Amaliegade 41 ligger på Amaliegade 41 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

De fire sydlige fag af forhuset er opført af C.F. Harsdorff i 1782-1783, mens de øvrige otte fag mod nord er opført af Murermester Beckmann i 1788.

Beskrivelse

Amaliegade 41 ligger i husrækken på vestsiden af Amaliegade. Bygningen er indrettet til lejligheder og i ejendommen sydlige del er der en restaurant i kælderen. Amaliegade 41 er en tre etager høj og tolv fag bred, grundmuret bygning, der i et smigfag på gårdsiden er forbundet med to sidehuse langs matriklens søndre og nordre grænse. Facaden fremstår pudset med kvaderfuget underfacade over en lav, sortmalet sokkel. Over den gennemgående kordongesims mellem stueetage og første sal fremstår facaden glatpudset og hvidmalet. Facaden afsluttes øverst af en bred trukket hovedgesims. De syvende til tiende fag er let fremhævet, den lisenindrammede portåbning sidder midt i det fremhævede parti. Vinduerne er ældre, hvidmalede korspostvinduer, med undtagelse af kælderetagen, der har nyere vinduer med helruder. Portrummet har synlige bjælker og kvaderfugede, grønmalede brystninger, der er tofløjede indgangsdøre med fyldinger til begge sider af forhuset. I portrummet er alt træværk grønmalet og gulvet er belagt med granit. Gårdsiden af for- og sidehuse fremstår glatpudset og gulmalet uden dekorationer. Vinduerne er ældre småsprossede krydspost-, korspost eller tofløjede vinduer. Kælderdørene er flere steder nye, glatte døre. I det indre fremstår lejlighederne i den sydlige del af ejendommen på alle etager med en traditionel grundplan med repræsentative stuer mod gaden og mindre værelser mod gården. I sidehuset ligger køkken, badeværelse og mindre værelser. Overfladerne er overvejende traditionelle med både nyere og ældre planke- eller bræddegulve, ældre lysnings-, brystnings, hel- og fodpaneler, enkel stukkatur, ældre fyldingsdøre med ældre hængsler samt nyere glatte døre med fræsede fyldinger. Vinduerne har forsatsruder samt ældre anwerfere og stormkroge. Hovedtrappens rum fremstår med nyere vinylbelægning, fordørene er nyere, glatte døre med nye greb. Trappen har ovale løb med mahognigelænder og drejede balustre. I ejendommens nordlige del fremstår lejlighederne ligeledes med en traditionel grundplan med repræsentative stuer mod gaden og mindre værelser mod gården. I sidehuset ligger køkken, bad og mindre værelser. Her er overflader, bygningsdele og -detaljer overvejende ældre og traditionelle: ældre planke- eller bræddegulve, ældre lysnings-, brystnings, hel- og fodpaneler, enkel stukkatur, ældre fyldingsdøre med ældre hængsler og greb. Flere brystningspaneler med fyldinger synes at stamme helt tilbage fra bygningens opførelsestidspunkt. I køkkenerne er der enkelte steder bevaret kakler fra begyndelsen af 1900-tallet. Loftet fremstår uudnyttet med synlig tagkonstruktion.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi i Amaliegade 41 knytter sig til bygningens facade, der indpasser sig harmonisk i gadens række af lyse facader, der alle er udført i et beslægtet klassicistisk formsprog. Amaliegade 41 bidrager således til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til facaden, der fremstår med et enkelt klassicistisk udtryk, det stiludtryk, der var fremherskende på bygningens opførelsestidspunkt. Hertil kommer at bygningens to opførelsestidspunkter afspejles i det brede murfag mellem fjerde og femte vinduesfag, der vidner om sammenføjningen mellem de to bygningsetaper. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningens bevarede hovedtrappe samt de bevarede dele af den ældre grundplan, hvor opdelingen mellem forhusets repræsentative rum og sidehusets sekundære funktioner og private rum afspejler datidens livsform. Hertil kommer den bevarede stukkatur, lysnings- og helpaneler, kakler samt ældre fyldingsdøre og gerichter.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til facaden, der fremstår med en typisk klassicistisk opbygning med massiv, kvaderfuget base og den lette glatpudsede overfacade. Det brede murfag mellem fjerde og femte vinduesfag bryder facadens ellers taktfaste vinduesrytme, men understreger herved også ejendommens gadeside i to separate facader, der hver især er symmetriske. Denne opdeling giver Amaliegade 41 et særegent liv, der får bygningen til at fremstå anderledes fortællende end de omgivende bygninger i gadebilledet.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig særligt til de repræsentative stuers rige lysindfald, hvor fyldingsdøre, gerichter, plankegulve og de pudsede lofters stukkatur er med til at fastholde en historisk atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links