Aalborg Post- og Telegraf

Postvæsenet købte i 1847 Algade 42 & 44, henholdsvis den såkaldte Brorsons Gård og et gammelt bindingsværks hus. Indtil 1899 kunne man imidlertid nøjes med at indrette posthus i Algade 42 (Brorsons Gård), men i 1899 blev det for småt, og Algade 44 måtte inddrages. På det tidspunkt var Algade 44 dog i meget dårlig stand, og behovet for nyere og bedre lokaler blev mere og mere påtrængende. Det trak med andre ord op til en nedrivning af de gamle bygninger til fordel for opførelsen af et nyt posthus.

I tiden hen mod 1900 opstod imidlertid også en spirende interesse for at bevare byens historiske huse, og en række borgere, med arkitekt H. Paludan i spidsen, bad byrådet om at bevare Algade 44. Med henvisning til manglende midler afviste byrådet dog at påtage sig opgaven. I stedet nedrev Nordjyllands Folkebibliotek huset og genopstillede det på Peder Barkes gade, hvor bygningen i dag fungerer som en del af Aalborg Stadsarkiv.

Det nye posthus i Algade blev opført efter tegninger af Hack Kampmann (1856-1920), der havde erfaring med post- & telegrafbygninger, og som i alt nåede at tegne mere end 20 postbygninger.

Den nu fredede post- og telegrafbygning blev indviet i 1910. Den er udformet som et trefløjet anlæg med en hovedbygning i tre etager. Indgangspartiet er trukket frem i facaden og markeres med svungen frontispice. Hovedbygningen er forbundet til et tårn, der trækker bygningen ud i flugt med Algade og Aalborg Historiske Museum mod vest. I den i øvrigt nationalromantisk prægede bygning ses bl.a. påvirkninger fra danske herregårdes arkitektur, f.eks. detaljerne i murværket og gavlenes kamtakker.

Bygningen forholder sig ikke strengt til sine historiske forbilleder, men udstråler en kreativitet og leg med former, rigt på detaljer der i mange tilfælde henter inspiration i naturen. Udvendigt står bygningen velbevaret med originale vinduer, detaljer og ornamenter intakte. Der har gennem tiden været en del ombygninger af postkontoret. I 1928 blev telegrafstationen nedlagt som selvstændig enhed, hvilket frigjorde arealer på 1. sal. Disse blev indrettet til tjenestebolig for postmesteren. I 1944 måtte postmesterens lejlighed nedlægges og indrettes til rigstelefonens automatisering. I 1954 var man igen i bekneb med plads og overvejede muligheden for at bygge en udvidelse på nabogrunden, hvor Aalborg Historiske Museum ligger. Dette blev dog aldrig realiseret. 1963-65 foregik der en større ombygning af ekspeditionslokalet, og den oprindelige vestibule, kaldet sporvognen, blev fjernet. I 1977 var pladsen igen blevet for trang, og i forlængelse af den østlige længe opførte man en tilbygning i tre etager. I 1993 blev der tilføjet en handicaprampe til indgangspartiet.

Ved Budolfi Kirke i Aalborg centrum, ligger Aalborg Post- og Telegraf med hovedfacade mod Algade, og østfacade mod Gammel Torv.

Den grundmurede bygning er opført i blank mur af røde sten over en sokkel beklædt med kampestenskvadre. Taget er et opskalket heltag belagt med røde vingetegl, og der er i alt seks skorstenspiber i rygningen. Bygningen udgøres af tre fløje, mod syd og øst i tre etager, og mod vest i én etage. Den enetages fløj afsluttes af et rundt hjørnetårn. På sydfløjens facade ses et ottekantet trappetårn med spidst teglhængt ottekantet spir. Ved siden af tårnet er et fremhævet fag med et pompøst indgangsparti. Herover rejser murværket sig i en svunget fronton hvori, der sidder en original urskive. Østfløjens facade domineres af en krum karnap i to plan med balkon. Endvidere er en nyere tilbygning i tre etager på østfløjens nordlige gavl. Vinduerne er af varierende format og type, med store rundbuede partier i stueplanet, og dertil seks- og firerammede partier, samt på anden sal små fladbuede, enkeltrammede vinduer. Overalt er bygningen rigt detaljeret, med rundbuefrise, murstik og gesimser samt ældre døre med bevarede detaljer.

I det indre er bygningen indrettet med postkontor i stueetagen, med kundebetjening i en stor publikumssal med søjler, og kontorer og postsortering i de øvrige lokaler. Første og anden sal er indrettet til kontorer, overvejende med nyere overflader. Toppen af trappetårnet rummer et dueslag, og tagrummet fremstår uudnyttet med frit udsyn til det understrøgne tagværk.

