Bispegade 21, Ribe

Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, der giver byen en skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små, let krogede brolagte gader og slipper, der kun brydes af de brusende mølleløb, Ribe Å samt Torvet, hvor domkirken hæver sig op over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samlede sig på den anlagte handelsplads ved den nordre bred af Ribe å for at arbejde og handle. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både en kongeborg, Riberhus, hvor kun slotsbanken nu er tilbage, og adskillige kirker og klostre.

Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber gennem byen. Den fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene tog i stigende omfang turen rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning.

Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet.

Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig domkirken og det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden rejste byen sig igen, hvoraf mange bygninger stadig står, blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl til gaden. Op gennem 1700- og 1800-årene udførtes en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De klassicistiske facader præger flere gader, blandt andet Grønnegade og til dels Bispegade. De mindre gader og slipper er kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der er tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Bispegade kan dateres helt tilbage til 1200-tallet, dog under navnet Sankt Hans Gade efter sognekirken og kirkegården, der lå sydligst i gaden. Den blev dog revet ned i 1558, hvor gaden kaldtes Bispegårdsgade efter den katolske bispegård, der lå i gaden. Efter reformationen fik gaden sit nuværende navn. Mange af bygningerne, der lå i gaden, forfaldt i løbet af 1600- og 1700-årene, hvorfor mange af bygningerne i gaden er opført efter denne periode. Bispegade 21 er opført for snedkermester Peder Holger Behrens i 1853. Forhuset blev nyindrettet samt sammenbygget med side- og baghus i 1960erne. Forhuset fik desuden nye kviste.

Bispegade 21 ligger på den østre side af den brolagte og smalle Bispegade i den sydlige del af det gamle Ribe. Bygningen er en del af en længere husrække og er sammenbygget med nabobygningen mod nord. Mod syd er en smal passage mellem Bispegade 21 og 23. en nyere blåmalet port giver adgang til den smalle passage. Husrækken ligger på lange smalle grunde, hvor forhuset danner en mur mod Bispegade og skjuler således de tilknyttede haver, der ligger som små oaser bag bygningsrækken. På gårdsiden er forhuset sammenbygget med et nyere sidehus mod nord, der igen er sammenbygget med et baghus. Hverken sidehus eller baghus er omfattet af fredningen. Gårdrummet mellem bygningerne har en ældre pigstenbelægning. En nyere blåmalet port giver adgang til den smalle passage.

Bispegade 21 er en fire fag lang, grundmuret bygning i to etager. Bygningen hviler på en lav sorttjæret sokkel og afsluttes af et rødt teglhængt heltag med halvvalm mod syd. I begge tagflader ses en pultkvist. Facaden er rødkalket og afsluttes mod gaden af en hvidpudset sparrenkopgesims og mod gården er hovedgesimsen hvidpudset med en let profilering, der gentages i sydgavlen. I etageadskillelsen ses et hvidpudset bånd. Mod gaden er vinduerne korspostvinduer og mod gården samt i sydgavlen et- og torammede vinduer. Vinduerne er både ældre og traditionelt udførte og alle hvidmalede, hvorunder der sidder en gennemgående, hvidpudset sålbænk. I det sydligste fag mod gaden sidder en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør. Døren er blåmalet med røde stafferinger og over ses et ældre opsprosset vindue. Karmen er ældre.

I det indre er en delvis traditionel planløsning med en lang smal forstue langs ydervæggen, hvor der er en ældre ligeløbstrappe med nyere trin og stødtrin. I stueetagen desuden to mindre stuer, en mod gaden og en mod haven. Fra stuen mod haven er adgang til sidehuset og videre om til baghuset, hvor køkkenet er placeret. Førstesalen er inddelt som stueetagen og rummer desuden et toilet. I stuen mod gaden ses ældre brystningspaneler. Loftsetagen er udnyttet til et større værelse. Der er bevaret enkelte ældre bygningsdele, herunder ældre fyldingsdøre med ældre gangtøj, gerichter og greb. Endvidere enkelte ældre vinduer med smedede anverfere og stormkroge. Ejer oplyser, at brædder fra den tidligere vognport er brugt som gulvbrædder på loftsetagen, hvorover der ligger gulvtæppe. Ellers er gulvene overvejende nyere trægulve og lofterne er både gipsplader, pudsede samt profilbræddelofter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken på den brolagte Bispegade, hvor bygningen indgår som en integreret del af Bispegade og Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur og dermed bidrager ejendommen væsentligt til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bykerne. Til trods for at husrækken er opført af forskellige bygherrer, har de alle indordnet sig det samme facadeudtryk, hvorfor gaden fremstår helstøbt. Hertil kommer pigstensbelægningen og brolægningen og den bagvedliggende gård og have, der er med til at ophøje det traditionelle miljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre bygningen som et grundmuret byhus, der er karakteristisk for bebyggelsen i Ribes mindre gader med bygninger fra 1800-årene. Hertil kommer bygningens beskedne størrelse over fire fag, der formentlig tidligere har huset flere familier.Endvidere knyttes der kulturhistorisk værdi til den repræsentative gadeside med klassicistiske træk, der var datidens foretrukne ideal med den pudsede facade, det vandrette bånd i etageadskillelsen, sparrenkopgesims, vinduernes taktfaste placering, der helt efter datidens ønske er korspostvinduer med friholdte murflader mellem vinduerne, den tofløjede hoveddør med fire fyldinger i hver fløj og to slaglister samt tagets halvvalm.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede ældre grundplan med den smalle forstue, der er adskilt fra stuen og med trappe, der giver adgang til førstesalen. Desuden stuerne med dekorative paneler mod gaden. Endvidere har de bevarede ældre fyldingsdøre med de tidstypiske tre fyldinger med ens over- og underfylding i lavformat og midterfylding i højformat, ældre gangtøj og gerichter samt de ældre dele af ligeløbstrappen kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, som er kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med den regelmæssige faginddeling, markeringen af de horisontale linjer i form af båndet i etageadskillelsen, den gennemgående sålbænk og hovedgesimsen, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facade. Således får den ellers lidt beskedne bygning et værdigt udtryk. Hertil kommer det halvalmede tag, der giver hele husrækken en helstøbt afslutning.

Læs videre om

• Farup Præstegård, Kærbøl
• Sankt Catharinæ Kloster, Ribe
• Sønderportsgade 3, Ribe

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen