Nygade 2-6, Langå

Bindingsværkshuset beliggende Nygade 6 blev opført som et bindingsværkshus med stråtag i første halvdel af 1500-tallet som det sidste hus på den østre side af slippen ud mod voldterrænet. Opførelsestidspunktet har det ikke været muligt at dokumentere arkivalsk, men nærstudier af bygningens konstruktive principper placerer den i gruppen af Danmarks ældst bevarede bindingsværksbygninger.

I 1700-tallet udgjorde Nygade 6 og 2 samlet én ejendom med forhus på ni fag og udhus på 22 fag, begge i to etager.

Ombygningen af gadesiden skete i 1832 i forbindelse med en genopbygning af Nygade 2 efter en brand. Ombygningen af Nygade 6 bestod i en fremrykning af underetagens gadeside med de cirka 50 cm som udkragningen på de lange, svungne knægte gav. Derved fremstod gadesiden glat og i flugt med den tilstødende grundmurede gadeside til Nygade 2. Idéen har formentlig været, at Nygade 6 har skullet stå overpudset som Nygade 2 og facademæssigt udgøre en samlet ejendom. Ved omsætningen af gadesiden blev de gamle stolper genanvendt, men opsat i vilkårlig orden og i en lettere afkortet stand. Sporene i stolperne fortæller, at underetagen har haft højtsiddende løsholter og skråstivere, enkelte eller dobbelte, og mindst to indgange i form af to døre eller en dør og en port.

Nygade 6 blev afkortet med to eller tre fag i den søndre ende, svarende til de fag, som i dag udgør porten i Nygade 2. Gårdsidens højstolper synes at have stået urørt siden opførelsen, og af nummereringen af disse fremgår det, at bygningen har været på otte fag, nummereret fra syd mod nord. Dette stemmer imidlertid ikke overens med brandtaksationernes opgivelser af et ni fag langt hus på dette sted. Nedrivningen af de to eller tre fag skete i 1832, og den nuværende port har muligvis afløst en tidligere. Ved samme ombygning blev taget ligeledes lagt om ved at afkorte de gamle spær til en lavere rejsning svarende til Nygade 2.

Gårdsidens højstolper inddelte oprindeligt fagene med tre løsholter og fire tavl i hver. I det tredje og det sjette fag var oprindeligt opført med døråbninger i overetagen. Adgangen til disse døre kan oprindeligt være sket ved stiger, men muligheden for at sporene efter en påhængt svalegang kan være samtidig med bygningens opførelse er til stede.

Gårdsidens svalegang på Nygade 6 blev omtalt at være nedtaget omkring år 1900.

I 1984 blev ejendommen, der var meget dårlig stand, overdraget af Arbejdernes Landsbank til Fonden Til Bevarelse Af Gamle Bygninger I Randers Kommune, og herefter blev ejendommen restaureret. Samme år blev der iværksat en istandsættelse af facader, døre, vinduer og tag, og i 1985 blev der påbegyndt indretning af boliger i ejendommen. Restaureringen blev afsluttet i 1986.

Ejendommen ligger i den nordøstlige del af Randers middelalderlige bykerne og består af to forhuse mod Nygade samt et sidehus langs Helenestræde. Bag ejendommen er et lille, delvist pigstensbelagt gårdrum. Sidehuset er ikke omfattet af fredningen og beskrives derfor ikke nærmere.

Det nordre forhus, beliggende Nygade 6, er en to stokværk høj og seks fag lang bindingsværksbygning med et rødt, teglhængt heltag. Den nordre gavl er fritstående og over bindingsværket er en knægtbåren, udkraget gavltrekant, som er beklædt med lodretstillede brædder og er afsluttet af vindskeder. Gadeside og gavl står etagedelt, mens gårdsiden står med højstolper. I rygningen ses en gråpudset, høj og tilspidset skorstenspibe. Forhuset står på en pudset og sorttjæret sokkel, hvori der ses enkelte kampesten, bindingsværket er gråt opstolpet og tavlene er kalket gule. Både mod gade og gård ses øverst gennemstukne bjælkeender med dobbeltfornagling samt en skråtstillet sugfjæl. Mod gaden er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet, flammeret fyldingsdør med opdelt overvindue og foran døren ligger to granittrin. Mod gården er der en enfløjet dør med opdelt vindue, døren er dog ikke udført på traditionel vis. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte som torammede og smårudede vinduer med hjørnebånd og stabler. Indvendigt har de kraftige rundposte og rammerne er koblede. I nordgavlen er der to etrammede vinduer. Gavlens bræddebeklædning og dørene er malet lysegrønne, og vinduerne er malet hvide.

Det søndre forhus, beliggende Nygade 2, er en to stokværk høj og fem vinduesfag lang bygning med grundmuret gadeside og sydgavl samt gårdside af bindingsværk. Taget er et rødt, teglhængt heltag med kraftig opskalkning mod gaden og helvalmet gavl. I rygningen er en pudset skorstenspibe med sokkel og gesims. Mod gaden er en høj, pudset og sortmalet sokkel, murværket er pudset og malet okkerfarvet og gesimsen er hvidmalet, ligesom de tre liséner, der opdeler facaden. Mod gården ses gråt opstolpet bindingsværk og gulkalkede tavl. Vinduerne er mod gaden ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer, der er forsynet med koblede rammer indvendigt, mens de mod gården er nyere, torammede og smårudede vinduer. Mod gaden er en nyere fyldingsdør med opdelt overvindue. Ved siden af døren, i de to nordligste fag, er en kurvehanksbuet portåbning, hvori der er en nyere, men traditionelt udført, kurvehanksbuet revleport med en gående dør. Portrummet er pigstensbelagt, der er grundmurede vægge og vægge med synligt bindingsværk samt pudset loft. Mod gården lukkes portrummet af en nyere gitterport. Vinduer, hoveddør og revleport er malet hvide, mens gitterporten er malet grå.

Det nordre forhus indeholder to lejligheder: en étværelses lejlighed mod syd og en treværelses lejlighed i to etager mod nord. Det søndre forhus indeholder en fireværelses lejlighed i to etager. Lejlighederne er sat i stand på samme tidspunkt og fremtræder med nyere, men traditionelle overflader. I det nordre forhus er der teglklinkegulve, bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synlige bjælker. På badeværelset er der vinylgulv. Vinduerne er forsynet med indfatninger og dørene er nyere, traditionelt udførte tofyldingsdøre med nyere gerichter. I stueetagen er ydervæggene efterisolerede i brystningshøjde og her forsynet med en nyere, lodret bræddebeklædning. Den interne trappe er nyere og udført som en ligeløbstrappe med et enkelt trægelænder. Det søndre forhus står indvendigt med samme materialeholdning som det nordre forhus, undtagen lofterne som er pudsede og dørene, der er udført som trefyldingsdøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Randers historiske bykerne, hvor de to forhuse dels er med til at fastholde Nygade og Helenestrædes brolagte gadeforløb. Hermed er ejendommen med til at opretholde Randers middelalderlige gadenet og dermed købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø.

Endvidere er der miljømæssig værdi ved det gennemgående portrum og det bagvedliggende, delvist pigstensbelagte gårdrum.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til ejendommen som et eksempel på den tætte bys karakteristika med forhuse, portgennemkørsel, gårdrum og sidehus fra perioden før den tætte by sprængte sine rammer.

Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved det nordre forhus´ opførelse som et toetages bindingsværkshus med etageopdelt bindingsværk mod gaden og højstolpekonstruktion mod gården, der er en bygningstype, som er karakteristisk for Randers historiske bykerne. En kongelig forordning forbød brugen af trækrævende bulvægge, en byggemetode, der havde været gængs siden 1300-tallet, fordi de nørrejyske skove blev truet af det massive tømmerforbrug. Byggeriet blev heraf forandret således, at man i 1500-tallets renæssance opførte bindingsværksbygninger med det tidstypiske fremkragede øvre stokværk båret af udskårne knægte samt dokker under vinduerne og gennemstukne bjælkeender med dobbeltnagler. At facaden på det nordre forhus ikke længere er fremkraget og båret af knægte, vidner om den større ombygning som forhuset var underlagt i første halvdel af 1800-tallet, hvor den nederste del af facaden blev flyttet ud, således at en plan facade opstod.

Gårdsidens højstolpekonstruktion er en ældre konstruktionsmetode end det etageinddelte bindingsværk mod gaden. Højstolpekonstruktionen går langt tilbage i vores byggetradition, men som der først fra 1500-tallet er bevarede eksempler på. En højstolpekonstruktion betyder, at de lodrette stolper er gennemgående fra bundrem til toprem, og det er en forholdsvist sjældent bevaret konstruktion. Gårdsidens højstolper påviser, at de enkelte fag har været opdelt af tre løsholter og fire tavl over hinanden. I tømmeret er der spor efter, at det tredje og sjette fag fra nord har haft døråbninger i overetagen. Om adgangen til disse oprindeligt er sket via stiger eller ved en påhængt svalegang, som der ligeledes er spor efter, vides ikke, idet svalegangen kan være samtidig med bygningen.

I tømmeret ses ligeledes spor efter, at tavlene i gavle, gårdside og skillevægge har været udfyldt med lerklining på støjler, og i skillevæggene er ligeledes spor efter noter for bulplanker, hvilket tidsmæssigt er i overensstemmelse med konstruktionen af den bræddebeklædte gavl, også kaldet en fjællegavl. En fjællegavl var lukket af brede fjælbrædder, der mod taget var stukket op i en not i undersiden af gavlspæret og nederst var naglet fast på ydersiden af remmen. Hvor bulbyggeriet efterhånden forsvandt fra bybilledet i første halvdel af 1500-tallet, blev fjællegavlene fastholdt på bygninger helt op i 1600-tallet.

De 70 cm lange knægte, som bærer den 40 cm fremkragende gavl beretter i særlig grad om husets høje alder. Knægtene er uden dekorationer, det er alene deres længde og udformning med en slank, let affaset front, der giver dem deres særegne udtryk. Også de små korte bjælkehoveder, som knægtene støtter og som bærer gavlen, har en diskret kantaffasning som eneste udsmykning. Det er i særlig grad knægtenes gotisk svungne form og store længde samt fremkragningen af gavlen og oprindeligt også af gadesiden, der afslører forhusets høje alder, men kopbåndenes hageblad, gårdsidens stolper, den oprindelige fjællegavl og sporene efter bulplanker placerer bygningens opførelse tidligt i 1500-tallet, hvilket gør forhuset til den eneste bygning i Randers fra denne periode.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved det søndre forhus´ omsatte facade og gavl, der vidner om bygningens genopførelse efter en brand i 1832, hvor den klassicistiske stil var fremherskende. De klassicistiske træk kan ses af de grundmurede og pudsede facader med let fremtrukne liséner, en profileret gesims og et opskalket heltag med afvalmet gavl samt de tidstypiske korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Det var blevet muligt at fremstille større ruder end ved de smårudede vinduer, som stadig ses i gårdsiden, og dette var en måde for ejeren udadtil at manifestere sin velstand på.

Den enkle gårdside står dermed i kontrast til den herskabelige facade, som skulle manifestere ejerens velstand udadtil. Bygningen har oprindeligt været længere end den fremstår i dag, hvilket fremgår af fornaglingerne i østsidens hjørnestolper samt af den bræddebeklædte overgavl.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede del af den ældre planløsning, der kan aflæses i det nordre forhus´ stueetage, hvor der er en opdelt, men gennemgående forstuegang. Hertil kommer den kraftige skorsten, de synlige bjælker og de få bevarede indvendige kopbånd samt dørene og gerichterne, som omend de er nyere stadig er med til at underbygge bygningens traditionelle fremtræden.

Den arkitektoniske værdi ved det nordre forhus knytter sig til det velproportionerede, toetages bygningsvolumen, der træder i karakter på grund af facadernes taktfaste og righoldige bindingsværk med tætsiddende vinduer samt den udkragede, knægtbårne overgavl og heltaget med en markant skorstenspibe i rygningen. Bygningen har et forholdsvist simpelt materialevalg i gråt opstolpet tømmer, gulkalkede tavl og røde tegl, men fremstår alligevel med en vis klasse i kraft af den righoldige bindingsværkskonstruktion. De store ubrudte tagflader, den fremkragede, knægtbårne gavltrekant giver sammen med den tofløjede, flammerede hoveddør med overvindue bygningen et lettere herskabeligt udtryk.

Den arkitektoniske værdi ved det søndre forhus knytter sig ligeledes til de grundmurede facaders fremtræden med pudset, let fremspringende sokkel og pudsede facader med en enkel udsmykning i form af liséner og profileret gesims. Lisénerne markerer portfaget og tildeler facaden mod Nygade et vertikalt løft, der understreges af skorstenspiben i rygningen. Det elegant opskalkede heltag med den svungne helgavl, de ubrudte tagflader, hovedgesimsen, lisénerne og korspostvinduerne giver forhuset en herskabelig fremtræden.

Endvidere kommer den markante kontrast imellem den pudsede facade og gårdsiden, der konstruktivt er nøgternt opbygget. De smårudede vinduer og den enfløjede dør understreger gårdsidens sekundære karakter.

Den arkitektoniske værdi for de to forhuse knytter sig til den gennemgående traditionelle materialeholdning, der giver en samstemmende oplevelse af ejendommens ydre og indre. Hertil kommer de etrammede vinduer i det nordre forhus´ nordgavl, der indefra giver et godt lys samt udsyn op ad Nygade som om bygningen er udstyret med en karnap.

Læs videre om

• Brødregade 25, Randers
• Nygade 2-6, Langå
• Vestergrave 48, Randers

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen