Faktaboks

Agnete Bjerre
Født
11. juni 1924, Guldager, Vendsyssel
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Agnete Bjerre beskriver det, der umiddelbart omgiver hende og vækker genklang hos hende selv. I en nervøs, skitseagtig penselføring fremkalder hun urovækkende portrætter af børn og kvinder, heriblandt selvportrætter. I en afventende atmosfære ser de ud fra lærredet, appellerende, afvæbnende og intenst. De befinder sig psykologisk et sted, vi kun kan ane gennem deres kantede positurer og deres omgivelser, der alene medtages for yderligere at beskrive den portrætterede. Det er særprægede, lidt skæve individer, portrætteret ud fra en alment menneskelig interesse. I A.s tidlige billeder står hele billedfladen detaljeret gennemmalet med en næsten emaljagtig overflade i et flademæsigt naturalistisk maleri. Senere er figurerne blevet større og mere forenklede, baggrunden er ofte kun en ensartet flade. De senere billeder er i stadig højere grad domineret af en åben og skitsepræget penselskrift, hvor lærredets grundering slår igennem. Enkelte landskabsbilleder, bl.a. fra Mårup Kirke i Nordjylland, er kommet til. Fra arbejdet med det enkelte billede er feltet udvidet til at omfatte pendanter og triptykonagtige billedkomplekser.

Genealogi

Bjerre, Agnete Krustrup, *1924, maler. *11.6.1924 i Guldager, Vrejlev sogn. Forældre: Gårdejer Bertel Madsen B. og havebrugskandidat Ane Kirstine Larsen Krustrup. ~25.10.1953 i Kbh. med maleren Frede Christoffersen, *15.4.1919 i Borup, ?29.5.1987 i Humlebæk, søn af gårdejer Carl Martin C. og Andersine Petersen.

Uddannelse

Elev af Svend Engelund 1945; Kunstakad. Kbh. (Vilh. Lundstrøm) fra 1945.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links