Amtmandsboligen, Christineberg (tidl.) ligger på Østergade 19 i Randers Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Amtmandsboligen blev opført i 1828 som bolig for Amtmanden i Randers.

Beskrivelse

Amtmandsboligen ligger i den østlige udkant af Randers bykerne, omgivet af større bebyggelser og grønne arealer.

Amtmandsboligen er en grundmuret vinkelbygning, der består af en hovedfløj i én etage mod gaden og en sidelænge i to etager.

Bygningens mure er pudsede og kalkede lysegrå over en sandstensfarvet sokkel, der på hovedfløjen er refendfuget. Hele bygningen afsluttes af en hvidtet, muret, flerledet gesims. De tre midterste fag på facaden er rejst i en høj frontgavl, der prydes af fire lisener og en markant frontispice med profileret gesims og et rundt vindue i midten. Forhusets tag er halvvalmet og sammenbygget med taget over vinkelbygningen. Alle tagflader er hængt med blådæmpede vingetegl. I tagryggen ses skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladerne er enkelte små, ældre støbejernsvinduer og et enkelt større tagvindue i hovedfløjens gårdside. I den vestlige gavl er et lille vindfang med et større vindue og en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue og trappe foran. I hovedbygningens gårdside findes tillige en kældernedgang til en tofløjet kælderdør, mens de øvrige yderdøre er placeret i sidelængen og udgøres af enfløjede døre af varierende alder. Vinduer er hovedsagligt udført som korspostvinduer i stueetagen, mens den øvre etages vinduer er torammede. I hovedfløjen er tillige et par etrammede vinduer samt en række lave, torammede kældervinduer. Alle vinduer er ældre og hvidmalede, og de fleste har ældre hjørnebeslag samt sålbænke i zink.

Indvendigt er den oprindelige planløsning delvist bevaret med en langsgående skillevæg, der i hovedbygningen opdeler stuer og kontorer til begge sider og i sidehuset fungerer som deling mellem korridorgange og mindre værelser. Bygningen rummer i dag kontorer i stueetagen og i en del af sidelængens øverste etage, mens de resterende dele af den øverste etage indeholder en lejlighed med stuer og værelser mod gaden, mens køkken og badeværelse er placeret mod gården eller i sidelængen. Interiøret er gennemgående velbevaret, herunder særligt i hovedfløjens stueetage, hvor der er parketgulve, pudsede vægge og lofter, der tillige er udsmykket med stuk. Endvidere er der høje fodpaneler og tofløjede fyldingsdøre med gerichter. Flere af dørene er meget tykke, da de har en speciel lydisolerende kerne. Materialeholdningen i tagetagens lejlighed er nyere. Under hovedbygningen er en kælder, der anvendes til opbevaring.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Amtmandsboligen knytter sig til placeringen i udkanten af Randers ældre bykerne. Samtidig ligger bygningen meget centralt i forhold til byens nuværende omfang, og er herved med til at påvise hvordan byen udviklede sig i første halvdel af 1800-tallet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som en repræsentant for datidens tjenesteboliger. Amtmandsembedet har eksisterede i Danmark helt frem til 1970. I over 150 år udgjorde embedet en magtfuld lokal profession. Amtmændene blev i modsætning til amtsrådene ikke valgt af befolkningen, de blev udnævnt af kongen/indenrigsministeriet. Oprindeligt udøvede amtmanden sit embede fra sin egen private ejendom, men i løbet af 1820erne oprettede staten egentlige tjenesteboliger for amtmændene. Staten kunne herved sikre sig, at deres lokale repræsentant boede standsmæssigt.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens oprindelige form, facader og interiør, der afspejler bygningskulturen i starten af 1800-tallet. Tidens tendenser ses i referencerne til antikkens arkitektur, herunder de glatte mure, gesimserne, refendfugningen og klassisk symmetriske gavlopbygning af pilastre med frontispice. Bygningen fremtræder herved som en værdig repræsentant for datidens klassicistiske provins arkitektur.

I det indre er det især lofternes stukkatur og dørenes fyldinger samt den traditionelle grundplan, der påviser de klassicistiske idealer.

Arkitektonisk værdi

Amtmandsbygningens arkitektoniske værdi relaterer sig til den velproportionerede, elegante, og nøgterne bygningsblok, med få, men virkningsfulde dekorationer. Den brede og høje frontispice dominerer udtrykket, sammen med den høje sokkel og de let fremspringende pudsdetaljer. Symmetrien er nem aflæselig i facaden i kraft af vinduessætningen omkring frontispicen. Hertil kommer at hoved- og sidefløj, selvom de har forskellig tagkonstruktion og etagehøjde visuelt fremtræder som en bygning. Den helstøbte fremtræden skyldes især de ens vinduesformater og ensartet farveskala af pasteller. Den afdæmpede farveholdning er harmonisk og får på enkel vis de forskellige pudsdetaljer og vinduer til at træde frem. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig primært til hovedfløjens oprindelige grundplan med en tværskillevæg og en overordnet symmetri, der underbygges af dørenes placering i de store stuer. Dørenes små ens fyldinger og gerichterne samt lofternes stukgesimser fuldender den herskabelige atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links