det naturalistiske har dog altid en form, som afviser faste referencer, de naturalistiske former er klichéprægede som et udstillingsvindues mannequiner. F.eks. The Observer fra 1989, hvor en naturalistisk modelleret atlet ligger henslængt på en stor, cirkulær, blødt aftrappet sokkel og betragter omverdenen gennem en kikkert. Ved nærmere eftersyn spiller det naturalistiske førstehåndsindtryk os dog et puds: Figuren er ikke modelleret "færdig" på bagsiden, den har ingen øjne. Ironien og spillet med betragteren, som titlen antyder, forstærkes af den præcist opbyggede naturalistiske form.
I N.s udstilling Sarcophag (1992) spilles dette igennem med genkendelige, hverdagsagtige former, der f.eks. vendes på hovedet eller gøres hule på de "forkerte" steder, tømmes for mening, gives ny mening, som igen tømmes. I figuren Metrolegeme fra 1992 genoptages problemet om forholdet mellem figur og sokkel. En abstrakt geometrisk kombination af en slags top i forbindelse med en diskos, som går op i en kegle, balancerer på en skæv sokkel og fornægter på denne måde den klassiske, faste forbindelse mellem figur og sokkel, og flytter bestandigt indtrykket af bevægelse og dynamik. I 1993 anvendes keglen, med spidsen nedad, som sokkel for en siddende mandsfigur, Light Conductor. Både det abstrakte og det såkaldt genkendelige bliver i stadig nye kombinationer anvendt i en nedbrydning, "dekonstruktion", af faste referencer for at skabe et åbent (sam)spil med beskueren.
Genealogi
Nygård, Øivind, *1948, billedhugger. *3.4.1948 i Oslo. Forældre: Elektriker Rolf N. og Borghild Lorentzen. ~29.7.1992 i Kbh. med ergoterapeut Anni Hjelmsted Pedersen, *19.6.1951 i Stege, datter af maskinsmed Thorkild Morten Hjelmsted P. og Maja Irene Nielsen.
Uddannelse
Kunstakad. Kbh. (Richard Mortensen, Albert Mertz, Willy Ørskov) 1977-83.