For Aalborg Post og Telegraf er den miljømæssige værdi knyttet til bygningens store betydning for det historisk mættede miljø omkring Budolfi Kirken og Gammel Torv, hvor Post og Telegrafbygningen indgår som et bærende element sammen med selve kirken, den tidligere Discontobank og Aalborg Historiske Museum samt Aalborg Helligåndskloster. Post og Telegrafhusets østgavl udgør endevæggen i en langstrakt pladsdannelse, Gammel Torv, der strækker sig ned til Østerågade, og ligeledes mod Adelgade, hvor sydfacaden danner ryg i et lille trekantet torv, sammen med kirken. Post og telegrafbygningen formår, i kraft af sin store skala, tunge materialitet og righoldige detaljering, at spille sammen med de øvrige markante bygninger på stedet. På Gammel Torv findes endvidere en granitobelisk og et vandbassin med fontæne, begge af Hack Kampmanns hånd, som oprindeligt var opstillet på den trekantede plads foran huset. De er siden blevet flyttet til Gammel Torv, hvor obelisken udgør en nulsten for Aalborg, der angiver afstanden til forskellige byer. Disse elementer er ligeledes med til at forstærke oplevelsen af det historiske miljø, som strækker sig ud over huset selv.

Endelig bør den vanskelige byggegrund fremhæves, idet den, set ovenfra, med sin skævvredne form må have været overordentligt vanskelig at bearbejde, sammenholdt med de vidt forskellige skalaer de omkringliggende bygninger besad. Dette blev løst på forbilledlig vis med de to høje fløje mod kirken, og den aftrappede lave del mod klosteret, der således modsvarer den aftrappede klostermur. Huset er på denne måde indpasset på den vanskelige grund på en så naturlig måde, at man ikke bemærker de iboende problemer i grundens geometri, når man bevæger sig rundt i det omgivende byrum.

Den kulturhistoriske værdi er knyttet dels til en periode hvor postvæsenet opførte adskillige posthuse af meget høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet, herunder flere af kongelig bygningsinspektør og arkitekt Hack Kampmann, der tidligt i sin karriere dyrkede periodens forkærlighed for den nationalromantiske stil, hvoraf Aalborg Post og telegraf står som et af hans fineste værker. Dette kommer til udtryk ved bygningens arkitektur, der giver mindelser om dels herregårdsarkitektur, dels om borgbyggeri, med det lukkede firkantede anlæg, de kamtakkede gavle og tårnet. Bygningen står således som et vægtigt monument for både postvæsenet såvel som for arkitekten.

Endvidere har huset kulturhistorisk værdi som repræsentant for en periode i dansk byggeri med et meget højt håndsværksmæssigt niveau, der har vist sig værd ved at overflader såvel som bygningsdele, eksempelvis vinduer og granitudsmykning, består efter mere end 100 år, og stadig står skarpt tegnede. Endelig er det et udtryk for den prestigefyldte position postvæsenet indtog i samfundet i perioden, hvor posthuset regnedes blandt byens betydelige bygninger på linje med rådhus, og banker.

For Aalborg Post og Telegraf er den arkitektoniske værdi knyttet til bygningens samlede volumen, med de to vinklede fløje i tre plan og den tredje fløj i ét plan, som tilsammen med den nordlige mur med portparti, lukker sig om et gårdrum, der gør anlægget til en selvstændig karré. Herunder det stejle og markante opskalkede tegltag med næsten ubrudte tagflader, der giver bygningen en materialemæssigt homogen og stærk fremtoning. Samtidig med at bygningen udgør et selvstændigt hele, respekterer den de omgivende byrum, ved at være trukket tilbage fra gadeplanet, og kun have tårnet stående fremme i gadeflugten. Derved indtager bygningen både en underordnet og tilpasset position, samtidig med at den bemægtiger sig sin del af byrummet, med samme tyngde som de omkringliggende historiske huse. Hertil kommer den meget elegante og præcist doserede detaljering, som udmærker sig ved i omfang at være mindre end ved Kampmanns tidligere værker. I stedet er der detaljerne anvendt mere fokuseret og kulminerer omkring indgangspartiet med strålesprosset overvindue over døren og svungen granitstensinddækket fronton med postvæsenets bomærke og en krone hugget i granit med kobberscepter. Også her ses den forfinede brug af kobberinddækninger under granitstenene, som understreger de svungne former, og med sin irgrønne farve spiller sammen med bomærket, hvor kobberet danner bund for det højrøde postlogo.

I det indre er adskillige elementer af høj arkitektonisk værdi. Mest intakt omkring tårnet med den massive indvendige granittrappe, der viser et Hack Kampmann særkende ved at den groft tilhuggede underside af granittrinene er synlig, og afsluttes af en kanneleret granitsøjle med en fakkelopsats af smedejern, samt kakkelklædte vægge med stukdekorerede vinduesnicher, stjernehvælv og tøndeformet dekoreret loft i forbindelsesgangen til hovedbygningen. Det tøndehvælvede motiv genfindes på den tidligere telegrafstation på første etage, hvor den sidste del af det store rum, mod den let afrundede karnap, ligeledes har tøndehvælv. Disse elementer viser den mere modne Kampmanns evne til at anvende de arkitektoniske virkemidler præcist og dermed mere effektfuldt end tidligere.

Læs videre om

• De Danske Spritfabrikker Aalborg
• Klarupgård
• Mellemgade 52

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen