Øregård ligger på Ørehøj Allé 2 i Gentofte Kommune. Bygningen er fredet.
Øregård, Gentofte
Bygningshistorie
Øregård blev opført som landsted fra 1806 til 1808 af den franske klassicistiske arkitekt Joeseph-Jacques Ramée med storkøbmanden og skibsrederen Johannes Søbøtker som bygherre. Ramée anlagde også parken. På grund af anstrengt økonomi blev Øregård i 1821 solgt og havde derefter skiftende ejere, der anvendte bygningen som sommerbolig. I 1914 brændte den tilhørende avlsgård ned, og herved skabtes plads til at etablere Øregårds Allé. Gentofte Kommune erhvervede ejendommen i 1917 og indrettede bygningen til museum i 1921. Det var en betingelse for handlen, at parken skulle være offentligt tilgængelig for fremtiden.
Beskrivelse
På en stor grund i Gentofte by med park og kig mod Øresund, ligger Øregård. Øregård består af en hovedbygning og et hermed sammenbygget anneks. Fredningen omfatter hovedbygningen mens annekset er udpeget som bevaringsværdigt. Hovedbygningen er opført i 5 fag grundmur med høj kælder over en pudset sokkel. Huset står i en kældergrav således at kældervæggene er fritlagt. Der er adgang til kælderen via en trappe til kældergraven. Omkring kældergraven er et smedejernsrækværk. Taget er helvalmet med lav hældning og beklædt med kobberbaner med stående false. På begge langsider er midterpartiet let tilbagetrukket, og afsluttet i en frontkvist over tre fag. Facaderne er pudset hvide. Vinduerne er sortgrønne korspostvinduer med småt opsprossede ruder. I rontkvisten er torammede vinduer. Der er skodder ved alle vinduer. Over stueplanets ydervinduer er en diskret fordakning. Indgangspartiet sidder i midten og udgøres af en tofløjet fyldingsdør med glasfyldinger øverst samt overvindue. Døren og overvinduet har skoddedøre. Over døren er en fortandet fordakning med et halvcirkelformet relief over. Adgangen sker via en granitsat ligeløbstrappe med grafitmalet smedejernsgelænder. Mod haven er en hævet, muret terrasse centralt på facaden hvor der findes en tofløjet havedør. Over terrassen er et halvtag båret af støbejernssøjler, og adgangen sker via en granitsat trappe. Terrassen er belagt med farvede klinker lagt i mønster. I det indre er bygningen præget af en velbevaret planløsning med hall, trapperum, havestue og stuer mod haven. I kælderen er servicefunktioner og på første salen er værelser. I kælderen og i hallen er gulvene belagt med ølandsfliser, og på de øvre etager er massive plankegulve. I trapperummet er en elegant trappe med durchsicht og svungne vanger. Sale og stuer er dekoreret med en lave panelvægge og forskellige former for stukkanter og stuklofter. Endvidere er der klassicistiske fyldingsdøre med tidstypiske gerichter. I havesalen er udskårne fordakninger over dørene og dekorerede nicher til kakkelovne. I huset er tillige flere åbne ildsteder. Vinduesnicherne har indvendige skodder skjult af panelværk. Bygningen benyttes i nutiden til museum, og som følge heraf er monteret nedhængte lofter som øer med lysinstallationer.
Miljømæssig værdi
For Øregård er den miljømæssige værdi knyttet til bygningens placering på den store grund, Øregård Park, med store grønne flader, solitære træer og en slynget kunstig sø. Disse giver, sammen med et markant terrænfald mod Øresund et oplevelsesrigt anlæg, hvor naturen omkring bygningen er bevidst iscenesat. Terrænfaldet mod Øresund er forstærket af beskæringen af træerne i parken, der med bevidst skiftende højder giver en perspektivisk virkning. Den miljømæssige værdi er ligeledes knyttet til udsigten til Øresund, gennem Hambros Allé, som den tidligere ejer Detlef Ohlsen havde sørget for blev bredere end de øvrige stikveje fra Strandvejen , for netop at bevare så meget som muligt af udsigten.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturshistoriske værdi for Øregård er knyttet til bygningens oprindelse som klassicistisk landsted nord for København fra en tid hvor der stadig var langt mellem husene og hvor Hellerup var at betragte som ude på landet. Der er derfor stor kulturhistorisk værdi knyttet til Øregårds arkitektur som et velbevaret eksempel på fransk klassicisme, hvor Joseph-Jacques Ramée blandt andet har ladet sig inspirere af de franske revolutionsarkitekter som Ledoux og Boullée, hvilket blandet andet ses i forkærligheden for de rene geometriske. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede, oprindelige planløsning og til de oprindelige bygningsdele og udsmykninger, herunder gulve af ølandsfliser, panelvægge, fyldingsdøre med gerichter og beslåning, fordakninger, stukkanter og loftrosetter, der alle vidner om, hvordan bygningen oprindeligt fremstod.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi er i det ydre knyttet til den velproportionerede klassicistiske bygningskrop med de skarpt afgrænsede og præcise former, samt til den afmålte brug af dekorationer. Ved Øregård er det således tydeligt at se, at bygningens hovedform og delelementer er afledt af de geometriske former firkant, trekant og cirkel, hvilket får bygningen til at fremstå velafbalanceret og med en høj grad af elegance.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
