Almisseboderne, Klostergade 6, Ribe

Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på en anlagt handelsplads ved den nordre bred af Ribe å. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage samt adskillige kirker og flere klostre. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er kun Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster.

Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland igen blev dansk, var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby.

Klostergade 6 er en del af de tidligere syv almisseboder, der blev oprettet af en stiftelse i 1602. Omkring 1716 blev boderækken ombygget og istandsat, formentlig med hjælp fra Sankt Catharinæ Kirkens menighed. I 1761 omtales almisseboderne som en 29 fag lang bindingsværksbygning, der omfattede 18 våninger (små lejeboliger) med seks delekøkkener. I 1817 blev den del, der i dag udgør Klostergade 4 og 6, der tilsammen er ti fag lang, delvist nyopført i grundmur. I 1846 blev stiftelsen for boderne nedlagt og boderækken opdelt, og to år senere, i 1848, blev de ti fag opdelt i et seksfags- og et firefagshus. I 1969 var facaden rødkalket med hvid gesims og brunmalede vinduer og hoveddør.

Bygningen ligger i Ribes middelalderlige bykerne, umiddelbart over for det tidligere kloster, den nuværende Sct. Catharina Kirke. Bygningen er bygget sammen med nabohusene og ligger med facaden helt ud til fortovet. Bag bygningen er en mindre gårdhave.

Bygningen er et grundmuret enetages forhus i fire fag. Over en høj, sorttjæret sokkel er murene pudsede og hvidmalede og under taget, som er et heltag med røde vingetegl, ses en hvidmalet gesims. I havesidens tagflade ses et nyere ovenlysvindue samt en kvist med sadeltag og zinkbeklædte flunker. I facadens nordligste fag sidder en ældre, grønmalet fyldingsdør med diamantfyldinger i den nederste del og ruder med råglas i den øverste del. Foran døren er et højt granittrin. Bygningen har hvidmalede, torammede og trerudede vinduer. Alle vinduer er nyere og med koblede rammer. Ved gårdsidens nordligste fag er tilbygget et sidehus, som ikke er omfattet af fredningen.

I det indre er en ældre grundplan delvist bevaret med en forstuegang og en stue mod gaden, mens køkkenet ligger mod haven. Fra køkkenet fører en ældre ligeløbstrappe op til tagetagen, der er indrettet med to værelser. Badeværelse og bryggers er placeret i det ikke fredede sidehus. Overfladerne i bygningen er dels ældre, dels nyere og traditionelt udført, herunder bræddegulv i stuen og teglstensgulv i køkken og forstue samt pudsede vægge og lofter. Trappen til tagetagen er indrammet af en ældre bræddevæg, der opdeler forstuen i to. I køkkenet findes et ældre fadebur. Der er tillige bevaret flere ældre fyldingsdøre og et indbygget skab på tagetagen.

Den miljømæssige værdi for Klostergade 6 knytter sig til måden hvorpå bygningen naturligt indgår i den lange boderække af ensartede små boliger langs Sct. Catharinæ Klosteret. Bygningen indgår således i Ribes middelalderlige gadestruktur og ældre bebyggelse, og bidrager hermed til opretholdelsen af det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes velbevarede bykerne. Kulturmiljøet understøttes tillige af den bevarede, høje klostermur, af gadens stenbelægning og af de ældre støbejernsgadelamper, der tilsammen skaber et yderst helstøbt gadeforløb med en meget høj grad af autenticitet. Hertil kommer værdien af det lille, lukkede gårdrum bagved bygningen, der tidligere har givet beboerne mulighed for en lille køkkenhave samt at holde dyr i side- og baghuse.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens beskedne størrelse, enkle udtryk og materialeholdning, der tydeligt viser, at bygningen blev opført som bolig for Ribes mindrebemidlede borgere, der lejede sig ind i boderne. At bygningen er grundmuret afspejler udviklingen i starten af 1800-tallet, hvor murstensbyggeri blev mere almindeligt og hvor en række bindingsværksbygninger derfor blev omsat i grundmur.

Hertil kommer den mod gaden ubrudte tagflade, der vidner om loftetagens tidligere funktion til opbevaring. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede, traditionelle grundplan med forstue og stue mod gaden samt køkken mod gården. Endvidere viser den traditionelle materialeholdning og de bevarede ældre bygningsdetaljer at bygningen er opført som et relativt enkelt og ydmygt hjem. Dette ses blandt andet i den stejle ligeløbstrappe til førstesalen, og i køkkenets spisekammer, der ligesom væggene omkring trappen er udført med en enkel bræddebeklædning samt i forstuen, der er opdelt i to mindre rum af en bræddevæg hvori der er ældre gerichter og en rude, så lyset kan føres videre fra et ene til det andet rum. I forstuen, tættest på køkkenet, er tillige bevaret små højtsiddende hylder.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til hierarkiet mellem de repræsentative fyldingsdøre der fører ind til stuen, og så den mere simple revledør der fører fra trappen op til tagetagen.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens taktfaste, rolige og prunkløse udtryk, som skyldes det pudsede murværk, den høje sokkel, de opsprossede vinduer og det røde, ubrudte tegltag. Bygningens proportionering, rækken af vinduer, soklen og gesimsen giver endvidere bygningskroppen en horisontal orientering, som harmonerer med gadens øvrige bebyggelse.

Læs videre om

• Bispegade 21, Ribe
• Gråbrødregade 17, Ribe
• Mandø Mølle

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen