Faktaboks

Anton Eduard Kieldrup
Født
16. februar 1827, Haderslev
Død
22. maj 1869, København
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark
.

Biografi

Anton Eduard Kieldrup valgte i modsætning til de fleste samtidige landskabsmalere at overhøre N.L. Høyens advarsler om den uheldige indflydelse, en ung kunstner ville udsætte sig for ved nærkontakt med tidens tyske kunst. På rejser til bl.a. Düsseldorf og München fik han bekræftet og styrket sin tilknytning til den romantiske landskabstradition. Det prægede især de mange landskabsbilleder, han udførte med motiver, baseret på studier og indtryk fra flere udlandsrejser til Norge og bjergrige egne i Mellemeuropa. I de danske landskaber med motiver fra Midtjylland, men først og fremmest nord for København fra Dyrehaven og Søllerød samt Nordsjælland, spores i højere grad en indflydelse fra Eckersberg-skolen og det nationale landskabsmaleri. Det manifesterede sig bl.a. ved mere enkle kompositioner og en virkelighedsnær motivskildring, men ofte underlagt en klassicerende landskabskonstruktion og ledsaget af idylliserende elementer som pittoreske bondehuse, der markerede forankringen i en romantisk tradition.

Genealogi

Kieldrup, Anton Eduard, 1827-1869, maler. *16.2.1827 i Haderslev, †22.5.1869 i Kbh., begr. smst. (Garn.). Forældre: Skibsfører, købmand, senere forpagter Jens K. og Marie Magdalene Schmidt. ~24.1.1857 i Kbh. med Ingeborg Hedvig Marie Simonsen, *21.4.1835 smst., †12.4.1897 på Fr.berg, datter af skrædderm. Jes Johan S. og Anna Catharina Borup.

Uddannelse

Malersv. i Haderslev; Kunstakad. Kbh., okt. 1845-okt. 1847.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links